Ideen om at læse det skrevne ord gennem elektroniske medier er ældre end den personlige computer. Et eksempel er the Gutenberg Project fra 1971, som stadig er under udvikling. Projektet går ud på at publicere rettighedsfri litteratur i elektroniske formater, som kan bruges af så mange som muligt.

I dag kan alle computere og en lang række populære mobiltelefoner fremvise elektroniske tekster ved hjælp af fremvisningsprogrammer. Men tanken om at læse de daglige aviser på en specialiseret e-læser, som ikke kan meget andet end at vise tekst i høj kvalitet, hænger sammen med den løbende skærmudvikling, som har forøget læsekvaliteten og skærmstørrelsen og sænket produktionsprisen dramatisk.

En god e-læser kan nu vise tekster i fuldt solskin uden at trætte øjnene og har strøm nok til flere dages læsning, før den skal oplades. I øjeblikket er internetboghandelen Amazons Kindle DX den største e-læser med sin 9,7 tommer skærm. Men en halv snes fabrikanter kæmper om at gribe det voksende marked med nye produkter.

Sony og Amazon har størst markedsandel, men et firma som Plastic Logic ventes at dukke op til nytår med en 11 tommer skærm. Der går også rygter om, at Apple kommer på banen med en 10 tommer iReader.

Den dominerende skærmteknologi er det såkaldte elektroforetiske display, som under glaspladen har et matrixnetværk af millioner af små pigmentceller, som udelukkende belyses med det omgivende dagslys. Teknologien blev udviklet af firmaet E Ink, som udsprang fra MIT for 12 år siden, men for to måneder siden blev alle rettigheder solgt til det markedsdominerende Taiwan-firma Prime View International for en god milliard kroner.

Prime View købte allerede i 2005 Phillips' skærmteknologi og agter at udvikle en farveudgave til e-tekst-læserne. Det japanske firma Fujitsu har allerede produceret sådan en skærm, men den høje pris forhindrer, at den kommer på markedet foreløbig.

Prime Views analyser viser, at alene med sort/hvid teknologi vil verdensmarkedet for skærme til e-læsere vokse til 15 milliarder kroner i de kommende tre-fire år.

Det elektroforetiske farvedisplay er endnu ikke færdigudviklet, men tanken er at inddele skærmens små punkter i et tv-agtigt system af røde, grønne og blå gennemsigtige farvefiltre, som sollyset kan skinne igennem på vej ind til de hvide pigmentkorn.

Kravene til processorkraft er mindre i en e-læser end i en computer. Displayets skiftehastighed afhænger af den tilførte elektrostatiske spænding, og den holdes rimeligvis så lav som muligt af hensyn til strømforbruget. Processoren skal mest bruges til udpakning af dataformaterne.

Mængden af tekniske features er meget begrænset. De fleste e-læsere har et stik til et eksternt hukommelseskort og et ørepropstik til lydbøger. Nogle har desuden en trådløs opkobling til offentlige telenetværk. Alt sammen ting, som eksisterer i forvejen og er billige i produktion. Nøglen til e-tekst-markedet ligger derfor i skærmteknologiens fortsatte udvikling.

Fakta: E-læsere er miljøvenlige: Ifølge en ny rapport fra The Cleantech Group er der nu solgt over en million e-læsere. Deres estimat er, at salget vil stige til over 14 millioner i 2012 i USA alene. Deraf vil cirka 45 pct. være Amazons Kindle, 30 pct. Sonys e-læsere og de sidste 25 pct. vil være andre platforme.

Undersøgelsen viser overraskende, at CO2-forureningen fra en e-læser er tjent hjem efter blot et enkelt års brug. I alle efterfølgende år vil en e-læser i gennemsnit spare 168 kilo CO2 pr. år, svarende til produktionen og distributionen af 22,5 bøger eller 280 aviser. Årsagen er ifølge Cleantech Group, at papir slet ikke er så miljøvenligt endda. Produktion af papir indebærer et stort vandforbrug, spildproduktion, toksiner fra blæk og andre kemikalier, og stadig megen ikke-bæredygtig fældning af træer.

Papir er ansvarligt for 75 procent af forlagsindustriens CO2-udledning, og publiceringen af bøger, magasiner og aviser bruger i alt 11 procent af det samlede ferskvandsforbrug i de industrialiserede lande.

En e-læser derimod bruger meget lidt strøm, mere sammenligneligt med en iPod end med en computer. Download-tiden er kort og materialerne billige at producere. Ifølge Journal of Environmental Science and Technology kræver et årligt abonnement på en avis 67 gange mere vand og producerer 140 gange mere CO2 end en e-læser.

Kilde: Cleantech.com