70 meter højt forsker-tårn: Københavns nye prestigebyggeri
Københavns Universitet vil opføre et helt nyt tårn i 16 etager spækket med moderne laboratorier, som skal tiltrække udenlandske topforskere inden for biomedicin. Pris: En milliard kroner.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Det var uden den store mediebevågenhed, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet lancerede planerne om et nyt universitetsbyggeri i prestigeklassen for et år siden.
Men tyder alt på, at der vil blive stillet skarpt på det nye forskertårn til en milliard kroner, efter at videnskabsminister Helge Sander har bebudet ekstra seks milliarder kroner til laboratorier på de danske universiteter.
En milliard kroner vil forskertårnet ved Panum, som NNE Pharmaplan og EKJ har skitseret for landets største universitet, koste.
Byggeriet, der har fået navnet Panumtårnet, skal bruges til forskning inden for biomedicin og forventes at rage 70 meter op i luften med sine 16 etager. Det er lige så højt som Rigshospitalet.
Baggrunden for planerne er, at Københavns Universitet mener, at forskerne i dag har alt for dårlige laboratorier.
»To tredjedele af vore laboratorier lever slet ikke op til tidens krav. De er nedslidte, og de lever f.eks. ikke op til de sikkerhedskrav, som den nyeste bioteknologiske forskning stiller,« skriver dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wever, i Universitetsavisen.
Skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft
Ifølge planerne skal Panumtårnet være en topmoderne forskningsenhed, der kan tiltrække internationale forskere og studerende.
»Tiden er inde til, at der må gøres noget. Hvis vi bare lader stå til, kan det komme til at koste os dyrt. Vi risikerer, at vores forskere går glip af betydelige bevillinger og værdifulde samarbejder, fordi de materielle forhold ikke lever op til de forventninger, det internationale forskersamfund har,« skriver Ulla Wever.
For at projektet kan blive til virkelighed, skal en eksisterende bygning på Panum rives ned, så der bliver plads til, at forskertårnet kan stå frit.
Designmæssigt adskiller det sig nemlig væsentligt fra de tunge, mørke betonkonstruktioner, som Panum består af i dag, idet mest muligt at facaden i det nye forskertårn skal laves i glas for at skabe et transparent og åbent miljø.
Selve bygningen, fra byggeplads til nedrivningen engang i fremtiden, skal være energineutral ved blandet andet at benytte sig af genbrugsmaterialer, termoaktive konstruktioner, solceller, vindturbiner og LED-lys.
