Pengene og opmærksomheden faldt på et rigtig tørt sted for to år siden, da apparatingeniør Lars Bjørn løb fra 141 konkurrenter og vandt væksthusenes opfinderkonkurrence.

Ideen, der begejstrede dommerkomiteen, bestod af en intelligent betonflise, som apparatingeniøren fra DTU havde fået fremstillet sammen med sine partnere i sit nystartede firma, Phi Invention.

»Vi var et uskrevet kort, da vi stillede op, og det åbnede mange døre at kunne sige til potentielle investorer, at vi havde vundet denne pris. Det har helt klart bidraget kraftigt til vores vækst,« siger Lars Bjørn, som i dag ejer fire datterselskaber i Phi Invention og regner med at nå en omsætning på lige under fem millioner kroner i år.

Tidligere var han i otte år partner i virksomheden Kasmatic Innovation, som for to år siden blev solgt til det svenske udviklingshus Prevas.

Udgangspunktet var en vådtstøbt flise fra producenten Sedes, som Lars Bjørn lagde aluminiumsplader og peltier-elementer inden i. De samler varme op fra betonen og laver den om til elektrisk energi gennem en særlig DC/DC-konverter.

Varmeforskellen mellem top og bund i flisen genererer nok energi til at holde for eksempel et vejlys kørende eller en føler i indkørslen, der kan få garageporten til at svinge op, når en RFID-tag genkender bilen.

På den måde undgår man at grave store og dyre kabler ned i jorden, hvor der er brug for lidt energi - i stedet kan omkostningerne og skaden begrænses til at skifte en flise.

»Teknologierne var kendte, men vi gjorde dem anvendelige. I stedet for at kunne hente 50 mV ud, er vi i dag nået op på at hente hele 3,3 eller 4,2 volt ud,« siger Lars Bjørn, som stadig finpudser teknologien fra dengang og har fundet mange anvendelser for den.

DSB Arkitekterne, som i dag hedder Public Arkitekter, er blevet en god samarbejdspartner, og der er fuld skrue på idéudviklingen. Et af de første projekter, der kom på banen, var interaktive fliser til togperroner, som blinde og svagtseende kunne stille sig på og få oplyst togtider med videre, gennem et headset.

Desuden er der nye busskilte på vej fra duoen, som i bund og grund ligner de digitale standere, der i dag er kendt fra busstoppesteder. Forskellen er igen blot, at der ikke er behov for at grave dyre kabler ned under standeren, men at man i stedet kan lade et betonspyd i jorden holde displayet kørende.

Og her stopper idéstrømmen slet ikke.

Skraldespande med lys og lyd, intelligente radiatorer og lysende skilte til farlige vejsving er også på tapetet, og når man snakker med Lars Bjørn, er det nemt at spore i hans begejstrede stemme, at idékataloget ikke bliver tørlagt foreløbig.

»Vi vil gerne leve af at facilitere andre forskeres gode ideer, og det går heldigvis godt. I januar var vi to medarbejdere, i dag er vi ni,« siger han.

I skrivende stund er Lars Bjørn i gang med at sætte interaktivt vinduesfolie op i en række forretninger gennem sit datterselskab Iblinds. Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig udviklet en teknologi, der gør det muligt at omdanne en vinduesrude fra gennemsigtig til en interaktiv storskærm.

Stand M9682