Nå da. En interessant liste.
Forskellige tidszoner gør det sværere at koordinere.
Dette er en beskrivelse af en »mundtlig« virksomhed, dvs. man evner ikke at basere sig på asynkron interaktion (e-mail, voice-mail, video-mail og forfatning af artikler som i ing.dk).
Der er ekstra omkostninger til hoteller, forplejning, flybilletter, når man skal mødes til status og vidensoverdragelse.
Igen: Dette er en beskrivelse af en »mundtlig« virksomhed. I en sådan kan man typisk intet styre eller foretage sig uden at mødes ansigt til ansigt. Sådant, at mødes, har projekter ikke længere tid til i vor verden fuld af trængsel, fordi rejser tager alt for lang tid og belaster alt for hårdt. Som betyder, at de opgaver som man kan outsource, især kun er de opgaver som man på forhånd evner at definere overfladen på, på en ikke-mundtlig måde.
Svindel med eksamenspapirer. Er ikke dataloger, ingeniører, etc.
En beskrivelse af en inkompetent ansættelsesprocedure. Man skal sørge for at kontrollere en ansøgers påstande, før man ansætter. Ellers slipper løgnere ind, som altid fører til tab. At man outsourcer til et uafhængigt selskab, fjerner ikke dette krav til ansættelser. Som betyder, at man skal kræve, før man underskriver en outsourcing-kontrakt, at modtage CV fra alle projektdeltagere hos outsourcingpartneren, og disse skal man kontrollere, og man skal også kontrollere, i det daglige projektarbejde, at det rent faktisk er disse mennesker der udfører arbejdet. Hvis man undlader dette, vil partneren med stor sandsynlighed snyde, det vil sige underbemande projektet. Dette betyder i praksis, at man behøver at være i videokontakt med alle projektdeltagere direkte ved alles skriveborde. Hvis man ikke har en sådan evne, er projektet ilde stedt. Denne detalje stiller meget store krav til en dedikeret og krypteret båndbredde (som koster kassen!), så man altid er garanteret forbindelse og beskyttelse imod spionage og sabotage.
Det er mere tidskrævende at koordinere aktiviteterne via emails, chat, online whiteboards istedetfor at mødes.
Endnu engang: En beskrivelse af en mundtlig virksomhed, som er gammeldags. Videnstunge udviklingsprojekter kan stort set slet ikke løftes medmindre at de bliver baseret på skriftlig interaktion imellem samtlige deltagere, vel at mærke en interaktion der følger en fastlagt og effektiv protokol, og som bliver administreret af et effektivt fælles system. Årsagen til dette krav er, at moderne produkter er fyldte med viden, som er stablet i mange lag, og hvoraf nogle af disse lag er meget abstrakte, det vil sige alt skal indpasse i én stor indre fælles arkitektur, som forudsætter stringens i alt projektarbejde.
Høj personaleomsætning er gift for udviklingsprojekter, da det tager tid at opbygge viden igen.
Og igen: Dette er naturligvis et problem for en virksomhed som især kun lagrer viden i biologiske hjerner. Moderne virksomheder, derimod, har systemer der gør det muligt at anvende en evig strøm af kortvarige gæster (specialister, eksperter, professorer, studerende, kontraktansatte), fordi alles arbejdsbidrag resulterer i konkret skriftlighed i en form som alle kan arbejdere direkte videre med, det vil sige at der er en protokol som sikrer dette og der er et administrativt system der sikrer at protokollen er lynhurtig og nem at anvende. Det siger sig selv, at hvis et sådant system udgør nogen som helst gnidningsmodstand for ansattes arbejde, uanset hvor lille, da vælger ansatte i stedet at udveksle mundtligt, og da er der dømt fiasko for projekterne.
Kræver klare specifikationer og interfaces. I moderne Agile udviklingsprocesser bliver der mere klarhed for hvert inkrement der gennemføres hen imod en release. Outsourcing egner sig nok mest til opgaver der lader sig klart og tydeligt specificere i starten af forløbet.
Nej. Uanset om en god kontrakt ligger til grund for en outsourcing, er dette slet ikke nok. Outsourcing er dødsdømt, hvis den daglige proces er baseret især kun på mundtlighed. »Klart og tydeligt« er noget som man sikrer ved hjælp af arbejdsredskaber og systemer.
Det er tungere at rette softwarefejl pga. langsommere kommunikation imellem parterne. Man kan ikke mødes om whiteboardet og lave en hurtig afklaring. Fejlen skal beskrives og dokumenteres i detaljer for at modparten kan finde ud af hvad der er sket og forstå sammenhængen.
Ja og også nej. Erfaring viser, at det i praksis er umuligt at outsource opgaver til vildfremmede lande, hvis opgaverne kun kan løses af mennesker med stor social og kulturel forståelse for det marked som et produkt henvender sig til. Som betyder, at man skal sørge for selv at udvikle alle brugerflader, hardware såvel som software, for eksempel. Derimod kan man sagtens outsource fx softwaremoduler af den slags som forbliver usynlige for en bruger af en vare, naturligsvis forudsat at man klokkeklart definerer de indre funktionsoverflader (input og output af variabler) samt arkitektur for fejlhåndtering, krav til performance, maksimumgrænser for forbrug af computerressourcer m.m., det vil sige alt hvad der vil sikre at moduler vil samvirke problemfrit.
Dårlig engelsk over ringe telefonforbindelse giver flere misforståelser.
Igen: Dette afslører inkompetence, en beskrivelse af en ansættelse af outsourcede ansatte der ikke skulle have været ansat. »Ringe telefonforbindelse« er også en afsløring, at man har undladt at skabe en dedikeret forbindelse med en garanteret båndbredde.
Mere spildtid på buildproblemer.
Hvad menes der her, kompilering af færdige komplette brugbare produktversioner? I så fald: Ja, man har sig et problem, hvis man kun tildeler et versionsnummer til det overordnede produkt. Man skal sørge for at give versionsnumre også til alle moduler (herunder de outsourcede moduler) og holde styr på al historik for disse moduler. Kun således kan man styre modningen af et produkt, før man frigiver det til markedet.
Jeg kan huske, at en chef i en koncern engang sagde til mig, og dette var hans erfaring, hans visdom, at det kun var muligt at lave projekter hvis alle deltagere var danskere. Som var fatalt for mig at lytte til, for koncernen havde engelsk som koncernsprog og de fleste ansatte befandt sig i udlande. I den koncern var der også andre faresignaler, for eksempel virkede intranettet ikke, og der var ingen telefonlinier eller datalinier med garanterede båndbredder, som betød at kommunikation med udenlandske kollegaer ofte slet ikke var muligt pr. langdistance, og som betød at rejser var nødvendige, med evigheder af tidsspild. I softwareprojekter var der kun ingeniører ansat, aldrig dataloger, dette med argument bag at ville spare penge, som, man tager sig til hovedet.
