»Branchen står i et vadested,« indrømmer forlagschef Finn Andersen fra Munksgaard Danmark.

»Det kræver store strategiske beslutninger. Marked, teknologi og investeringer skal jo gå hånd i hånd, og der er ingen, der vil brænde fingrene ved at satse på den forkerte e-reader.«

Munksgaard Danmark, som er en del af Gyldendal Akademisk, er et af de få forlag, der er begyndt at udgive fagbøger som e-bøger. Lindhardt og Ringhof, som er en del af Egmont, er et andet. Gyldendal er lige nu i direkte forhandlinger med forfatterforeningen om, hvordan ophavsretten skal beskyttes i de digitale udgivelser. Men ellers er der ret stille i forlagsbranchen, og en rundspørge blandt mediehuse i Danmark har heller ikke antydet, at man for alvor overvejer at skrive til nye digitale platforme.

»Det vil næppe være særlig interessant lige nu,« mener også Jesper Holm, som er direktør for den digitale e-boghandel ebog.dk, som blandt andet udgiver Munksgaards og L&R's bøger.

»For så ville du skulle downloade avisen eller magasinet ned på en pc, og så flytte den over på din reader. Sonys reader er ikke noget online device, og Kindle (der er på nettet via mobilt bredbånd, red.) har endnu ikke formået at lave aftaler med de mange europæiske teleoperatører.«

I USA bruger Amazon whispernet, understøttet af Sprint. Sprint dækker hele USA, og uanset hvor man befinder sig, når man køber en bog via sin Kindle, er transmissionsomkostningerne indkluderet i bogens pris.

»Det er selvfølgelig vældig brugervenligt. Problemet er, at hvis nu du havde købt din Kindle i København, og du tager toget til Malmø, så skal der være en underliggende roamingaftale for at få det til at fungere, og det er meget kompliceret. Du kan bare se, hvor mange problemer EU-Kommissionen har haft med at få ensartet alle betingelser i Europa. Amazon er det ikke lykkes at få brudt den der knude endnu. De prøver på fuldt kraft, især i England, fordi det engelske marked er så interessant, men det er altså ikke lykkedes endnu,« siger Jesper Holm.

Men vigtigst af alt: Så længe der ikke findes en ordentlig e-læser, som kan meget mere end de nuværende e-læsere, og så længe man ikke tilbyder et indhold, som kan meget mere, end hvad de nuværende aviser kan tilbyde, så længe vil avisbranchen vente.

»Desuden må aviserne jo overveje det problem, at meget få har været i stand til at tjene penge på de digitale services i det hele taget. De fleste aviser leverer deres netaviser som gratistilbud. Og så længe de ikke har løst de problemer med at få penge fra folk, som egentlig burde have råd til at betale, f.eks. forretningsfolk, så længe vil det nok lade vente på sig,« siger Jesper Holm.