Lomborg-rapport: Rige lande tjener på klimaforandringer
Verden skal i gang med at tilpasse sig til de uafvendelige klimaforandringer, der især vil ramme de fattige lande, fastslår italienske forskere for Bjørn Lomborgs consensus-center.
Behovet for klimatilpasning bliver fuldstændigt overset af politikerne, mener forfatterne bag en ny rapport fra Copenhagen Consensus Center. Ifølge dem skal klimatilpasning vægtes meget højere uden at man dog glemmer at mindske den globale opvarmning - eksempelvis ved hjælp skibe, der skal skabe skyer over verdenshavene, som centret foreslog for kort tid siden. Illustration: John MacNeill
Læs også
-
Lomborg: CO2-afgift koster 200.000 milliarder kroner om året
-
Formand for klimapanel: Verdens ledere ignorerer vores advarsler
-
Forskere: Først om tusind år kan vi få temperaturen til at falde igen
-
Rædsels-rapport: Klima-ændringer overgår selv de mest pessimistiske prognoser
-
Klima-økonom efter Lomborg-konference: Han fordrejer min konklusion
Dokumentation
Selv om politikerne bliver enige om, at temperaturen kun må stige to grader, og selv om de endda får lavet aftaler, der faktisk kan holde temperaturen nede, så er verden nødt til at tilpasse sig de uafvendelige klimaforandringer.
Det fastslår en ny rapport, som tre italienske forskere, professor Carlo Carraro, dr. Francesco Bosello og dr. Enrica De Cian, har skrevet for Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus Center.
»Fordi flere af de store udledere (af CO2, red.) er tilbageholdende med at skrive under på en bindende aftale, skal verden sandsynligvis forholde sig til, at temperaturen vil stige med mere end den foreslåede to graders grænse. Selv hvis temperaturen ikke stiger mere end to grader, vil der være mange negative sociale og økonomiske konsekvenser både på kort og langt sigt,« konkluderer forskerne i rapporten.
Rapporten bærer titlen "An Analysis of Adaptation as a Response to Climate Change".
Rige lande bør investere massivt i klimatilpasning
Forskerne har prøvet at regne sig frem til, hvordan henholdsvis de rige og de fattige lande skal prioritere deres indsats mod klimaforandringer og for klimatilpasning.
De kommer frem til, at OECD-landene bør investere massivt i at forebygge skader som følge af klimaforandringer, og de bør også bruge en stor del af deres ressourcer på at skære ned på CO2-udslippet.
De fattige lande har ikke de samme muligheder for forebyggende foranstaltninger, så det kan bedre betale sig for dem at begrænse skaderne, efterhånden som de sker.
Regningen for klimatilpasning bliver dog så stor - 12.000 milliarder kroner frem mod 2100 i det mest optimistiske scenarium - at der er brug for massiv støtte fra de vestlige lande i form af teknologioverførsel og støtte til lokal forskning i nye afgrøder og klimatilpasningsstrategier.
Ikke behov for store co2-reduktioner
Til gengæld vil der ikke være behov for at begrænse udslippet nær så meget, som mange taler om nu, fremhæver Bjørn Lomborg selv i en artikel i Jyllands-Posten.
»Lige nu taler alle om, hvorvidt man i 2020 skal reducere udledningen med 25 eller 40 procent i forhold til CO2-udledningen i 1990. Rapporten taler om, at vi i 2020 bør ligge på et niveau, der er 65 procent højere end i 1990,« siger han.
Forfatterne foreslår, at de rige lande reducerer deres CO2-udledning med 24 procent i 2035 i forhold til et business-as-usual-scenarium, mens de fattige lande kan nøjes med at reducere med 15 procent.
De italienske forskere mener, at hvis politikerne følger deres råd, så vil den globale opvarmning kan give de rige OECD-lande et lille økonomisk løft på 0,1 procent af verdens samlede BNP, mens de fattige lande kan reducere deres tab til 2,9 procent af BNP i 2100. I det værste scenarium vil de miste mere end fem procent.






