DMI-forsker om norsk klima-bombe: Nu er det slut med gætterierne
Ifølge seniorforsker fra DMI har to norske professorer som de første opstillet en model over kulstofkredsløbet og dermed beregnet indholdet af CO2 i atmosfæren. Den slags beregninger kommer der flere af fremover, og vi bør tage dem dybt alvorligt, mener han.
Fakta
Tema
Læs også
Læs mere om
Der er god grund til at spidse ører og lytte til de to norske klimaprofessorer, der som nogle af de første regnet på det fremtidige indhold af kulstof i klimasystemet.
Det fastslår seniorforsker Jens Hesselbjerg Christiansen fra Danmarks Klimacenter under DMI, da Ingeniøren konfronterer ham med den norske klimabombe. Nordmændenes beregninger viser nemlig, at CO2-indholdet i atmosfæren i atmosfæren bliver 20 til 25 procent højere end hidtil frygtet af FN's klimapanel, IPCC.
Årsagen er, at naturen ikke optager så stor en del af udslippet af klimagasser som antaget. Resultatet: At det vil blive ikke 2, men 3,5-4 grader varmere.
»Det officielt anerkendte niveau for CO2-indhold i atmosfæren i dag er 390 ppm, parts per million. Hvis det fortsætter med den nuværende stigningstakt, og vi ikke griber ind, bliver koncentrationen fordoblet inden næste århundrede. Det betyder, at det bliver meget varmere, 6 grader varmere end nu,« fastslår Jens Hesselbjerg Christiansen.
Der kommer flere beregninger
Han påpeger, at den norske klimabombe er et resultat af en modelberegning af kulstoffer i klimasystemet. De beregninger har det hidtil ikke været muligt at gennemføre.
Jens Hesselbjerg forudser, at der nu vil komme flere af den slags beregninger, formentlig med en del spredning i resultaterne.
»Klimamodeller indtil for fire-fem år siden har bare antaget CO2-indholdet. Det nye er, at en række modeller har en fuldstændig beskrivelse af det komplekse kulstofkredsløb, hvor man ser på planternes fotosyntese, havenes evne til at optage kuldioxid og så videre,« fortæller Jens Hesselbjerg.
»For at kunne forklare dagens koncentrationsniveau er de norske forskere i et modelstudie kommet frem til, at økosystemerne kloden rundt optager mindre CO2 end hidtil antaget. Og de prøver med alle lodder og trisser at få modellen til at gå op,« tilføjer han.
»På den anden side: Hvis det er tilfældet, betyder det, at man har regnet i underkanten, når man hidtil har lavet scenarier på baggrund af den nuværende koncentration og de fremtidige emissioner,« erkender Jens Hesselbjerg Christiansen.
Vi skal skære CO2-udslippet endnu længere ned
»Resultatet er interessant. Forskningsverdenen er selvfølgelig opmærksom på, at det er et område med usikkerheder, som skal indkredses. Det er meget tænkeligt, at vi ikke forstår alle processerne i kulstofkredsløbet.«
»Men det er kun ét modelresultat. Det skal nødvendigvis holdes sammen med en række andre modeller, for det er en meget kompleks øvelse og første gang, at den for alvor bliver udført,« understreger Jens Hesselbjerg.
Norges miljøminister, Erik Solheim, der har fået modellerne præsenteret, vurderer, at det nu er endnu vigtigere med en stærk og klar aftale på klimatopmødet i København. Det er Jens Hesselbjerg enig i:
»På baggrund af de nye resultater, kan det godt være, at I-landene strategisk skal melde stærkere ud, hvad de vil,« siger han.
