Leder: Bring asfalten ind i internet-alderen
Læs også
Enhver bilkø er spild af tid. Humpende trafikafvikling betyder unødig forurening og energispild. Den tid kunne bruges langt bedre på arbejde eller familien.
Der er intet argument for ikke at modvirke kø-problemerne. Her er alle enige. Uenighed og handlingslammelse opstår derimod, når løsningsmulighederne kommer på bordet og regninger skal betales. For så fanges vi i vanetænkning og bureaukratiske kasser.
Hvad angår vanetænkningen så bruger vi her i landet, hvad man kunne kalde "Den Almindelige Danske Model for Fjernelse af Trafikpropper": Mere asfalt og bredere veje - og i anden række løs snak om bedre tog, færre biler og mere hjemmearbejde. Når sagen skal afgøres, kan vi nemlig bedst lide synlige, fysiske løsninger - som en ny omfartsvej. Minister-monumenter kunne man måske kalde det.
Vores verdensbillede på trafikområdet er gået i stå for to generationer siden. Eksempelvis går begrebet "grøn bølge" mindst 30 år tilbage i sproget. Og ja: Lyskurvene i 1.350 danske trafikanlæg er da også "samordnede" - hvilket betyder, at de taler sammen med en eller anden fast programmeret sekvens. Alligevel kan man holde for rødt ved et øde kryds. Anlæggene er nemlig ikke optimeret til 2009-trafikbilledet - eller sat til at tilpasse sig trafikken dynamisk.
Enhver myldretidstrafikant har i feriesæsonerne oplevet hvor få biler, der skal blive væk fra vejene, før det hele glider lettere. Udjævning af trafikvoluminer gør en stor forskel. Det kan opnås med intelligent trafikstyring med dynamiske vejskilte, informationstavler og lyskryds. Et helt uopdyrket domæne er mobilinformation - f.eks. sms'er - til trafikanter, som skal af sted om lidt. "Kø i dag: Regn med 20 minutter ekstra på din motorvejsstrækning, hvis du kører i den næste time".
Når vi ikke satser på ITS i meget større omfang på danske veje, er der to hovedårsager: For det første er det bilisterne, der får fordelen, men de offentlige kasser, som skal betale. Og det er for det andet i høj grad kommunernes veje, som har potentialet, men det er Vejdirektoratet, som får 600 afsatte ITS-millioner kroner. Til brug på statsvejene.
Kommunerne har meget andet end bilisternes tid at tænke på. Det er ikke kun et pengespørgsmål, for så meget behøver en mere intelligent programmering af et lyskryds ikke at koste. Derfor kunne den hollandske model med et statsligt rejsehold af trafikingeniører, der besøger kommune efter kommune og hjælper med løsninger, gøre en stor forskel.
Ingeniørens eksperter anviser i denne uge hvordan: Lad os bringe trafikken ud af den ensidige asfalt-tradition og ind det elektroniske århundrede.





