/forskning

Hjerneskade kan ses i bokseres blod

Et særligt protein frigives i blodstrømmen, når hjerneceller tager skade af stød og rystelser. Svenske forskere opfordrer til at undersøge kampsportsdeltagere systematisk.

Klik for at se billedet i stort

Tjekken Orlanda Anderson i rødt fyrer en højre af mod staffsergeant Andersen i blåt fra den amerikanske hær. Mødet i ringen skete under olympiaden i Sydney, 24. september 2000. Orlando Anderson tabte i øvrigt på point, 12-13. Dermed ramte han modstanderen rent 12 gange, mens amerikaneren ramte 13 gange. Ifølge nutidens bokseregler (Marquess of Queensberry rules) er der tre måder at tabe på: Knockout, teknisk knockout (når kvæstelser hindrer én i at fortsætte) og ved at komme bagud på point. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, søndag 23. aug 2009 kl. 08:00

En boksers hjerneskader kan nu påvises med en blodprøve. Svenske hjerneforskere ved Sahlgrenska Academy i Gøteborg har undersøgt 44 tyrkiske amatørboksere og fundet en øget forekomst i deres blod af proteinet NSE (neoron-specific enolase), som er en markør for hjerneskader.

»De slag, de tager imod, synes at medføre en nedbrydning af nerveceller, som holder sig i forholdsvis lang tid. Det er vigtigt, at dette bliver oplyst til alle, der dyrker en sportsgren, som omfatter spark og slag mod hovedet, og til de forældre, som lader deres børn dyrke den slags sport,« siger Henrik Zetterberg, Department of Psychiatry and Neurochemistry.

Bokserne afgav alle blodprøver efter en to måneder lang boksepause, og selv efter så lang en restitutionsperiode var NSE-mængden højere end hos en sund kontrolgruppe.

»Det viser, at de skadelige processer i hjernen fortsætter, selv når bokserne ikke for nylig har oplevet stød mod hovedet,« siger Henrik Zetterberg.

Tidligere har forskerne vist, at de kemiske tegn på hjerneskade var til stede i amatørbokseres rygmarvsvæske.

»En blodprøve er langt nemmere at tage, og det ville være interessant at tage gentagne blodprøver fra boksere efter deres kampe og i perioden, hvor de restituerer, så man kunne følge NSE niveauets udvikling i forløbet,« siger Henrik Zetterberg.

»Biomarkører vil være nyttige inden for sportsmedicin, så man kan hjælpe sportsfolkene til at afgøre, hvornår de skal holde pause med træning og kampe. Men metoden skal først evalueres yderligere,« vurderer han.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.