På en hverdag mødes færdsel til fods og i biler med hvidt lys fra de 16 tre meter høje plantestativer og de 32 armaturer, der udgør grundbelysningen i Skolegade, hvor der ligger mange værtshuse og diskoteker. Men med et tryk på en knap på en computer på rådhuset, kan Esbjerg Kommunes belysningsansvarlige via et CTS-anlæg bringe festligt lys ind i gaden.

»Udfordringen bestod i at lave en gade, der både tog hensyn til busser og biler, men også til de handlende og de folk, der kommer der om aftenen for at more sig,« fortæller Mette Givskov Kristensen.

Hun er ingeniør i Esbjerg Kommune, der står som bygherre for projektet og har entreret med samarbejdspartnere som Philips, Targetti/Louis Poulsen, Hess, Bravida og Priess A/S.

»Før var det en lidt trist værtshusgade - nu får man én på opleveren,« siger Jan Wiberg, salgsingeniør hos Philips Lighting.

Der er designet fire forskellige lystemaer til gadebelysningen:

»Hvidt lys, som er hverdagslys. Grønt-rødt, der skifter til julen. Blåt-orange, der er festugens farver, og som bliver brugt til denne lejlighed og forskellige grønne nuancer, der glider over i hinanden og illuderer de grønne planter i vinterhalvåret,« fortæller Jan Wiberg.

I siden af gaden er der 16 specialdesignede plantestativer med Color Blast RGB LED-projektører i bunden. Stativerne er 3,5 meter høje og 1,5 meter brede i top. Elforbruget er blot 25 watt pr. stativ.

»Skulle vi have brugt "den gamle løsning" ville det kræve tre gange 70 watt pr. stativ,« siger Jan Wiberg.

Ned gennem gaden sørger 32 Light Column med asymmetrisk top for grundbelysningen. I begge ender af gaden er der to specialmaster med otte Deco Flood MVF 606 med refraktorglas for opblødning/ændring af lysfordeling.

På fire andre specialmaster er der placeret 19 BeamerLED, som i et særligt mønster sender otte blå streger og 11 røde prikker ud på gaden. Til hverdag lyser de konstant, men i weekenden mellem klokken 21 og 02 tænder/slukker de meget hurtigt.

»Igen spares der energi. For en konventionel løsning med Goboprojektører (lamper med en "skabelonforsats", der former lyset, red.) ville kræve 150 watt pr. prik eller streg i stedet for fire watt,« siger Jan Wiberg og tilføjer, at med en konventionel løsning havde det kun været muligt at lave et statisk scenarie.

Belysning skaber sammenhæng i byen
For landskabsarkitekt Helene Plet har det været en spændende opgave at kunne bruge lys i gaden.

»Philips har nogle produkter, jeg har set lyse op på en facade - men de måtte jo også kunne lyse ned. Vi ville lave noget sjovt, som er lidt kunstnerisk med farver!« fortæller hun om dét, der førte til striber og cirkler.

Arkitekt Kirsten Frederiksen fra Esbjerg Kommune fortæller, at Esbjerg indre by er kendetegnet ved lige relativt flade gader, som er anlagt i et retvinklet system.

»Det byplanmæssige problem med de lige gader og det relativt flade areal er, at byens hierarki ikke er letlæseligt. Konkret betyder det, at ikke stedkendte kan have svært ved at finde byens centrum ved Kongensgade, Torvet og Torvegade,« siger hun.

Tiltaget i Skolegade er derfor en del af en større plan for at skabe mere sammenhæng i byens midte og tilstødende gader. Lysdelen kostede 1,3 millioner kroner, som blev indsamlet af Esbjerg Byforum. Kommunen betalte de almindelige gadelamper.

I øjeblikket er der er ved at blive udarbejdet en Lysplan af afdelingen for Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune, som skal komme med forslag til, hvordan andre steder i byen kan gøres mere attraktive med lys.