Danske forskere har i samarbejde med amerikanske forskere opdaget en vigtig mekanisme for, hvordan bakterier angriber planter, og hvordan planterne forsvarer sig.

Den viden kan have store kommercielle perspektiver og få anselig betydning for fremtidens udbytte i landbruget.

Bladenes dejlige bløde og nærende indre er lige noget for bakterier og svampe, men bladenes overflader er fuldstændig tætte, så bakterier og svampe kan ikke slippe ind.

Kun porerne på undersiden af bladene åbner sig i kort tid, så planten kan få CO2 ind og slippe ilt ud.

»Porerne åbner sig normalt i så kort tid, at bakterier og svampe umuligt kan nå at svømme eller vokse ind i bladet. Derfor har det været et mysterium, hvordan nogle planter alligevel blev inficeret,« siger Michael Gjedde Palmgren, der er professor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet og en af forskerne bag opdagelsen.

Stof åbner porer i bladene
Men nu har de danske forskere i samarbejde med nogle amerikanske kolleger fundet ud af, at bakterierne slipper ind i planten ved at sende et stof ind, som påvirker proteinet RIN4 i bladene. RIN4 er med til at styre, hvornår porerne på bladene åbner sig.

Bakteriernes udsendte stof gør, at RIN4 holder porerne åbne konstant, så bakterierne frit kan komme ind. Men forskerne har ikke blot regnet fjendens taktik ud, de har også fundet frem til, at planter har en forsvarsmekanisme mod den.

Planterne kan nemlig via deres mange receptorer uden på bladene "smage", når der er bakterier på færde, da bakterier har nogle stoffer på overfladen, som afslører dem.

Når planten smager, at der er bakterier i farvandet, skynder den sig at sætte RIN4 ud af spil, så bakteriernes kneb ikke virker.

Afgrøder kan reddes fra at gå tabt
Forskerne kender til mekanismerne ved en enkelt bakterie, et par svampe og få planter, men de vurderer, at det højst sandsynligt er generelle mekanismer, som finder sted mellem en lang række sygdomsspredere og planter.

»Når nu vi kender vejen og de mekanismer, som forbryderne bruger, kan vi også bekæmpe dem. For eksempel kan vi som en del af vores forædling sørge for, at vi bruger de planter, som har det bedst udviklede forsvar og undslipper flest angreb, eller vi kan forædle os frem til planter, der ikke reagerer på bakteriernes angrebsstoffer,« siger Michael Gjedde Palmgren.

Og det kan få stor betydning.

»Enorme mængder afgrøder går tabt i landbruget verden over og især i ulandene på grund af infektioner i afgrøderne. Vejen til en løsning er at vide, hvordan bakterier og svampe angriber, og hvordan planterne forsvarer sig - og det ved vi meget mere om nu,« siger Michael Gjedde Palmgren.

Resultaterne, der har vakt stor opmærksomhed i USA, er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PLoS Biology.