Det må have været et godt orkester når det kan få hele universet til at swinge ;)

ja venter stadig på man opfinder mørke, ret praktisk kan tænde for mørke så slipper for trække gardinerne for når ska se tv og solen står lige på. mørkelampe over sengen osv.

skulle vel ikke være så svært er mørke ikke bare det mosdstte af lys ?

Det får mig til at tænke på, om der er noget nyt om tyngdekraftens udbredelseshastighed. Jeg ved man har ledt efter "tyngdebølger" men vistnok ikke fundet nogle.
Min tanke er: Det tidlige univers må have haft mere masse, eftersom en del af massen efterhånden er blevet til lys, så tyngdekraften må langsomt aftage. Men meget fjerne objekter har måske endnu ikke oplevet den fulde reduktion, fordi det tager tid før reduktionen når derud.
Nogle kommentarer?

Det er opfundet forlængst; jeg kan huske at det blev brugt i 1930'erne i en tegnefilm med Snurre Snup eller Daffy Duck.

Til gengæld venter jeg med længsel på at kunne gå til farvehandleren og købe en spand med infrarød maling. Man må jo spare en masse på varmeregningen, hvis man maler huset infrarødt.

Det finns en mängd och stadigt ökande färger, som just återstrålar den långvågiga IR husvärmen sänder ut.

Husets väggar och tak värms av strålningsvämen innifrån, ytterväggarna strålar ut den strålningsvärme som leds genom väggen.

På 70:talet hade vi i Sverige ett tunt lager aluminiumfolie på ångspärren, vilket förbjöds av elsäkerhetsskäl...

Med dagens jordfelbrytare kunde metoden tillåtas igen.

Er kaffetermos försöker återstråla kaffets värme.

Rymd och flygisolering har en återstrålnings effekt.

Jag har inte testad färgerna som ska minska utstrålningen med upp till 20%, men ska testa.

Bara att bruka en ir-kamera, på en vägg före och efter att den målats på en delyta.

Det finns även ånggenomsläpplig färg till putsade fasader med goda värden.

Så du kan faktiskt redan gå till färghandeln och köpa färg som minskar ditt hus ir-utstrålning.


MVH Gunnar

En substans der evner at formidle bølger, er en substans der i sit indhold uden tøven evner at lade sig sammenpresse og udvide sig, i en eller anden grad. Ellers er der ingen bølger. Dette gælder for luft og for vand og for krystaller (metaller og stenarter m.m.), og, fordi bølger også bliver formidlet igennem vakuum: der foregår nok det samme i vakuum.

Spørgsmålet er: Hvor store kan bølgerne blive i vakuum? Man kan godt forestille sig at Big Bang udsendte en temmelig stor bølge, måske en hel serie af bølger efter hinanden, udad i tre dimensioner, måske bølger så store at tætheden i vakuum er vidt forskellig afhængig af tid og sted i universet.

Desuden: Visse forskere forestiller sig at universet er uendeligt. Den idé er fri fantasi, det kan lige så vel tænkes at universet er begrænset. Og hvis: Da betyder det, at bølger i vakuum bliver reflekteret fra de ydre vægge, og hvis, da laver disse returbølger et virvar af krydsbølger, og alle disse bølger laver desuden et yderligere virvar af bølger ved sammenstød imod stjerner og planeter, akkurat som vi ser det i vand og i luftarter og i krystaller med urenheder i. Hvis dette foregår i universet, har man måske ikke evnet at se det endnu i kikkerter, fordi det måske er vanskeligt at se forskel på originale og reflekterede bølger. Som betyder, at hvad der i kikkerter ligner uendelighed, måske slet ikke er det, og måske er afstandene slet ikke så store som vi tror. Hvis bølger er blevet reflekteret mange gange, kan man jo tro af standen til kilden er meget stor. (Akkurat som når en ganske lille lydkilde kan lyde som om at den larmer voldsomt i et rum hvori der ingen lyddæmpning er, og akkurat som når man er ude af stand til at høre hvor lydkilden befinder sig, fordi man forvirres af de utallige genklange - indtil man begynder af analysere på bølgerne.)

En anden tanke: Vi kender endnu ikke til substansen i vakuum, og vi ved derfor ikke hvordan denne substans kan opføre sig. En tanke om universets udvidelse (hvis den foregår) kan være, at vakuum ændres på sin fyldighed på uventede måder hvis den bliver ramt af visse frekvenser af bølger, og, man kan også forestille sig, at hvis vakuum bliver ramt af ganske særlige frekvenser, at der da udspyttes fra vakuum »popcorn« hist og her, i form af måske kvarker. Fordi: Hvis dette foregår, kan meget forklares: En stjerne stråler, som er bølger igennem vakuum, som udspytter kvarker, som danner protoner og elektroner, som finder sammen til brint, og disse atomer finder efterhånden sammen på grund af tyngdekraft, og dermed har vi stjernetågerne, fødestederne for nye stjerner. Hvis dette foregår, da fungerer dannelsen af atomer som en »grad af dæmpning« på bølgerne (»støjen«) i universet.

Mørket er opfundet. Af en fyr, der hed Lucas. Bare spørg enhver, der har haft en engelsk bil.

Til gengæld venter jeg med længsel på at kunne gå til farvehandleren og købe en spand med infrarød maling. Man må jo spare en masse på varmeregningen, hvis man maler huset infrarødt.

Jeg sparede i al fald en del på solarieregningen efter jeg malede væggene ultraviolet. Udenfor har jeg malet det hele blåfrossen for at modvirke den globale opvarmning.

Men hvis man bare vil spare penge, kan man male hele baduljen "orange".

Hvis Universet er begrænset, hvad er der så på den anden side af begrænsningen?

Fandt jo allede Pratchett på- den må være hurtigere end lysets, da mørket allerede er der, når lyset når frem. (ja, jeg VED det godt- men han er nu en glimragende og morsom forfatter, især når man selv ved noget- han vrider den lige 90 grader, så man tænker igen). Han er genial, og kan en masse med sproget.
---

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår de bølger. Laver de lokal interferens? Med hvad?

Nej, der mangler en del i den hypotese.

Mvh
Tine

Desuden: Visse forskere forestiller sig at universet er uendeligt. Den idé er fri fantasi, det kan lige så vel tænkes at universet er begrænset. Og hvis: Da betyder det, at bølger i vakuum bliver reflekteret fra de ydre vægge, og hvis, da laver disse returbølger et virvar af krydsbølger, ...

Her skal det lige bemærkes, at en uendelig form ikke nødvendigvis er ubegrænset (f.eks. en kugleflade) samt at en begrænset form ikke nødvendigvis har "vægge" (samme eksempel).

Desuden: Visse forskere forestiller sig at universet er uendeligt. Den idé er fri fantasi, det kan lige så vel tænkes at universet er begrænset. Og hvis: Da betyder det, at bølger i vakuum bliver reflekteret fra de ydre vægge, og hvis, da laver disse returbølger et virvar af krydsbølger, ...

Her skal det lige bemærkes, at en uendelig form ikke nødvendigvis er ubegrænset (f.eks. en kugleflade) samt at en begrænset form ikke nødvendigvis har "vægge" (samme eksempel).

Nemlig, jordensoverflade er et godt eksempel i 2D. Hvis der kun var vand i jorden, ville "vandbårne bølger" ikke bliver reflekteret, de ville blot rejse jorden rundt for blot at komme tilbage til startspositionen.

det kan lige så vel tænkes at universet er begrænset.

Hvad skulle begrænsningen så bestå af? Og hvad er der udenfor begrænsningen?

På den anden side, hvordan kan noget være uendeligt? Og hvordan er det opstået? Eller hvordan kan det altid have været der? Svært at begribe.

Kosmologi er spændende og fuld af teorier; Istedet for at danne teorier udfra observationer, så prøver man dog at få observationer til at passe med teorier.

Big Bang er et fantasifoster, der aldrig vil kunne observeres, bekræftes eller afkræftes. Hvad var der før og hvorfor?

Universets udvidelse ligeså. Hvis det udvider sig, så er det jo begrænset af hvad udvidelsen fylder? Og så er der jo "noget" udenfor universet, - men universet omfatter jo definitionsmæssigt alt?

Det er nok alt dette, der er føde for religionerne. Vi vil for enhver pris forstå og have en forklaring - enten naturlig eller overnaturlig. Måske er der slet ingen forklaring, vi kan begribe??

I filmen "Men in black" (jeg husker ikke om der var nr 1 eller nr 2) var der i slutningen et kämpe"dyr" der spillede kugle med en hel bunke universa. Vores som een af "kuglerne".
DET var ju fantasi, men det er noget om sagen: Hvad findes "udenfor" vores universum?

Hvis Universet er begrænset, hvad er der så på den anden side af begrænsningen?

Vi kender eksempler på overgange i naturen. For eksempel en hinde af vand under et loft, hvorfra der nu og da dannes en fortykning, der ganske langsomt bliver trukket nedad, indtil den forlader hinden og falder som en selvstændig kugle af vand, og imens, mens dråben falder, gynger den voldsomt i sin forms overflader på grund af inertimomenters indbyrdes virkninger i dråben, en arv efter fødslen. Hvad befinder der sig på den anden side af dråbens begrænsning? I dette tilfælde luft. Vi kender også til, at der kan være urenheder i en vanddråbe. Hvis vi overfører dette eksempel på universet, vil det betyde at vort univers måske er en sådan dråbe der er dryppet fra en større dråbe, og at atomerne i vort univers er en slags urenheder. I så fald, hvis vi forlænger eksemplet, er der måske mange andre universer (andre »dråber«), og, at de alle har en vis selvstændig livslængde, bestemt af tilfældigheder, akkurat som dråber af vand.

Alt sammen gæt, men, naturen gentager sig ofte i forskellige skalaer, ikke med samme arter af stof, heller ikke på samme måder, men med samme arter af mønstre. Et godt eksempel er: elektroner omkring atomkerner, måner omkring planeter, planeter omkring sole, sole omkring galaksers centre, og så videre. Et eksempel der vidner om, at loven om bevarelse af moment (inertiimpuls) er fundamental, dvs. »spin«, samt loven om indbyrdes tiltrækning. Ud af dette kan man udlede, at nok er en elektrons nærhed til en atomkerne temmelig ubestemt, men ikke ubegrænset ukendt, og nok er en planets nærhed til en sol temmelig ubestemt (ikke alle planeter har cirkulære baner), men heller ikke ubegrænset ukendt, og dette kan også siges om sole omkring galaksers centre, og så videre opad i skala, og dermed gælder det samme sandsynligvis for alle atomer i universet (deres fordeling som helhed), og hvis vi forlænger dette, da gælder det også for vakuum, som er det svært fattelige stof som universets omfang (dråbens vand) reelt er defineret af, som er et tæt stof der består af bittesmå enheder af noget der hver især evner at lade sig komprimere og udvide særdeles hurtigt (deres indbyrdes afstande) og som udveksler inertimomenter med hinanden (bevist af bølgerne), og som beviser at vakuum har en masse, og som vekselvirker med atomer via bølger, som vi med vore øjne opfatter som »lys«.

Alt dette betyder, at påstanden om at lysets hastighed er den højeste i universet, er falsk. Lysets hastighed er blot vakuums naturlige almindelige bølgehastighed, og denne ændrer sig, afhængig af hvor komprimeret vakuum tilfældigvis er, rundt omkring i universet, samt, muligvis også, den temperatur som vakuum tilfældigvis har. Desuden er det muligt at overskride hastigheden, det koster bare megen energi at gøre det. Tilsvarende er det billigt at lade en flyvemaskine flyve langsomt igennem en luftarts molekyler, hvorimod at energiprisen stiger drastisk når luftartens bølgehastighed bliver nået, fordi, hvis en flyvemaskine ønsker at flyve hurtigere end dette, da kan luftartens molekyler ikke nå at komme frivilligt af vejen, som betyder at flyvemaskinen begynder at opleve at luftmolekyler bliver mast sammen i pres imod flyets forenende, i takt med at flyet fortsætter med at forøge farten. Ret hurtigt, vil flyet behøve at mase så mange sammenpressede luftmolekyler fremad foran sig, at vægten af disse molekyler bliver særdeles stor, mange gange større en flyets vægt, og dermed kræver det en stadig større kraft i flyets motor at kunne vedblive med at accelerere flyet, en umulighed efterhånden. Akkurat sådan fungerer vakuum også, og som betyder at en raket skal være mest muligt strømlinet. Og det gælder for skibe og ubåde der sejler i en væske. Det koster altid dyrt at ville nærme sig en bølgehastighed, og det koster især dyrt at ville overskride den, men umuligt er det ikke, blot dæmpet af fire faktorer: Evnen til at modstå gnidningsvarme, evne til at forbruge energi til en motor, motorens evne til at udvikle kraft i en retning fremad, samt evne til at tåle vibrationer (bølgehvirvler imod skroget).

Fik I iøvrigt studeret simuleringen af bølger?
http://www.wired.com/wiredscie...s/2/

(Især hvirvlerne skal man lægge mærke til. Disse er universelle, gælder for bølger i alle arter af stoffer der evner at formidle bølger.)

"Et problem med den nye teori er, at hvis alle galakser ser ud til at accelerere væk fra os i alle retninger, så må Jordens position i Mælkevejen have været tæt på det sted, hvor bølgen opstod, dengang universet hovedsagelig bestod af stråling. Og det ville være et utroligt tilfælde, skriver Space."

Så er det bevist! Vi - mennesket (og mænd) - er universets centrum - det er ikke længere et udtryk for storhedsvanvid eller hybris at påstå det!
:-)

"Et problem med den nye teori er, at hvis alle galakser ser ud til at accelerere væk fra os i alle retninger, så må Jordens position i Mælkevejen have været tæt på det sted, hvor bølgen opstod, dengang universet hovedsagelig bestod af stråling. Og det ville være et utroligt tilfælde, skriver Space."

Vi behøver ikke at være i centrum for at ovenstående holder. Lad os nu for klarhedensskyld tænke i 2D og lad os forestil os at alle galakser ligger på overfladen af en ballon i form af prikker. Når denne ballon bliver pustet op, vil dens volumen blive øget og dermed vil dens overflade blive større. Det resulterer i at alle prikkerne (eller galakser) vil accelerere væk fra hinanden. Og hvilken galakse er så centrum?

Det kan virkelig anbefales at læse "A Briefer History of Time" af Stephen Hawking, hvor mange af de emner vi har diskuteret her bliver forklaret. Utrolig spændende bog som bl.a. forklarer på en enklere måde hvad der står i "A Brief History of Time" fra 1988 skrevet af den samme forfatter.

Når jeg læser om Big Bang og dennes udvidelseshastighed tænker jeg, at udvidelseshastigheden på det tidspunkt må havde været større end lysets hastighed.

Har ellers fået en ordentlig klemmelus på venstre hånds langfinger. Det fik mig lidt ned til det jordnære i stedet for, at spekulere på om der er begrænsninger for Universet, eller om det er uendeligt. Og tanken om det uendelige, får hjernen til at koge over. Så tak til hammeren som hindrede mig i, at ende på Sankt Hans (i ved: det rum på 3. sal med den grønne dør).

For øvrigt har jeg for så ikke længe siden læst om en meget lovende fysikstuderende, der forsøgte, at forstå Kvanteteorien til fulde. Han kører i dag lastbil.

Min styrke.

Nå: Det er da lidt utroligt at store voksne mænd ikke ved: Hvad der var før universet startede, kan vi ikke vide. Qua Einstein, så startede tid og rum. Vi kan heller ikke vide, hvad der udenfor universet, det er også udenfor tid og rum.

Jeg må indrømme jeg selv forestille mig Big Bang, som et popcorn, der popper. Der er bare ikke et majskorn. Men det er mit billede.

Forresten har jeg altid forestillet mig en "black box"- som en art vaskemaskine. Man putter noget ind og tager noget ud.

Men det er bare MINE billeder. Jeg tænker visuelt.

Mvh
Tine

Her er svaret på hvorfor vi mennesker ikke forstår kvinder; men lidt bedre singulariteten og fremefter. I øvrigt må kvinder være mennesket dybt taknemmelig over opfindelsen af vaskemaskinen :-)

Det er noget vrøvl.
Ligesom Menneskeheden opfandt
pottemageriet.

Jeg siger, det er mine billeder-for jeg tænker visuelt.
Det betyder ikke at resten af menneskeheden gør det.

Ham der opdagede benzenringen-sad forrresten og boblede foran kaminen.
Det er hans billede vi bruger.

Mvh
Tine

Tina.
Efter min bedste overbevisning er der ikke noget der udenfor , eller indenfor i universerne .
Der er et uendeligt antal universer og der findes ikke det vi mennesker har selvlært os en grænse i dette rum .
Big Bang teorien er da mulig, forstået på den måde at der i et af universerne er sket en eksplosion , måske forårsaget af universers sammenstød , men det har intet med skabelsen af den univers del vi er en del af .
Det sorte stof man nu næsten erkender ikke findes som sådan opfattet er da stofbevægelser bort fra vort syn og i et tempo hurtige end der kan skabes refleks retur til jorden .
Det vil jeg mene og har før ment .
Iver

En dansk/engelsk fysiker i Canada har siden de tidlige halvfemsere udviklet en ny tyngdekraftsteori som ikke indbefatter ikke måleligt mørkt stof og singulariteter. Han prøvede at publicere artiklen dengang men blev afvist flere gange. Han har nu skrevet en hel bog om emnet. Den er go og taler som sagt for en videreudvikling eller forbedring om man vil af Einsteins relativitets teori som jo til dags dato ikke er afspejlet i astronomiske målinger. Da "sorte huller" og "mørke stof" eksistens ikke er blevet indirekte bevist. Han hedder John W. Moffat og bogen er Reinventing Gravity

Når jeg læser indlæggene om universets størrelse, tror jeg det ville hjælpe, hvis folk definerede hvad de fårstår ved universet.
Er det der hvor der er stjerner, eller er det også længere ude?
Der hvor der er stjerner ser ud til at være begrænset, men da de fjerner sig alle sammen, må de jo fjerne sig ud i noget. Dette noget opfatter jeg som uendeligt.

Her er John W. MOffats hjemmeside hvor alle relevante publikationer kan downloades kvit og frit samt interview kan høres

http://www.johnwmoffat.com/med...html

For letheds skyld er også en direkte link til artiklen "Galaxy cluster masses without non baryonic dark matter"

http://arxiv.org/PS_cache/astr....pdf

Hej i debatten

Jeg fandt for nogle år siden en lille film, der viser hvordan the bigbang forgik udfra en computersimulering. Som man kan se, så udspringer det ikke i ét punkt, men opstår nærmest over det hele på samme tid. I de sidste frames kan man se hvordan galaxer bevæger sig væk fra hinanden - men sådan har det åbenbart ikke altid været.

Filmen fylder 5MB, så hav lidt tålmodighed :)

Bare lige mit lille bidrag.

Hilsen David
-

http://www.davidchristensen.dk....gif

Ingen ved hvad mørk energi er, men der er et hav at hypoteser.

Jeg mener, at den mørke energi blot er en forfejlet konklusion af den accelerationskurve type Ia supernovaers rødforskudte lys fremviser.

Denne forfejlede konklusion er opstået, fordi det observerede skal passes ind i teorien om Big Bang, hvorfor der netop opstår noget fuldstændig uforståeligt, nemlig at universet er i en vedvarende accelererende ekspansion.

Går vi ud fra, at universets rum ikke ekspanderer og at de fjerne objekter ej heller bevæger sig nævneværdigt i forholdet til os, bliver rødforskydningen endnu mere uforståelig, så længe man fastholder, at lyset ikke selv kan rødforskyde sig.

Men hvad nu, dersom lys netop rødforskyder sig selv?

Så vil vi netop få en accelerationskurve som den type Ia supernovaers lys' rødforskydning fremkommer med i forholdet til supernovaernes lysstyrke og afstand.

Men så skal jeg kunne fremkomme med en videnskabelig teori om, hvordan lys rødforskyder sig selv.

Om det jeg her kommer med lige er videnskabeligt, skal jeg på ingen måde påstå, men her kommer min hypotese om, hvordan lys rødforskyder sig selv.

Når en elektromagnetisk stråling bevæger sig gennem rummet, vekselvirker de elektriske og magnetiske kraftfelter i strålingen, således at kraftfelterne opbygger hinanden gennem en induktion.

Når vi på videnskabelig vis bruger induktion i dagligdagen, vil der uvægerlig skulle bruges energi til induktionen, som udarter sig som varme i en elektrisk spole.

I den elektromagnetiske stråling er der ikke en elektrisk spole, der omformer det elektriske kraftfelt til et magnetisk og omvendt, det sker uden en elektrisk spole.

Men induktionen kræver dog alligevel sin energi, den er blot uhyre langt mindre end den der bruges i den fysiske elektriske spole som vi bruger.

Da den elektromagnetiske stråling ikke får tilført energi udefra, må den energi der bruges til den vedvarende induktion af de elektromagnetiske kraftfelter i strålingen, komme fra strålingen selv og den eneste måde hvorpå den elektromagnetiske stråling kan afgive energi på, til sig selv, det er at lade sig rødforskyde.

Hvordan selve energioverførslen sker i den elektromagnetiske stråling, kan jeg ikke forklare, det håber jeg derimod at andre en dag vil kunne komme til.

Skulle min hypotese være rigtig, da er den mørke energi ikke eksisterende. Det vil endvidere få den konsekvens, at det ekspanderende rum ej heller eksisterer og eksisterer det ekspanderende rum ikke, vil der ej heller være forekommet et Big bang.

Så er min hypotese rigtig, om at lys rødforskyder sig selv, når det bevæger sig over lange afstande, så skal astronomerne og kosmologerne til at ændre deres forståelse af universet og det vil nok tage meget lang tid.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Men hvad nu, dersom lys netop rødforskyder sig selv?

Problemet med dette spørgsmål er, at de fleste af os ikke er enige om hvad lys er.

Du kan for eksempel også spørge: Men hvad nu, dersom havbølger ændrer frekvens i Atlanten?

Fordi: Vi taler om bølger. Og: Det er væsentligt lettere at forstå havbølger, fordi vand er noget som vi kender meget til.

Derfor: Lad os spørge os selv: Hvad kan få havbølger til at skifte frekvens og/eller amplitude?

Det kan, for eksempel:
1. En forandret temperatur i vandet.
2. Et forandret tryk.
3. Forurening i vandet (fx olie, eller ændret indhold af salt)
4. Forsnævringer (fx åbninger imellem klipper, og ændringer af havdybde)
samt:
5. Medstrøm eller modstrøm i havet, eller udvidelser/fordampning af havet.
6. Lange afstande. (bølgerne forsvinder efterhånden, som gnidningsvarme).

Et væsentligt spørgsmål er, hvor en ændring sker. Sker den undervejs, eller skete der noget usædvanligt i det lokalmiljø som bølgerne udspringer fra?

Når vi taler om astronomi, har fokus især været på punkt 5, i forklaringerne på hvordan det kan gå til, at man observerer forskydninger i lysfarver fra fjerne stjerner. Årsagen til dette fokus på punkt 5 er velsagtens blandt andet, at mange forskere anser vakuum for at være noget der slet ikke eksisterer, og baseret på denne mening er det ikke muligt at tale om en temperatur i vakuum, eller om et tryk i vakuum, eller om noget som helst der har med vakuum at gøre. Og, når man har den mening, at vakuum ikke eksisterer, da må lys nødvendigvis opfattes som noget guddommeligt af uforståelig art. I disse meninger er der et belæg, at fysiske forsøg ikke er lykkedes med at påvise at vakuum yder modstand. For så vidt, temmelig uheldigt for os alle, fordi plænen dermed er vidt åben for meninger om lys.

Men: Bølger er, helt generelt, et fysisk (mekanisk) fænomen der forudsætter at der er en tæt mængde af individuelle enheder, gjort af et eller andet stof, fordi det er sammenstød imellem disse enheder der muliggør en formidling af bølger igennem dem. Bølger er en formidling af energiimpulser, igangsat af fx et fysisk slag, og, dette at der sker en bølge, betyder at mediet, hvori bølger sker, enhederne deri, hver især har en fysisk masse. Vakuum består dermed af nogle små »noget« som har en vægt, noget som samtidig har en typisk gennemsnitlig indbyrdes afstand, der gør det muligt at opnå en almindelig bølgeudbredelse igennem dem med en hastighed som vi kalder for »c«. At kalde hastigheden af bølger igennem vakuum for »c« er rasende forkert, fordi »c« indikerer »en konstant«, og det er lysets hastighed slet ikke. Hastigheden afhænger af temperaturen i vakuum, og af trykket i vakuum, og af om bølgerne bliver tvunget på omveje undervejs. Og/eller måske af andre faktorer, som vi ikke har spottet endnu. (I den forbindelse: Hvordan vi fx skal definere tryk og temperatur for vakuum, er et godt spørgsmål ...)

Hvorfor er der sket en farveforskydning af lys der kommer fra fjerne stjerner? Det er foreløbig et ubesvaret spørgsmål. Det kan sagtens tænkes at universet udvider sig, i så fald mangler vi blot at udregne hvordan dette sker. Det kan også sagtens tænkes at vakuum opfører sig på måder som vi endnu ikke har fået øje på. Hvad vi mangler at forstå, er en model for samspillet imellem atomer og vakuum, og en kobling imellem en sådan model og alle vore fysiske og astronomiske observationer. Viden, som forhåbentlig vil blive skabt af forsøgene med Den Store Hadron-sammenstøder. Så længe at vi ikke engang kan forklare for os selv om hvordan tyngdekraften virker, ved vi reelt intet.

I øvrigt: »Dark matter«, og »dark energy«, er emner der bliver forvekslet og sammenblandet, og der er kun forvirring på området, i hvert fald i medierne. Noget af forvirringen udspringer af, at nogen ønsker at beregnet universets samlede masse og sammenligne en sådan beregning med antallet af stjerner som kan tælles på himlen. Det siger næsten sig selv, at der er et meget stort interval for, hvor præcist sådant kan sammenlignes. Og, fordi de to ender ligner at de slet ikke passer sammen, er der nogen der siger: »Forklaringen må være, at der er noget mørkt støv (dark matter) rundt omkring i universet der forhindrer os i at kunne se alle stjerner.« Andre siger: »Forklaringen må være, at der må være en masse energi/vægt i universet som er usynligt (dark energy).« Begge forklaringer (og flere til) er sammenblandet i medierne, som gør emnet temmelig obskurt.

Svend Ferdinansen.
Der kan ikke være grænser , eller rum udenfor noget der er uendeligt grænseløst.
Rummet udeom vort solsystem er fyldt med andre lignende systemer og derfor er der optaget på alle hylderne . Alt er et mylder af store og små enheder der for de flestes vedkommende svæver rundt i respektfuld afstand imellem hinanden . De fragmenter der støder ind i andre planeter er ganske sikkert stumper af eksploderende stjerner der er udslynget i alle retninger og endnu ikke har fundet der afballancerede siguale plads iblandt systemerne . Det tager jo en undelig lang tid inden udslyngningsenergien fortabes/bremses af passager mellem tyngdefelterne .
Det er min teori.

Hvorfor er der sket en farveforskydning af lys der kommer fra fjerne stjerner? Det er foreløbig et ubesvaret spørgsmål.

Hej Carsten,

jeg har da forsøgt at give et svar på dette ubesvarede spørgsmål.

Lyset rødforskyder sig selv, fordi det skal bruge energi til dets kontinuerlige vekselvirkende opbygning af de elektromagnetiske kraftfelter, som lyset består af og denne opbygning sker gennem induktion.

For at kunne udføre en induktion af elektromagnetiske kraftfelter, skal der bruges energi og da lyset ikke får tilført energi udefra, kan lyset kun få den fornødne energi, til den vekselvirkende og opbyggende induktion af de elektromagnetiske kraftfelter lyset består af, fra sig selv og når lys på denne måde mister energi, vil lyset automatisk blive rødforskudt.

Med andre ord; Lyset rødforskyder sig selv.

Det kan sagtens tænkes at universet udvider sig, i så fald mangler vi blot at udregne hvordan dette sker. Det kan også sagtens tænkes at vakuum opfører sig på måder som vi endnu ikke har fået øje på. Hvad vi mangler at forstå, er en model for samspillet imellem atomer og vakuum, og en kobling imellem en sådan model og alle vore fysiske og astronomiske observationer. Viden, som forhåbentlig vil blive skabt af forsøgene med Den Store Hadron-sammenstøder. Så længe at vi ikke engang kan forklare for os selv om hvordan tyngdekraften virker, ved vi reelt intet.

Universet udvider sig aldeles ikke, sådan som de moderne kosmologer mener at det gør, gennem Big Bang og mørk energi. Mørk energi er en "ad hoc" hypotese, der er fremkommer efter type Ia supernovaernes dokumentation for, at rødforskydningen er accelererende.

Husk på, at Big Bang modellen først og fremmest går ud på en slags "eksplossion" af energi og som til sidst endte med en stofmasse, der skulle have enorm hastighed på fra start af. En hastighed der efterhånden mindskedes på grund af stofmassernes gravitationelle indvirkning på hinanden.

Så kom observationerne af type Ia supernovaerne og slog ligesom benene væk under Big Bang kosmologerne, fordi disse observationer fortalte, at stofmasserne fra start af, havde en lille hastighed og gennem mia. af år får højere og højere hastighed væk fra hinanden. Dette var lige det modsatte billede af, hvad Big Bang modellen ellers sagde.

Nu var gode råd dyre for Big Bang kosmologerne, for der skal være noget, der giver stofmasserne den forøgede hastighed og det er her den mystiske og meget uvidenskabelige mørke energi dukker op i billedet.

Nu da observationerne af type Ia supernovaerne modsiger Big Bang modellen, trækker Big Bang kosmologerne den "mørke energi-kanin" op af den høje hat og håber dermed på, at de forsat kan køre frem med deres Big Bang model, uden at der er nogen der tvivler på Big Bang modellen.

På et eller andet tidspunkt, må Big Bang kosmologerne erkende deres fejltagelse og bide i det sure æble.

Jeg vil blive glad, dersom jeg vil komme til at opleve det i min levetid.

Vores viden om universet, udvides år for år, mere og mere og vi opdager nye ukendte forhold, som vi ellers troede var sådan og sådan og alligevel er det langt anderledes.

Når vi får adgang til endnu bedre observationer af det fjerne univers end vi ellers har i dag, vil vi helt sikker få kendskab til ting, som ikke bare vil trække tæppet væk under fødderne på Big bang kosmologerne, men ganske enkelt total smadre Big Bang modellen.

Nu kan vi kun sidde og vente på at dette sker, for ske - det vil det.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Lyset rødforskyder sig selv, fordi det skal bruge energi til dets kontinuerlige vekselvirkende opbygning af de elektromagnetiske kraftfelter, som lyset består af og denne opbygning sker gennem induktion.

Uanset hvordan mekanikken er: Tab (udtynding) af energi i en bølge, vil kun medføre en mindre amplitude. Ændringer i frekvens sker ikke som følge af udtynding, frekvenser vedbliver i bølger, indtil bølgerne bliver så små at de forsvinder i støj. Eller: Hvis man vil ændre på frekvenser i bølger, da behøves nye bølger at blive tilsat således at visse nye og gamle bølger udfaser hinanden og andre forstærker hinanden.

Andre årsager til ændring af frekvens: Hvis man fx anslår en tone i et gitter af atomer, da afhænger frekvensen af massefylden i gitteret og af massefylden i det omgivende medium fx luft eller vand eller vakuum. Et gitter af atomer vil have en anden frekvens, hvis tyngdekraften (og dermed kompressionsgraden) er en anden.

Samlet set: Rødforskydning af lys, som er ændring af frekvenser, kan tolkes således, i hvert fald fem muligheder:

1. Enten bevæger lyskilden sig bort fra beskueren. (Stjerner og galakser er i færd med at fjerne sig fra os.)

2. Eller: Mediet, som lysbølgerne bevæger sig igennem, har en strømningsretning bort fra os. (Vakuum har strømningsretninger.)

3. Eller: Mediet, som lysbølgerne bevæger sig igennem, ændrer kompressionsgrad eller temperatur. (Dette vil ligne, set fra Jorden, at fjerne steder bevæger sig bort fra os med stadig større hastighed.)

4. Eller: Mediet, hvori lysbølgerne opstod (vakuum og atomer), havde en anden massefylde og/eller temperatur end hvor vi er nu. (For eksempel: Måske var tyngdekræfter omkring stjerner meget større i fjerne fortider end nu. »Fjerne fortider« betyder gamle lysbølger, som populært kaldes for »fjerne stjerner«.)

5. Eller: Der er et spejl bag lyskilden, som sender ekstra kopier af bølgerne med tidsmæssige forsinkelser i forhold til originalbølgerne, og dette medfører »optiske bedrag«. (Et spejl kan fx være den ydre hinde på universet, hvis en sådan eksisterer).

Vi lever således i et interessant univers, uanset hvilken af mulighederne, der er den rigtige. (Har jeg overset nogle muligheder, er der flere end fem?)

For at blive klogere, behøver vi at opdage noget mere om to forhold:

A) Vakuum. Hvad består vakuum af, hvordan formidler vakuum bølger imellem atomer, har vakuum strømningsretninger, og hvilke trykforskelle og temperaturforskelle er der i vakuum, i universet?

B) Universets ydergrænse. Kan vi få øje på optiske bedrag (spejlinger), der tyder på at universet har en ydre overflade? For eksempel: Kan vi få øje på et antal stjerner som reelt er den samme stjerne i forskellige aldre? Antagelse: Hvis universet har en ydre grænse, da bør mange af de fjerneste stjerner på himlen (stjerner der ligner at være fjerne) være synsbedrag på grund af forsinkede spejlinger.

Uanset hvordan mekanikken er: Tab (udtynding) af energi i en bølge, vil kun medføre en mindre amplitude. Ændringer i frekvens sker ikke som følge af udtynding, frekvenser vedbliver i bølger, indtil bølgerne bliver så små at de forsvinder i støj. Eller: Hvis man vil ændre på frekvenser i bølger, da behøves nye bølger at blive tilsat således at visse nye og gamle bølger udfaser hinanden og andre forstærker hinanden.

Når du ændre amplituden i en enkelt foton, ændre du fotonens bølgelængde.

Det er det samme der sker, når du tager en snor på en meters længde og løfter op på midten. Jo højere du løfter snoren op (laver høj amplitude) jo kortere bliver afstanden mellem snorens ender (bølgelængden) og du blåforskyder snoren. Nu kan du sænke snoren (lavere amplitude) og snorens ender kan nu strækkes ud til en længere længde. Du rødforskyder snoren.

Når du ændre en fotons amplitude, vil du også ændre fotonens bølgelængde og dermed dens frekvens i forholdet til os.

Når en foton bruger energi til den kontinuerlige opbygning (induktion) af de elektromagnetiske kraftfelter, vil der afgives energi til induktionen som vil forårsage, at bølgelængden bliver længere og fotonen bliver rødforskudt.

Derfor behøves der ikke ske en bevægelse mellem lysgiver og modtager, for at lyset kan blive rødforskudt, det kræver derimod en vis afstand som er mange mia. km. for hver frekvensforskydning.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Når du ændre en fotons amplitude, vil du også ændre fotonens bølgelængde og dermed dens frekvens i forholdet til os.

Jeg lytter gerne, og noget af hvad du skriver, er jeg enig i, men jeg forstår dig ikke.

En bølge begynder med, at noget slår til noget. Dette »noget«, som bliver ramt, flytter sig, og ramler imod noget andet, som flytter sig, og så videre. Hvis man kun slår ét eneste slag til noget, da udsender man reelt ingen frekvens, fordi begrebet frekvens er den tidsmæssige afstand imellem to bølger der følger efter hinanden.

Vi har altså to (eller flere) bølger der følger efter hinanden, igennem universet. Hvad er mekanismen, der undervejs forandrer den første bølgetops udbredelseshastighed, i forhold til den efterfølgende bølgetops udbredelseshastighed?

Man kan forestille sig, et tankeeksperiment, at den første bølgetop vil blive opbremset undervejs i større grad end de efterfølgende toppe, i visse medier, hvis noget bliver »rusket løs« efterhånden undervejs, således at de efterfølgende bølgetoppe oplever mindre gnidningsmodstand end de første. Men, dette vil/bør/burde forøge frekvensen, blåforskyde. Ikke rødforskyde(?).

Vi har altså to (eller flere) bølger der følger efter hinanden, igennem universet. Hvad er mekanismen, der undervejs forandrer den første bølgetops udbredelseshastighed, i forhold til den efterfølgende bølgetops udbredelseshastighed?

Hej Carsten,

Udbredelseshastigheden af lyset ændres ikke, når det rødforskydes.

Når du bevæger dig bort fra en lysgiver, vil du opfatte lyset rødforskudt og dog er hastigheden af det lys du modtager den samme, som den hastighed lyset blev udsendt med. Så udbredelseshastigheden ændres ikke, det er alene lysets bølgelængde.

Lysgiverens lys påvirkes ikke af dig, førend du observerer det, så her opstår rødforskydningen først når du har observeret lyset. Det gælder både når du bevæger dig bort fra lysgiveren og omvendt. Dette kaldes Dopplereffekten.

Nå vi observerer det rødforskudte universelle lys, vil vi i første omgang konkludere, at lyset er udsat for en Dopplereffekt, men da der ikke kan konstateres et sådant effektfænomen, i forholdet til de fjerne objekter, må det formodes, at rødforskydningen sker ved en anden årsag.

Der er derfor fremkommet den teori, at det universelle rum ekspanderer, på grund af et Big Bang fænomen, hvorved lyset, på grund af rummets ekspansion, rødforskydes. Dette Big Bang fænomen opstod af ukendte årsager og fik rummet til at ekspandere. Men først troede man at rummet ekspanderede med stor hastighed og sidenhen med lavere og lavere hastighed, på grund af den gravitationelle påvirkning fra galakser m.v. Efter de seneste observationer (type Ia supernovaer), ser det tilsyneladende ud til, at rummet ekspanderer med en vedvarende accelererende hastighed og som den mørke energi antages at være skyld i.

------------

Når lys bevæger sig gennem rummet i mio. af år, sker der et forbrug af energi i lyset, til vekselvirkningen mellem de elektriske og magnetiske kraftfelter og som vi kender som induktion. Dette forbrug af energi vil lyset alene kun kunne få fra lyset selv og når lyset forbruger sin egen energi, vil lysets bølgefænomen få en længere bølgelængde. Lyset vil i forholdet til sig selv blive rødforskudt og dermed mindre energirigt, netop med den mængde energi lyset bruger til sin indre induktion.

Denne slags rødforskydningseffekt (lysets induktion) vil netop udvise en rødforskydningskurve som den type Ia supernovaers observationer viser.

Ud fra det kan jeg kun konkludere, at det universelle lys rødforskydes på grund af lysets eget forbrug af dets egen energi, til induktion mellem dets elektriske og magnetiske kraftfelter.

Det er selvfølgelig min hypotese, som jeg på ingen måde har noget bevis for, om er rigtig. Men skulle min hypotese være rigtig, så rødforskydes de fjerne objekters lys ikke ved en Dopplereffekt eller et ekspanderende rum og Big Bang vil derfor ikke have været forekommet. Hvad samtidig vil foranledige, at den mørke energi blot er et tåget kosmologisk spøgelse, der ingen substans har og derfor ikke eksisterende.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Der er et uendeligt antal universer og der findes ikke det vi mennesker har selvlært os en grænse i dette rum .

Det er en naturlig tanke, at der er et uendeligt antal 'universer' da tanken om endeligt rum, faktisk er værre end det modsatte; Tanken om endeligt rum (Kva spekulationen; hvad der er 'bagved')

Der er ganske givet et uendeligt antal 'universer' i et uendeligt rum.
- Langt de fleste andre 'universer' er så opstået med andre "fysiske konstanter" hvorfor de ikke kan indeholde liv/bevidsthed/intelligens.

Vores udgave af universet er alene, men måske, er vi alene 'sammen med andre' i netop dette univers!
- Måske? Lad os håbe!