Vidste du, at gymnasiefaget biologi ikke længere er adgangsgivende til de naturvidenskabelige uddannelser som f.eks. læge-, agronom- og dyrlægestudiet? Nej vel – det er da for åndssvagt! Hvad tænker skrivebordsgeneralerne i Undervisningsmnisteriet dog på?
En venlig sjæl på Ingeniørens redaktion har sendt mig en kopi af et debatindlæg, som bladet har modtaget fra en dybt rystet og meget vred biolog og gymnasielærer, Marianne Johansson. Jeg kan ikke se, at hun har lagt det ind i debatten andre steder på ing.dk, og derfor får I det her i klummen. Under overskriften 'Der er noget helt galt i Danmark!' skriver Marianne Johansson bl.a.:
”I dag hørte jeg endnu en af mine naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever udtale: ”Jeg kan ikke bruge biologi i min senere uddannelse”. Han hentydede til den helt, vanvittig groteske situation, at politikere i Danmark af helt uforståelige og uforklarlige grunde har valgt, at faget biologi ikke skal være et adgangsgivende på naturvidenskabelige uddannelser med biologisk indhold.
Det gjorde mig i SÅ dårligt humør! Hvor er respekten og den rimelige prioritering af et så grundlæggende fag som biologi? Jeg kommer ALDRIG til at forstå det – hverken som naturvidenskabeligt uddannet, men heller ikke som menneske. Jeg kommer ALDRIG til at forstå, at vores Undervisnings- og Videnskabsministerium og dele af vores uddannelsessystem har valgt en sådan prioritering af biologien.
I min verden giver det på ingen måde mening. Tænk at læren ”om det levende” – de levende organismer og tilknyttede processer, som er så vigtig en del af den verden, vi omgiver os med, der brødføder os, giver sygdomme, et væld af nye muligheder og udfordringer – den verden magter det officielle Danmark ikke at prioritere i ungdomsuddannelserne og adgangen til de videre studier.
Dundertaler, der lyder for at få de unge til at være naturvidenskabeligt interesserede, klinger bare hult set i dette lys! Vi vil have, at de unge skal kunne tage stilling til og forholde sig til sundhed, gensplejsede organismer, fedme, hygiejne, livsstilssygdomme og miljø samt ikke mindst bidrage til det innovative Danmark. Det kræver alt sammen en form for biologisk viden og erkendelse!”
- - -
Sådan skriver den med rette stærkt forargede Marianne Johansson til Ingeniørens redaktion. I håb om at nogen vil lytte. Biologi er ganske vist ikke mit speciale, men når jeg tænker på, hvor meget alene lægemiddelindustrien bidrager til vort skrantende bruttonationalprodukt, kan jeg kun dele hendes store undren og forargelse.
Lytter du Bertel Haarder? Eller ved I altid bedre derinde i ministeriet?
Rrrrr!
Petersen, overingeniør
Vi ved jo alle at livet er den simple konsekvens af "intelligent designer", bare spørg de sorte præster fra sønderjylland, der jo også har den holdning at oplysningstiden var den største katastrofe for den vestlige civilisation.
Så det er vel bare en naturlig konsekvens af regimets knæfald for kolonihavepartiet.
Hvordan kan man så studere jordbrugsteknologi, bromatolog, hortonom- eller zoologi?
Skal man klare sig med den smule folkeskolen leverer? Der har man opfundet Naturog teknik- et misfoster, der ikke sikrer biologien en plads.
Nu synes jeg, at biologi er det mest spændende i verden, men jeg blev afgjort afledt af etologien. Men jeg bruger da min viden hver dag, for mig er en fugl ikke en fugl- det er en havørn, en stillits eller en skovspurv. Enplante er ikke bare ukrudt, men mælkebøtte, tornet tidsel eller rødkløver.
Min verden bliver rigere.
Desværrelærte jeg INTET botanik, intet om fugle- men alt mulig om celler og økosystemer. Jeg ved mere om fotosyntesen- end om planter. Mere om biokemien- end om hvordan en plante ser ud og kan bestemmes.
Det siger jo noget, for jeg syntes biologi var fantastisk spændende.
Men jeg forstod ikke, hvorfor jeg i gym, skulle lære om integraler og indviklet fysik. Så på trods af mine 10 taller i biologi, fik jeg 5 og 6 i matematik og fysik. Og så kunne jeg ikkelæse videre- bio krævede 8,5- jeg ville få 8,1.
Jeg prøvede siden. Og fik 9 i matematik! Og 8 i fysik.
Jeg ville hellere gå i skole i dag, og sammensætte min stud. artium bedre.
Men uden biologi? OM igen!
Mvh
Tine- falleret naturfagsnoget.
24. aug 2009 kl 13:23
Jeg undrer mig lidt over hvad der mon har stået i MJ's indlæg? Skulle det at have biologi i gymnasiet alene være nok til at man kan komme ind på biologi på universitetet? Eller mener hun at biologi skulle være et krav for at komme ind? Jeg er ikke helt med.
Hvis jeg skal gætte, så er brevet nok et resultat af at biologi i gymnasiet ikke er et _krav_ for at komme ind på biologi på universitetet, men det er jo noget helt andet.
Kan I ikke lige finde ud af hvad der står i brevet, inden I bliver forundrede og forargede?
24. aug 2009 kl 13:24
Alt hvad der ikke bidrager til "den økonomiske vækst" og "grøn vækst" og liberaliseringen af samfundet betragtes jo efterhånden som ubrugeligt. Ja og det falder sikkert i de sorte præsters smag at biologi og sexualundervisning forsvinder fra pensum og erstates af skabelsesberetningen og intelligent design. Det virker som om folk bliver mere og mere ligeglade med at forstå ting og bare vil fulde deres hoveder med indholdsløse TV-serier. Jeg er også forunderet over at min søn i 1. klasse skal fyldes med bibelslære og ikke hører en pind om hvad vi faktisk véd om livets udvikling. Det er da meget nemmere for en på 7 år at acceptere at den første mand hed Adam end at mennesket skulle have udviklet sig fra aberne. Hvis han bare skal blive en god arbejder og forbruger er det jo også ligemeget det hele. Men hvorfor skal mine skattepenge bruges til at putte røverhistorier ind i hovedet på min søn? ØV.
24. aug 2009 kl 14:21
Men hvorfor skal mine skattepenge bruges til at putte røverhistorier ind i hovedet på min søn?
Jeg undrer mig lidt over hvad der mon har stået i MJ's indlæg? Skulle det at have biologi i gymnasiet alene være nok til at man kan komme ind på biologi på universitetet? Eller mener hun at biologi skulle være et krav for at komme ind? Jeg er ikke helt med.
Hvis jeg skal gætte, så er brevet nok et resultat af at biologi i gymnasiet ikke er et _krav_ for at komme ind på biologi på universitetet, men det er jo noget helt andet.
Så kan vi andre mene, hvad vi vil; men personligt synes jeg, at det er helt ud i skoven.
- Søren
Hvis det er helt det samme på på universiteterne, kan jeg godt forstå en biologilærers fortvivlelse, for det da klart, at en karriererettet elev ikke gider spilde sin tid med det.
Så kan vi andre mene, hvad vi vil; men personligt synes jeg, at det er helt ud i skoven.
- Søren
Så kan vi andre mene, hvad vi vil; men personligt synes jeg, at det er helt ud i skoven.
- Søren
Søren: Termen "helt ude i skoven" giver jo ingen mening - de har jo ikke læst biologi og ved dermed ikke, hvad en skov er ;o))
Og hvad har dét med biologi at gøre?
Teknologi er vel teknik... Elller hvad.
Mvh
Tine
24. aug 2009 kl 15:33
På Ingeniørhøjskolen i Århus har vi noget der hedder "bioprocesteknologi", og det har flg. adgangskrav
Matematik på A-niveau med en gennemsnitskarakter af standpunkts- og eksamenskarakterer på mindst 6,0 efter 13-skalaen (uden oprunding) eller 02 efter 7-skalaen
Fysik på B-niveau med en gennemsnitskarakter af standpunkts- og eksamenskarakterer på mindst 6,0 efter 13-skalaen (uden oprunding) eller 02 efter 7-skalaen
Kemi på C-niveau med en gennemsnitskarakter af standpunkts- og eksamenskarakterer på mindst 6,0 efter 13-skalaen (uden oprunding) eller 02 efter 7-skalaen
Undrer mig lidt over, hvordan man kan læse noget bioværk, uden at have haft biologi.
Og det bliver værre. For at blive alm. biolog i Århus skal du have flg.
Adgangsgivende eksamen.
Dansk A
Engelsk B
Matematik A
Fysik B
Kemi B eller Bioteknologi A
Så dvs, at jeg som har biologi på c og som bare skulle overleve det, men kemi på b niveau, kan gå ind og læse biologi. Det gir da ingen mening...
P.s, tror det der hedder bioteknologi er det vi "gamle" kalder biologi... (men hvad AU's uddannelse der også hedder bioteknologi er vides ikke).
24. aug 2009 kl 15:33
Man behøver da ikke en studentereksamen for at komme på DTU!
Der er da stadig en mulighed via adganganskurset!
""""Vil du være ingeniør, men mangler en adgangsgivende eksamen for at søge optagelse på ingeniørstudiet kan du tage ”Adgangseksamen til ingeniørstudiet”.
Afhængigt af dine forudsætninger, tager det 1 år eller 1½ år at tage adgangseksamen.
Adgangskursus henvender sig specielt til dig der har en håndværkeruddannelse eller mindst 2 års erhvervserfaring. Derudover kræves det, at du har haft matematik svarende minimum til 10. klasse. """"
Det er da smartere at gå fra 10. klasse direkte på adgangskurset, hvis man vil være ingeniør, frem for at spilde sin tid på et gymnasium. man sparer da mindst 1 år.
Så vidt jeg ved er bioteknologi et nyt fag og det er vist nok først næste år der bliver undervist i det.
Det har intet med det alm. biologi at gøre og erstatter det heller ikke.
Jeg er dog ikke selv ekspert på området.
Er desuden også helt uforstående overfor at biologi lige pludselig ikke "tæller" for noget. Som allerede nævnt af en anden kan man vist ikke bruge folkeskole biologi til det helt store på universitetuddannelserne.
Og hvad har dét med biologi at gøre?
Teknologi er vel teknik... Elller hvad.
Mvh
Tine
24. aug 2009 kl 19:08
Pensum er vel så lavt at det kan være ligemeget.
Jeg tror nu mest det har at gøre med hvad der er muligt at indhente på et universitetsstudium!
Man kan ikke give sig til at lære folk basal matematik, da det for de fleste tager lang tid at absorbere. Biologi er mere fakta, og det kan læres hurtigere.
Desuden er den mængde biologi man lærer i gymnasiet ikke overvældende i forhold til et helt biologistudie.
Sådan skriver den med rette stærkt forargede Marianne Johansson til Ingeniørens redaktion. I håb om at nogen vil lytte. Biologi er ganske vist ikke mit speciale, men når jeg tænker på, hvor meget alene lægemiddelindustrien bidrager til vort skrantende bruttonationalprodukt, kan jeg kun dele hendes store undren og forargelse.
Som om jeg læste biologi- for at blive agronom.
Jeg kunne lige så godt stille de samme spørgsmål om etologi.
Eller for den sags skyld palæontologi, som var grunden til at jeg tog Mat.nat. Men for atlæse palæontologi, skal man læse geologi.
Det hang heller ikke godt sammen- dengang.
Dengang kunne man forresten 1) få et job på et musæum 2) komme ud på en olieboreplatform. Ingen af delene var tiltrækkende.
Og så trak etologien- jeg er god til at "læse" dyr.
Mvh
Tine- der blev kattefreak
24. aug 2009 kl 23:10
I min verden giver det på ingen måde mening. Tænk at læren ?om det levende? ? de levende organismer og tilknyttede processer, som er så vigtig en del af den verden, vi omgiver os med, der brødføder os, giver sygdomme, et væld af nye muligheder og udfordringer ? den verden magter det officielle Danmark ikke at prioritere i ungdomsuddannelserne og adgangen til de videre studier.
25. aug 2009 kl 01:12
At biologi ikke er med som adgangsgivende fag til universitetsuddannelser er ikke nyt. Biologi har ALDRIG været et adgangsgivende fag. (Dog ser jeg, at det kan bruges som adgangsgivende fag på seminariet http://www.ucl.dk/content/dk/g...krav)
Således er problemstillingen ikke ny, men den er stadig relevant.
Grunden til, at biologi ikke er adgangsgivende tror jeg bunder mere i historiske årsager end nutidige problemstillinger. For det første var der førhen i langt højere grad obligatoriske støttefag i fysik og kemi på biologi, medicin og andre bio-orienterede studier, hvor det simpelthen var vigtigere at have haft noget kemi og fysik i gymnasiet. Det er der ikke længere.
Derudover så er biologi et forholdsvist nyt fag i gymnasiet, i og med det vist blev introduceret i 70'erne.
I starten var biologi måske heller ikke på lige så højt niveau som fysik og kemi, men sidenhen er faget kommet efter det. Jeg har set eksempler på de eksamenssæt, der stilles til skriftlig eksamen på biologi højniveau, og det er ikke småting, der bliver spurgt til. Meget af stoffet hører hjemme på 2. år af biologistudiet, som biologistuderende har svært ved (måske fordi de ikke havde det i gymnasiet?)
Derimod er fysikundervisningen vist ikke på samme høje teoretiske eller eksperimentelle niveau som førhen. Nu har der sneget sig en hel del tekniske og samfundsmæssige perspektiver samt videnskabshistoriske elementer ind i undervisningen, der ikke gør, at fysik bør have den samme særstatus.
Mit forslag er derfor, at man bør skifte fysik ud med biologi som adgangskrav på de bio-orienterede uddannelser og i øvrigt gøre biologi C obligatorisk i gymnasiet i stedet for fysik C
Mvh
Mikkel Schou Nielsen
Fysikstuderende på Niels Bohr Institutet og ba scient i biofysik
25. aug 2009 kl 07:29
Jeg er lidt bekymret over konsekvenserne, hvis man skræddersyer adgangskravene alt for meget efter universitetsstudiet. Kan I ikke se det? Hvis man skal have biologi i gymnasiet for at komme ind på biologi på universitetet, så betyder det meget, hvad man vælger af gymnasiestudieretning og det gør man typisk sidst i 9. klasse.
Jeg synes hellere vi burde gå efter et lidt bredere adgangskrav og noget mere valgfrihed i gymnasiet, men det er bare min mening.
25. aug 2009 kl 08:16
Adgangskursus henvender sig specielt til dig der har en håndværkeruddannelse eller mindst 2 års erhvervserfaring. Derudover kræves det, at du har haft matematik svarende minimum til 10. klasse. """"
Det er da smartere at gå fra 10. klasse direkte på adgangskurset, hvis man vil være ingeniør, frem for at spilde sin tid på et gymnasium. man sparer da mindst 1 år.
25. aug 2009 kl 09:20
Enig Søren.
Men jeg har set maskinlærlinge, der har taget et sabbatår og bestået adgangskurset,, for derefter at færdiggøre deres lærlingeuddannelse
Når du har bestået adgangskurset så er du også bedre klædt på til at gå på DTU end med en studentereksamen, efter et par fjumreår...mener jeg.
25. aug 2009 kl 11:32
Jeg synes hellere vi burde gå efter et lidt bredere adgangskrav og noget mere valgfrihed i gymnasiet, men det er bare min mening.
25. aug 2009 kl 13:09
Enig Søren.
Når du har bestået adgangskurset så er du også bedre klædt på til at gå på DTU end med en studentereksamen, efter et par fjumreår...mener jeg.
25. aug 2009 kl 13:51
Vrøvl.
Nu har jeg haft matematik på både Uni og Ingeniørniveau.
Pensum var stort set det samme (dobbeltintegraler, differentiering af 2 variable, matricer osv). At man så på uni skal have mere matematik i løbet af hele uddannelsen, end os ingeniører er noget andet. Men det faglige niveau til at starte med er sgu det samme!
Fysik skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det jeg havde på ingeniørhøjskolen var sgu svært nok (statik og dynamik).
26. aug 2009 kl 09:13
Nu var debatten om man kunne komme hurtigere til en ingeniøruddannelse ved at gå uden om gymnasiet. Konklusionen er vist at det kan man ikke.
I dag er der også teknisk gymnasium, som ikke har oldævl osv. og som så ikke er "alment dannende", men ikke desto mindre er det en god adgang til en højere uddannelse. Min søn går der og man bliver sgu' helt misundelig. Men al respekt for folk med erhvervserfaring, de er ganske sikkert udmærkede ingeniører, men det viser bare at der er flere veje til det samme mål.
26. aug 2009 kl 19:52
Der er noget helt galt i Danmark!
"I dag hørte jeg endnu en af mine naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever udtale: ” Jeg kan ikke bruge biologi i min senere uddannelse”. Han hentydede til den helt, vanvittig groteske situation, at politikere i Danmark af helt uforståelige og uforklarlige grunde har valgt, at faget biologi ikke skal være et adgangsgivende på naturvidenskabelige uddannelser med biologisk indhold. Det gjorde mig i SÅ dårligt humør! Hvor er respekten og den rimelige prioritering af et så grundlæggende fag som biologi? Jeg kommer ALDRIG til at forstå det – hverken som naturvidenskabeligt uddannet men heller ikke som menneske. Jeg kommer ALDRIG til at forstå, at vores Undervisnings- og Videnskabsministerium og dele af vores uddannelsessystem har valgt en sådan prioritering af biologien. I min verden giver det på ingen måde mening. Tænk at læren ”om det levende” – de levende organismer og tilknyttede processer - som er så vigtig en del af den verden, vi omgiver os med, der brødføder os, giver sygdomme, et væld af nye muligheder og udfordringer – den verden magter det officielle Danmark ikke at prioritere i ungdomsuddannelserne og adgangen til de videre studier. Dundertaler, der lyder for at få de unge til at være naturvidenskabeligt interesserede, klinger bare hult set i dette lys! Vi vil have, at de unge skal kunne tage stilling til og forholde sig til sundhed, gensplejsede organismer, fedme, hygiejne, livsstilssygdomme og miljø samt ikke mindst bidrage til det innovative Danmark. Det kræver alt sammen en form for biologisk viden og erkendelse! Jeg synes, der er noget helt galt i Danmark, når elever kan finde på at udtale ”Jeg kan ikke bruge biologi i min uddannelse”. Jeg må så leve højt på solstrålehistorien om en af mine elever, der bestod optagelsesprøven til dyrlægestudiet udelukkende på baggrund af biologisk viden!
Marianne Johansson Biolog, Ph.D. og gymnasielærer"
For at rette evt. misforståelser: Det handler ikke om at faget biologi skal være adgangsgivende som det ENESTE fag til uddannelser med biologisk indhold - det handler om at det skal kunne bruges på lige fod med fysik, kemi og matematik. Jeg er heller ikke specielt ude efter biologistudiet - men tænker langt bredere - derfor formuleringen: Uddannelser med biologisk indhold! Der er indført et nyt fag i gymnasiet i år - som et forsøg - nemlig bioteknologi. Dette fag er blot en lille del af faget biologi - men ikke desto mindre er faget blevet ophøjet og fået status som adgangsgivende. Det er en af mine andre kæpheste - hvorfor i al verden gøre dette fag adgangsgivende uden at givet faget biologi samme status????? Det er meget pardoksalt! Og ja - jeg er forarget - og dybt forundret over denne for mig indlysende fejltagelse. Jeg mener "Der er noget galt i Danmark"
26. aug 2009 kl 20:06
En anden nedprioritering af biologifaget, som man også bør gøre noget ved, er, at det ikke længere er obligatorisk på C-niveau. (var det førhen for både matematisk og sproglig linje)
Faget biologi er nok det mest almendannende og relevante naturvidenskabelige fag for unge mennesker i gymnasiet. Emner som kost og ernæring, menneskets krop og seksualitet (eller hvad det nu hedder), miljø og økologi (altså discplinen økologi og ikke produktbetegnelsen)
Det er da helt klart, at når man nu skal have noget naturvidenskab, så bør biologi være et krav. I stedet for har man fysik og idræt obligatorisk. Begge dele kunne godt undværes til fordel for biologi.
Geografi burde man også have tilbage som obligatorisk, men man må nok være bare lidt realistisk, selv i sine drømme
Hej Marianne,
Det gjorde mig i SÅ dårligt humør! Hvor er respekten og den rimelige prioritering af et så grundlæggende fag som biologi? Jeg kommer ALDRIG til at forstå det – hverken som naturvidenskabeligt uddannet men heller ikke som menneske.
Kære Per A. Hansen. Det må på den ene side være herligt altid at vide bedre end alle andre. Men på den anden side må det være irriterende altid at være den eneste, der har forstået noget som helst.
Måske skyldes alle dine kvaler med kommunikationen, at ingen landmand i dine øjne nogensinde har gjort noget som helst forkert?Svinebaronernes omhu for naturens trivsel og biodiversiteten er bare helt i top til enhver tid. Enhver form for overgødskning er i dine øjne fri fantasi, ingen landmand har nogensinde pløjet for nær ved et åløb osv. osv. Landbruget har simpelthen ikke forårsaget et eneste miljøproblem, som du ikke kan afvise som miljøflippernes frie fantasi og urimelige hetz imod de stakkels, hårdarbejdende bønder. Det ved du bare, og det skal du fan'me nok fortælle os vankundige ved enhver lejlighed.
Tja, derfor har du jo nok et lille problem med kommunikationen, ikk'?
Jeg kan faktisk være lige så vred, hvorfor skulle jeg spilde min tid på fysik og matematik. Jeg fik først biologi i 2. G Og- udover en djævelsk indviklet kemi- så skulle jeg kun bruge en eneste formel- chi i anden til at beregne om, mine observationer var gode nok.
Det behøvede jeg ikke integralregning til. Jeg har aldrig i mit liv integreret noget som helst med tal.
Senere har jeg dog haft brug for de fleste "almentdannende" fag- bortset fra religion.
Man kan ikke uddanne snævert, så får man etbenede mennesker- fagidioter.
Per du skulle måske hellere harpe på landmandsuddannelserne. Det er dem, der uddanner landmænd- og som man holder produktionsdyr i dag- gør de det skidt.
Forresten var min civilingeniør-far en ivrig amatør ornitolog- og astronom. Min lærer mor vidste en masse og planter og tekstiler. Det er dem, der lærte mig- man kan ikke vide alt- men man kan finde ud af det.
De havde begge haft biologi på gymnasiet/semnariet.
Mvh
Tine
Måske derfor- eller hvad det var, allerede som vordende palæontolog forestillede jeg mig, at jeg skulle "se" hele dyret, hvordan det levede, formerede sig og døde,
Det var så nemmere med dyr (jeg havde kaniner), læste Lorenz, Tinbergen etc. Det levende dyr er mere interessant- eller blev det.
Jeg savnede altid sammenhængen mellem matematik, fysik og biologi. Den læste jeg mig så til- som voksen.
Jordbundstyper og kemien og planterne er lige så komplekse.
Mvh
Tine
27. aug 2009 kl 22:31
Mit forslag er derfor, at man bør skifte fysik ud med biologi som adgangskrav på de bio-orienterede uddannelser og i øvrigt gøre biologi C obligatorisk i gymnasiet i stedet for fysik C
Kære overingeniør Petersen,
Kære Per A. Hansen. Det må på den ene side være herligt altid at vide bedre end alle andre. Men på den anden side må det være irriterende altid at være den eneste, der har forstået noget som helst.
Måske skyldes alle dine kvaler med kommunikationen, at ingen landmand i dine øjne nogensinde har gjort noget som helst forkert?Svinebaronernes omhu for naturens trivsel og biodiversiteten er bare helt i top til enhver tid. Enhver form for overgødskning er i dine øjne fri fantasi, ingen landmand har nogensinde pløjet for nær ved et åløb osv. osv. Landbruget har simpelthen ikke forårsaget et eneste miljøproblem, som du ikke kan afvise som miljøflippernes frie fantasi og urimelige hetz imod de stakkels, hårdarbejdende bønder. Det ved du bare, og det skal du fan'me nok fortælle os vankundige ved enhver lejlighed.
Per du skulle måske hellere harpe på landmandsuddannelserne. Det er dem, der uddanner landmænd- og som man holder produktionsdyr i dag- gør de det skidt
28. aug 2009 kl 10:29
Att Per A. Hansen
Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om Agronom studiet, men mig bekendt findes der noget der hedder "landbrugsskolen", som man kan gå ind på direkte efter 9. klasse ? Det er da såvidt jeg ved der landmænd bliver uddannet, i alt inden for jordbrug, planteavl, kvægavl, malkning af kreaturer osv.
Og efter en hurtig google søgning, viser det sig at Agronom studiet er en kandidat uddannelse. Så forstår jeg bedre, hvorfor du mener en gymnasie lærerbog ikke er god nok.
28. aug 2009 kl 20:15
Per A. Hansen:
du er vred - udmærket - men hvorfor tager du ikke stilling til de kritiske bemærkninger, der er anført?
Hvad kan en agronomstuderende have ud af en absolut engageret og glimrende biologiundervisning på gymnasiet?
28. aug 2009 kl 22:17
Spørgsmålet er vel hvorvidt "gammeldags" biologi er relevant, som adgangsgivende til fx medicinstudiet, der har man jo ikke brug for at vide hvilke smådyr der yngler i vandløb med sandbund og hvad der ligger til grund for iltsvind osv. dermed ikke sagt at disse emner ikke er interessante eller nyttige at vide noget om, men til fx medicin kan man ikke bruge faget biologi, men i stedet bioteknologi som adgangsgivende fag.
http://www.ug.dk/forside/uddan...aspx
det same gælder biologi:
http://www.ug.dk/forside/uddan...aspx
I følge uvm, er grunden til at man har indført det nye fag bioteknologi, at erstatte noget af den gamle biologi, med en mere "videnskabelig" blanding af biologi og kemi.
http://www.uvm.dk/Uddannelse/G...aspx
Så hvis jeg har forstået det rigtigt, er det ikke fordi man ikke ønsker at eleverne lærer om biologiske processer osv. Men man vil bare have at dem der ønsker at erstatte Kemi med bioloteknologi som adgangsgivende fag, får mere ud af faget.
Det kan også være jeg tager fejl, men jeg tror bare at det er så nyt at det nye fag skal introduceres før man rigtigt kan bruge det, så om et par år er der sikkert mange der kommer fra gymnasiet med bioteknologi A på eksamensbeviset der er bedre rustet til medicin- og biologistudier og lign.
Og så vil jeg lige sige til dem der brokker sig over de "alment dannende" fag, at der er alternativer; på HTX har jeg i stedet for STX's idræt, relegion, historie, musik og old, haft Programmering, teknologi, astronomi og teknologihistorie.
28. aug 2009 kl 22:40
Spørgsmålet er vel hvorvidt "gammeldags" biologi er relevant, som adgangsgivende til fx medicinstudiet, der har man jo ikke brug for at vide hvilke smådyr der yngler i vandløb med sandbund og hvad der ligger til grund for iltsvind osv. dermed ikke sagt at disse emner ikke er interessante eller nyttige at vide noget om, men til fx medicin kan man ikke bruge faget biologi, men i stedet bioteknologi som adgangsgivende fag.
@Anders,
Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om Agronom studiet, men mig bekendt findes der noget der hedder "landbrugsskolen", som man kan gå ind på direkte efter 9. klasse ? Det er da såvidt jeg ved der landmænd bliver uddannet, i alt inden for jordbrug, planteavl, kvægavl, malkning af kreaturer osv.
21. sep 2010 kl 20:41
biologi er ikke adgangsgivende til noget som helst.
Jeg er biologilærer og har mødt flere elever som er glade for biologi, men som ikke vælger det, fordi de så ikke kan biologi efter gymnasiet.
Timetallet for biologi er i øvrigt faldet med hvad jeg husker som 26% siden reformen blev indført for ca. 5 år siden.
Naturgeografi ser i øvrigt ud til at være på vej ud. Gymnasierne behøver slet ikke tilbyde det længere.
9
