Inden nytår kommer buslinjerne 2A og 5A til at suse gennem København med meget færre stop for rødt. Kommunens Center for Trafik er i fuld gang med at opgradere lyssignalerne i 16 kryds på de to buslinjer, som via satellitter og radioer ser, når busserne kommer og sikrer dem grønt signal. Også fire andre centrale kryds i byen optimeres til busdriften.

»I første omgang er det fremkommeligheden for busserne, vi koncentrerer os om, fordi vores politik går på at få folk ud af bilerne og til i stedet at gå, cykle eller bruge offentlig trafik,« siger centerchef Niels Tørsløv fra Trafik og Miljøforvaltningen.

Københavns Kommune har investeret 6 mio. kr. i projektet og søgt et tilsvarende beløb fra trafikplanpuljen på 2 mia. kr. til kollektiv trafik, så projektet kan komme til at omfatte endnu flere kryds og buslinjer.

Også i Odense, Århus og Vejle arbejdes der med intelligente trafikløsninger, der giver busserne 1. prioritet i lyskrydsene. I Århus indbygges der busprioritering i alle nye signaler og i Vejle Kommune håber drifts- og anlægschef Arne Mølgaard, at et nyt projekt om busprioritering kommer op at køre næste år. Også her vil man søge penge fra den statslige pulje.

»Vi skal have tilrettet signalerne, så de prioriterer busserne, og det gør vi i forbindelse med et nyt it-system, vi skal have i busterminalen alligevel,« siger Arne Mølgaard.

Ingeniøren skrev i sidste uge, at en optimering af lyssignalerne kan mindske kø-tiden for bilisterne med helt op til 25 pct. Den vurdering deler kommunernes trakfikfolk, og flere steder er der sendt ønsker til politikerne om penge til gennemgående renoveringer af lyssignalerne.

I København er en modernisering af trafiksignalerne for 25-50 mio. kr. et af ønskerne i en klimaplan, som Borgerrepræsentationen skal tage stilling til i september. Besparelsen er 15.000 ton CO2 pr. år. Og både Odense og Århus har planer om optimering af lyssignaler til gavn for bilisterne. I Odense mener man, at det vil kunne spare 2.300 ton CO2 per år.

Forvaltningerne har i det hele taget store forventninger til, hvad intelligente trafikløsninger kan gøre for at lette trafikken i byerne, og der er mange forskellige projekter i gang.

I Århus kommer der om to uger elektroniske skilte på Ringgaden, som advarer cyklister, hvis der er en højresvingende lastbil på vej.

I København er der afsat 1,1 mio. kr. til to ITS-udviklingsprojekter, der bl.a. omfatter supercykelstier med vejledende lys i cykelstierne og projektet 'grønt signal for klimaet', som blandt andet indeholder grønne bølger for cyklistgrupper. I Aalborg og flere jyske byer samarbejder man med Vejdirektoratet om dynamiske trafikdata, der skal bruges til en fælles trafikportal, der på længere sigt skal kunne bruges i GPS. Og i Vejle bliver der i efteråret indført dynamisk parkeringssøgning, så bilister allerede ved indfaldsvejene ledes hen til en ledig parkeringsplads. Også i Odense er der stort fokus på intelligent trafikstyring i forbindelse med en mobilitetsplan til 250 mio. kr.:

»ITS er klart blevet en større prioritet hos os, ellers kan vi ikke opfylde kravene i mobilitetsplanen. Vi ved ikke, hvordan alt skal løses endnu, men teknologien udvikler sig hurtigt,« siger Thomas Jaap, kontorchef i natur, miljø og trafik.

Problemet er imidlertid, at forvaltningernes ønsker ofte er større end kommunernes pengekasser - men alligevel er der en god chance for, at ITS bliver udbredt i de kommende år, vurderer seniorprojektleder Rasmus Albrink fra Cowis ITS-gruppe:

»Dels er der penge på vej fra staten, dels er der vejregler på vej for, hvordan skiltningen konkret skal se ud. Så kan alle bedre finde et fælles fodslag,« siger han.

Fakta: Vejdirektoratets forslag for statsvejene: Vejdirektoratet vil i de kommende år gennemføre flere projekter om Intelligent Trafikstyring (ITS). Der er afsat 600 mio. kr. over seks år som følge af trafikforliget. Direktoratet skal sende forslag til politisk drøftelse i efteråret. Her er Vejdirektoratets planer:

Forsøg med færdsel i nødsporet:

For at komme bilkøerne på Hillerødmotorvejen til livs foreslår Vejdirektoratet at åbne for kørsel i nødsporet på en udvalgt strækning i morgenmyldretiden.

Rejsetidsmåling på motorveje:

For at forbedre trafikinformationen på motorvejene mellem landsdelene udvides det eksisterende rejsetidsmålesystem på Vestfyn og i Trekantområdet.

Dynamisk overhalingsforbud:

I dag er der overhalingsforbud for lastbiler på 22 strækninger på i alt 200 km med faste tavler. Variable tavler vil tage højde for trafiktæthed og antallet af lastbiler og sende et mere retvisende forbud eller tilladelse til overhaling.

Køvarsling:

For at undgå bagendekollisioner i morgentrafikken skal variable tavler informere om kø og hastighedsreducering.

Trafikstyring på Amagermotorvejen:

Trafikken på Amagermotorvejen er de seneste ti år steget med 70 procent, efter at Øresundsbroen og Ørestaden er kommet til. Derfor vil Vejdirektoratet indføre et trafikstyringssystem på strækningen, som ligner det på Motorring 3, hvor der i dag foretages trafikregistrering, variabel hastighedsregulering, køvarsling og anden information på variable tavler.