Leder: Bring asfalten ind i internet-alderen

Af Rolf Ask Clausen, fredag 21. aug 2009 kl. 07:00

Enhver bilkø er spild af tid. Humpende trafikafvikling betyder unødig forurening og energispild. Den tid kunne bruges langt bedre på arbejde eller familien.

Der er intet argument for ikke at modvirke kø-problemerne. Her er alle enige. Uenighed og handlingslammelse opstår derimod, når løsningsmulighederne kommer på bordet og regninger skal betales. For så fanges vi i vanetænkning og bureaukratiske kasser.

Hvad angår vanetænkningen så bruger vi her i landet, hvad man kunne kalde "Den Almindelige Danske Model for Fjernelse af Trafikpropper": Mere asfalt og bredere veje - og i anden række løs snak om bedre tog, færre biler og mere hjemmearbejde. Når sagen skal afgøres, kan vi nemlig bedst lide synlige, fysiske løsninger - som en ny omfartsvej. Minister-monumenter kunne man måske kalde det.

Vores verdensbillede på trafikområdet er gået i stå for to generationer siden. Eksempelvis går begrebet "grøn bølge" mindst 30 år tilbage i sproget. Og ja: Lyskurvene i 1.350 danske trafikanlæg er da også "samordnede" - hvilket betyder, at de taler sammen med en eller anden fast programmeret sekvens. Alligevel kan man holde for rødt ved et øde kryds. Anlæggene er nemlig ikke optimeret til 2009-trafikbilledet - eller sat til at tilpasse sig trafikken dynamisk.

Enhver myldretidstrafikant
har i feriesæsonerne oplevet hvor få biler, der skal blive væk fra vejene, før det hele glider lettere. Udjævning af trafikvoluminer gør en stor forskel. Det kan opnås med intelligent trafikstyring med dynamiske vejskilte, informationstavler og lyskryds. Et helt uopdyrket domæne er mobilinformation - f.eks. sms'er - til trafikanter, som skal af sted om lidt. "Kø i dag: Regn med 20 minutter ekstra på din motorvejsstrækning, hvis du kører i den næste time".

Når vi ikke satser på ITS i meget større omfang på danske veje, er der to hovedårsager: For det første er det bilisterne, der får fordelen, men de offentlige kasser, som skal betale. Og det er for det andet i høj grad kommunernes veje, som har potentialet, men det er Vejdirektoratet, som får 600 afsatte ITS-millioner kroner. Til brug på statsvejene.

Kommunerne har meget andet end bilisternes tid at tænke på. Det er ikke kun et pengespørgsmål, for så meget behøver en mere intelligent programmering af et lyskryds ikke at koste. Derfor kunne den hollandske model med et statsligt rejsehold af trafikingeniører, der besøger kommune efter kommune og hjælper med løsninger, gøre en stor forskel.

Ingeniørens eksperter anviser i denne uge hvordan: Lad os bringe trafikken ud af den ensidige asfalt-tradition og ind det elektroniske århundrede.



22. aug 2009 kl 08:27

avatar

Christian Munch-Petersen

Internetalderen kan også reducere trafikken

At trafikken stiger i de kommende år anses af mange som en naturlov.

Imidlertid kan det, der ovenfor kaldes internetalderen, ikke blot give en mere smidig trafikafvikling, det kan også direkte reducere trafikken.

Hvorfor kører så mange hver dag fra hjemmet, hvor en PC er bundet op på firmaets net, til selve firmaet, hvor der står en PC magen til - koblet til det samme net?

Spild af tid og ressourcer.

En hjemmedag om ugen kan alle bruge, og man mister ikke sine sociale kontakter af denne grund.

En dag om ugen svarer til en reduktion i trafikbehovet på 20 %

Måske kan man med fordel blive hjemme to dage om ugen?


24. aug 2009 kl 06:33

avatar

Tine Andersen

Re: Internetalderen kan også reducere trafikken

Man kan også se på kollektiv trafik.
Jeg brugte i to år 4 timer dagligt i en bus. Jeg skulle fra A til B- 35 km. Men vejen var over punkt X, Y og Z. Så det tog 40 minutter + 30 til den første bus- der kun kørte 10 km.

Og så passede de ikke sammen. Det var spild af min tid- jeg mødte klokken 9.00- men tog afsted 6.26- og jeg kunne KUN være på arbejdpladsen til 15.30. Så skulle jeg gå- for bussen kørte- så den passede med rutebilen 16.05. Derfra forbindelse 17.05- ikke flere den dag.

Jeg fik mig en knallert, men min ryg kunne ikke tåle nogen af delene. Så hvad har samfundet ud af dét?
Jeg var forresten flexjobber- men jeg fik IKKE sagt fra.

Morale- på landet kan man kun arbejde med bil.

Mvh
Tine


24. aug 2009 kl 07:58

arne lund

Når de kan i den kollektive trafik, hvorfor kan Vejdirektoratet så ikke....

Underligt, at Vejdirektoratet ikke for længst har set de muligheder, der ligger i at sende SMS-varslinger til bilisterne.

Den slags har været brugt af DSB og busselskaberne i nogle år efter-hånden, og fungerer aldeles glimrende.

Når jeg skal med toget, så sender jeg blot en SMS til DSB. Skriver DSB og stationens navn og sender den til 1990. Et par sekunder senere kommer retursvar om toggangen, og er der forsinkelser, så får jeg besked om hvor mange minutter, det drejer sig om. Det samme med bussen, her skal jeg dog på forhånd vide helt nøjagtigt hvad stoppestedet hedder. Vel kan det være svigt og unøjagtigheder, men generelt fungerer SMS-varslingen rigtig godt.

Uanset hvad årsagen end er til, at systemet ikke benyttes af Vejdirektoratet, så er der store fordele for bilisterne. Nok kommer der ikke færre biler på vejene – hvilket jo ellers burde være et mål i sig selv – men kan introduktionen af SMS-varsling jævne køerne, måske reducere dem og den spildtid, der er forbundet dermed – da er meget vundet.

Tænk, om en reduktion af bilkøerne havde som effekt, at asfaltlobbyens argumenter om konstante vejudvidelser dermed faldt til jorden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.