Dong Energy og Sønderborg Fjernvarme må udskyde boringen efter varme kilder i undergrunden under Sønderborg. Erfaringer med den automatiske borerig, der skulle stå for udboringen af de to brønde, viser, at den alligevel ikke er nogen god løsning.

»Den nye, moderne rig så ud til at være den billigste. Men når det ikke er helt standardmæssige operationer, så går det for langsomt med den, « siger Jesper Magtengaard, der er forretningsansvarlig for geotermi hos Dong.

Han forventer, at tids- og prisplanen holder, så sønderjyderne i slutningen af 2011 kan få opvarmet deres huse med miljørigtig energi fra undergrunden.

Geotermiske boringer komplicerede
Dong udså sig den nye, automatiserede borerig, fordi den kan betjenes af en tredjedel af det mandskab, som skal bruges til en traditionel boring.

Men den automatiserede løsning er beregnet til gasboringer, og det giver en række problemer, som Dong har vurderet, i sidste ende vil medføre forsinkelser og ekstraudgifter.

Gasboringer går typisk halvanden kilometer lodret ned i jorden, men de to varmtvandsbrønde i Sønderborg skal bores 2,3 kilometer ned.

Derudover skal der bores både lodret og skråt, samtidig med at rørene, som transporterer det varme vand fra undergrunden op til overfladen, er væsentligt større og tungere end i gasbrønde. De største rør er knap 14 tomme i diameter, og det giver problemer med den automatiske borerig, der ikke er hverken stærk eller fleksibel nok.

»Det er ikke ’bare’ er boreoperationer. Dimensionerne er anderledes, og der er andre krav til vægt, rør og handling. Den automatiske borerig er simpelthen for lille til geotermiske boringer,« siger Jesper Magtengaard.

Mandskab frem for automatik
I Danmark er der geotermiske boringer på Amager og i Thisted. Nu leder Dong og Sønderborg Fjernvarme efter en ældre rotationsborerig til at lave de dybe brønde. Derfor er det også usikkert, hvornår boringerne kan påbegynde.

»I bedste fald begynder vi at bore omkring årsskiftet. Vi har ikke betalt for noget endnu, så rent økonomisk mener vi ikke, det betyder noget, at vi skiftet borerig.« siger Jesper Magtensgaard fra.

Det geotermiske anlæg i Sønderborg skal efter planen yde en total effekt på 29 MJ/s, hvoraf 16 MJ/s stammer fra den geotermiske varme, mens de sidste 13 MJ/s stammer fra drivvarmen. Det burde være nok til at forsyne omkring 5.000 husstande med fjernvarme samt udfase brugen af naturgas, så atmosfæren slipper for godt 23.000 tons CO2 årligt.