/elektronik

Elektronprisen 2009 til ing.dk-blogger

AEG Elektronfonden har tildelt Elektronprisen 2009 til lektor og nanoblogger Peter Bøggild fra DTU.

Af Torben R. Simonsen, tirsdag 25. aug 2009 kl. 12:04

42-årige Peter Bøggild har netop modtaget AEG Elektronfonds elektronpris 2009. Det er Peter Bøggilds arbejde inden for nanointegration, der ligger til grund for fondens valg.

»Det må siges, at Peter Bøggild har bidraget markant til det elektrotekniske område, og at han til fulde mestrer koblingen mellem forskning, industri, og uddannelse,« sagde bestyrelsesmedlem i AEG elektrofonden, DTU-rektor Lars Pallesen, ved prisoverrækkelsen.

Peter Bøggild er lektor ved afdelingen for mikro-og nanoteknologi ved DTU Nanotech og vil være særdeles kendt af besøgende på ing.dk. Her har Peter Bøggild sin egen nanoblog, ligesom han er flittig brugt ekspert inden for nanoteknologi.

Peter Bøggild har blandt andet modtaget stor anerkendelse for sit arbejde inden for nano-pincetter og andre aktuatorer. Nanopincetter kan bruges til at flytte og montere nanofibre, oplyser DTU.

Med Elektronprisen følger 50.000 kr., som skal bruges på at gense forskningspartnere i Asien, men der bliver også plads i budgettet til en fest for Peter Bøggilds kolleger.

»Jeg har tænkt mig at holde en kæmpefest for min gruppe, hvor de skal have at vide, at det er dem, der har æren,« siger han til DTU Nyt.

AEG Elektrofonds elektronpris er blevet udgivet hvert år siden 1988. Peter Bøggild er den 22. modtager af prisen.

I 1998 erhvervede Peter Bøggild en ph.d. grad i fysik ved Københavns Universitet. Han har siden da været ansat hos DTU, hvor han i øjeblikket leder en gruppe, der forsker i nanointegration.



25. aug 2009 kl 12:15

avatar

Poul-Henning Kamp

TILLYKKE!


Tillykke Peter, det er velfortjent!

Poul-Henning


25. aug 2009 kl 13:58

avatar

Peter Bøggild

Tak PH :)

Det er dejligt med sådan et skulderklap.

Og selv tak for hundredevis af tankevækkende, provokerende og begavede indlæg :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.