Sådan kan det komme til at se ud, når danskerne får lov til at køre i nødsporet på motorvejen. (Grafik: Martin Kirchgässner)
Danske bilister får lov til at køre i nødsporet
Som forsøg vil Vejdirektoratet åbne for almindelig kørsel i nødsporet på en del af Hillerødmotorvejen. Fleksible færdselstavler ved lede en del af bilisterne ind til højre, når køen i morgenmyldretiden er værst.
Læs også
-
Småpenge til at optimere lyssignaler kan fjerne lange bilkøer
Læs mere om
For at komme bilkøerne på Hillerødmotorvejen til livs foreslår Vejdirektoratet at åbne for kørsel i nødsporet på en udvalgt strækning i morgentimerne.
Elektroniske tavler og kameraer skal høje øje med trafikken og dirigerer bilisterne ind i nødsporet, når forsøget er åbent.
»Dynamisk regulering af nødspor er en interessant måde at bruge intelligent trafikstyring på. Grunden til, at vi ikke har gjort det i Danmark tidligere, er fordi vores nødspor ikke er bygget til tung trafik,« forklarer Charlotte Vithen, afdelingsleder i Vejdirektoratets Kompetencecenter for Trafikledelse.
Vejdirektoratet vil nu foreslå politikerne, at en del af de 600 millioner kroner, som er afsat til intelligent trafikstyring (ITS), benyttes til at studere fordelen ved at inddragelse af nødsporet i myldretiden.
Erfaringer fra Holland viser, at en motorvej, der ved hjælp af nødsporet udvides fra to til tre spor, har forøget kapaciteten med en fjerdedel og formindsket antallet af uheld, som eller bliver forårsaget af ujævne kørselshastigheder.
Prøvestrækning udpeget
Foreløbig har det danske vejdirektorat udpeget en strækning mellem Værløse og Skovbrynet på Hillerødmotorvejen, som i mange år har været overbelastet i myldretiden i retning mod Købehavn mellem Farum og Bagsværd.
»Én ting er, hvad de har af erfaringer i udlandet, men vi ved ikke, hvad vi kan vinde i Danmark, så vi starter med et forsøgsprojekt. På den udvalgte strækning er der 4-7 kilometer kø i morgentrafikken,« siger Charlotte Vithen.
En ombygning af motorvejsbroen over S-banen ved Skovbrynet i retning mod København gennemføres i 2010. I den anledning sørger direktoratet for, at der kommer et ekstra kørespor på broen.
For at få det fulde udbytte af det ekstra spor vil nødsporet på de sidste par hundrede meter inden broen blive inddraget og befæstet på en måde, så der fra efteråret 2010 kan køres i tre spor frem mod broen.
Hvis forsøget med at køre i nødsporet hele vejen fra Værløse til Skovbrynet bliver en realitet, kræver det endvidere, at yderligere 2 km forstærkes til at kunne bære trafikken.
Fuld videoovervågning
Udover de variable tavler, der justerer, hvornår bilerne må køre i nødsporet, vil der blive fuld videoovervågning af nødsporet og automatisk detektering på hele strækningen, der kan afgøre, om en bil holder i nødsporet, og det derfor er nødvendigt at lukke sporet igen.
Derfor vil der også blive etableret små rastepladser – eller nødlommer – undervejs, hvor biler kan holde ind, hvis stoppet er af akut karakter.
I udlandet bliver der ved hjælp af fleksible færdselstavler indført lavere hastighedsbegrænsninger for alle bilister på motorveje, når der kører biler i nødsporet. Vejdirektoratet har endnu ikke taget stilling til, om det også skal ske i det danske forsøg.
I løbet af efteråret afleverer Vejdirektoratet sin samlede plan til politikerne for, hvordan det vil skaffe Danmark bedre trafikforhold ved brug af ITS.
Også eksperterne i Ingeniørens ITS-tænketank, Visionariet, vurderer, at kørsel i nødsporet på motorvejene ville udvide kapaciteten så meget, at vejene ville kunne beholde samme bredde i mange år endnu.
Læs alle Visionariets forslag til at nedbringe bilkøerne i fredagens udgave af Nyhedsmagasinet Ingeniøren.






