Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Rumfart  /  Nasa har ikke råd til at redde Jorden
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Nasa har ikke råd til at redde Jorden

Pengemangel i den amerikanske rumfartsorganisation har sat jagten på trusler fra rummet på standby.

Af Thomas A. E. Andersen ,  mandag 24. aug 2009 kl. 14:54

Billede
Uden flere penge må Nasa opgive at opspore trusler mod Jorden. (Grafik: Nasa)

Jordens bane krydses af små og store asteroider, hvoraf de 20.000 største udgør en trussel for menneskehedens overlevelse. Derfor besluttede den amerikanske kongres i 1998 og 2005, at Nasa skulle finde og følge 90 procent af de største nærjords-asteroider.

Men ifølge en foreløbig udgave af en rapport fra det amerikanske National Academy of Science fulgte Kongressen ikke de to beslutninger op med de nødvendige midler.

Og uden ekstra penge er Nasa ikke i stand til at bygge de faciliteter og teleskoper, der skal til for at følge mulige trusler mod Jorden. Det vil primært sige nærjords-asteroider med en diameter på ned til 140 meter.

Ifølge Lindley Johnson, der er leder af Nasas nærjords-asteroideprogram, skal Nasa bruge mellem 4,5 og 5,5 milliarder kroner over de kommende 12 til 15 år for at bygge og drive nye og følsomme teleskoper, der kan finde disse asteroider.

Mange ukendte asteroider
Astronom Donald Yeomans, der er leder af Nasas Near-Earth Object programkontor på Jet Propulsion-laboratoriet oplyser til Space.com, at man har lokaliseret omkring 15 procent af nærjords-objekter større end 140 meter, og at kun fem procent af objekter ned til 50 meter i diameter er opdaget. 85 procent af alle asteroider større end en kilometer i diameter er fundet.

En af de største trusler, der holdes øje med, er 2007-VK184. Det er en 130 meters-asteroide, som har en sandsynlighed på 1 til 2.940 for at ramme Jorden mellem år 2048 og 2057. Hvis den kolliderer med Jorden, vil den skabe et nedslag med en kraft svarende til 150 millioner ton TNT, eller 10.000 gange kraftigere end atombomben over Hiroshima.

Forskerne anslår, at der findes omkring 100.000 asteroider og kometer i nærheden af Jorden, men kun omkring 20.000 af dem forventes at udgøre en risiko for os. Nasa har til dato fundet 6.300, hvoraf de cirka 1.000 befinder sig i baner, som kunne udgøre en trussel for Jorden, oplyser Lindley Johnson til Space.com.

Ifølge rapporten bærer USA den største byrde i eftersøgningen af nærjords-objekter. Kun Canada og Tyskland bidrager også til observationerne. Nasa har i øjeblikket tre forskellige hold, som via fem teleskoper søger efter mulige trusler fra rummet.

Forskerne taget på sengen
Det seneste nedslag på Jupiter fra et ukendt objekt har genoplivet diskussionen om trusler fra rummet. Lindley Johnson oplyser, at et tilsvarende nedslag på Jorden ville have haft katastrofale konsekvenser, og at forskerne blev taget på sengen.

Han oplyser at man planlægger at benytte Nasas kommende Wide-field Infrared Survey Explorer-teleskop til at udvide eftersøgningen af nærjords-objekter.

Den endelige rapport fra National Academy of Science forventes i slutningen af året.

RSS Kommentarer (19)
avatar Af Esben Bjerregaard, 24.08.2009 kl 15:53
mener skribenten mon ikke 1-2.940% eller 0.1-0.2940 ?
ellers er der ret god grund til at få brugt pensionsopsparingen inden 2057....
avatar Af Jens Faurbye, 24.08.2009 kl 16:01
"1 til 2940" er vel 1/2940=0,034%?
"1 til 2940" er vel 1/2940=0,034%?
Ja - så esben kan jo bruge noget af pensionsopsparingen til matematikkurser hos ældresagen. :-)
avatar Af John Johansen, 24.08.2009 kl 16:29
Nu vi ér ved det; Så hedder det "NASA" ikke "Nasa"!

(National Aeronautics and Space Administration)

(Et akronym! ;-)
kækt svar Michael;-)

men hvis der ikke menes et interval, ville man så ikke skrive 1 ud af 2940? -Jeg ville ihvertfald og jeg ville nok heller ikke bruge komma før tallet rundede 9999. Men sådan er der jo så meget:)...
jeg er ihvertfald stadig i tvivl om hvad sandsynligheden for en kollision er.
avatar Af Thomas Green, 24.08.2009 kl 17:14
Nu er bomberne over Hiroshima og Nagasaki jo efter moderne standarder ret små, så en anden sammenligning af energien kunne være at det svarer til 6 gange den fra verdens kraftigste atombombe "Tsar bomba" http://video.google.com/videop...1186

avatar Af Thomas Green, 24.08.2009 kl 17:22
Kan ikke redigere, så...
jeg tog fejl. Bomben er en trediedel og ikke en sjetedel.
avatar Af Børge Truelsen, 24.08.2009 kl 19:59
synes det er lidt mærkelig man ikke giver de nødvendige penge til både at finde dem og udvikle teknisker til at stoppe dem..altså når den ramme new york så er der sku nok ikke nogen som kan huske 11/9 ... men bare fordi nogen fjolser ramte en bygning har vi starte to meget dyre krige.. men vi kan ikke få råd til at stoppe en "atom bombe" som har 3 gange større end noget vi mennesker har lavet.. jeg ved ikke hvor meget den precis vil ødelægge .. men vil tror at hvis den lande i iran så ville verden meget hurtig løbe tør for olie.. og hvis den rammer i USA, kina eller europa.. tjaa... så er det hvis en meget lille krise vi er i lige nu i verden hvis en af verden støreste økominier blev total skadet
Er det nu, vi skal blive bange ?
ihvertfald
Skrives i tre ord.
jeg ville nok heller ikke bruge komma før tallet rundede 9999
Du mener vel punktum.

Mvh. Ordkløveren
avatar Af Søren Fosberg, 25.08.2009 kl 12:42
synes det er lidt mærkelig man ikke giver de nødvendige penge til både at finde dem og udvikle teknisker til at stoppe dem..


Vi (mennesker) har et globalt militært system hvis opgave, tilsyneladende i hvert tilfælde, er at imødegå de trusler som vi retter mod hinanden. Millioner af mennesker er beskæftiget i den militære industri som skaber et svinghjul på økonomien, uafhængigt af de almindelige markedsmekanismer og næret af frygt for undergang. Om det er det hele værd eller det er militæret som i virkeligheden skaber truslerne/konflikterne - er svært at gennemskue (eller er det?).

En trussel fra rummet om større eller mindre udslettelse kunne psykologisk såvel som økonomisk indtage samme rolle. I modsætning til militær oprustning vil oprustning mod angreb fra rummet fra kometer og astroider ikke påvirke (øge) den ydre trussels omfang og umiddelbart vill en sådan teknologi baseret på internationale aftaler næppe udgøre en større fare for at blive misbrugt end det nuværende (militære) system, måske endda meget mindre.

Mvh Søren
Nu er faren for at få en gigantmeteor i hovedet jo ikke begrænset til USA, men derimod et globalt problem. Er de så kun USA der skal betale gildet? Det må være en international opgave at overvåge rummet, og at lave afværgemateriel.
Det må være en international opgave at overvåge rummet, og at lave afværgemateriel.


Netop. Det er et politisk problem - men tag pengene og arbejderne fra militærindustrien.

Mvh Søren
avatar Af Johan-Albert Boye, 26.08.2009 kl 10:42
Overlad opgaven til Walter Bruce Willis, Børge Truelsen - og slap af :-)
avatar Af Søren Fosberg, 26.08.2009 kl 13:52
Overlad opgaven til Walter Bruce Willis, Børge Truelsen - og slap af :-)


Go ide. Kan de ikke også tage sig af krigene?
avatar Af Steen Jensen, 27.08.2009 kl 00:40
Man så engang en udsendelse på tv angående overvågningen af himmelrummet rundt jorden og dette blev udført af bla. NORAD.
NORAD var placeret i bjerget Cheyenne Mountain (U.S.A) og kunne registrere alt hvad der kom ind i en afstand på rundt 36000 Km. fra jordens overflade.
Det var et net af radarstationer hele kloden rundt, man indsamlede data fra og alt dette blev projiceret op på storskærm (man kunne næsten fristes til, at sige følgende: ja, de amerikanere ejer squ jorden!)
NORAD har lokaliseret adskillige fragmenter fra det nærliggende rum gennem tiden, men har desværre holdt "kortene" helt ind til kroppen, fordi det var jo militæret der kørte dette system.
avatar Af John Johansen, 27.08.2009 kl 00:53
og kunne registrere alt hvad der kom ind i en afstand på rundt 36000 Km. fra jordens overflade.

Hvis det så er et meteor, med kurs mod Jorden, så er det sgu alt, alt for sent.
- Flere år for sent!
Det passer - John, men hovedopgaven var, at holde øje med alle satellitter.
Et sådant radarsystem rækker meget længere end til Månen og desuden, så er disse "klumper" nemme at "slå"/vise på skærmen.
Overlad opgaven til Walter Bruce Willis, Børge Truelsen - og slap af :-)


Er det ikke billigere at pudse Bjørn Lomborg på opgaven?

Så kan vi få en rationel vurdering af, hvorvidt det overhovedet kan betale økonomisk sig at redde Jorden ;-)

Man kunne få det indtryk, at NASA holder, om ikke en pistol, så et meteor for panden af os i denne her sag...

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »