Wikipedias syv fede år er forbi
Antallet af redigeringer på Wikipedia er stagneret, og siden 2007 bidrager færre. Mange sætter fingeren på et alt for kritisk internt bureaukrati, som skræmmer nye bidragydere bort.
Oprettelsen af nye sider på Wikipedia er faldet med en tredjedel siden 2006, og antallet af redigeringer per måned og antallet af redaktører er stagneret. (Kilde: The Augmented Social Cognition Research Group at Palo Alto Research Center - Grafik: Lasse G. Jensen)
Læs også
Med en femteplads på verdensranglisten og over 300 millioner unikke brugere om året er Wikipedia en rungende succes på internettet. Som det første hit på rigtig mange Google-søgninger har denne frit redigérbare encyklopædi etableret sig som en ganske autoritativ kilde til alt fra Pokemon til nanotråde.
Men de syv fede år ser nu ud til at være ovre. Antallet af nyoprettede sider er faldet med en tredjedel siden 2006, og antallet af redigeringer pr. måned og antallet af redaktører er stagneret på henholdsvis 5,5 millioner og 750.000 personer. Det viser nye tal fra en forskningsgruppe på Palo Alto Research Center i Californien, der vil blive præsenteret på en konference i Orlando i oktober.
Samtidig viser det sig, at det samlede antal af bidragydere er begyndt at falde. Ifølge Felipe Ortega fra Universidad Rey Juan Carlos i Spanien er medianværdien for en aktiv skribent på Wikipedia mindre end 120 dage, og hvis man sammenligner antallet af nye skribenter, der kommer til, med dem, som forsvinder, viser det sig, at der fra midten af 2007 og frem er en lille, men tydelig nedgang i antallet af bidragydere.
Årsagen er uklar. Ifølge Ed Chi fra Augmented Cognition Group i Palo Alto er den faldende vækst i antallet af nye artikler en naturlig konsekvens af de begrænsede ressourcer - i dette tilfælde i antallet af frivillige skribenter og redaktører. Der er færre af dem, og de har stadig mere at lave med at holde artikler ajour.
Desuden er der blandt redaktørerne en øget tendens til at fjerne nye artikler, enten fordi kvaliteten ikke er høj nok, eller fordi man mener, at emnet er for obskurt eller irrelevant til at blive inkluderet i Wikipedia.
Den totale andel af tilføjelser, som bliver slettet igen, er steget støt igennem årene fra nul procent i begyndelsen i 2001 til knap 6 procent i 2008. Og der bliver især diskrimineret over for brugere, som kun sjældent bidrager til Wikipedia. Indhold fra folk, som kun bidrager en gang om måneden eller mindre, har således en risiko på 25 procent for at blive fjernet igen.
Dette har ifølge en række kommentatorer både positive og negative aspekter. Det er godt og kun naturligt, at kravene til nye artikler bliver højere, efterhånden som Wikipedia bliver voksen. Men det er skidt, hvis nidkære Wikipedia-redaktører begynder at holde andre meninger og mennesker ude. Lige nu er det sådan, at de mest aktive 10 procent står for over 90 procent af redigeringerne.
Hvis den nuværende tendens fortsætter, er der ifølge Ed Chi ingen garanti for, at Wikipedia vil kunne fortsætte med at eksistere. Hvis man med alt for høje krav og en forkert attitude forhindrer folk i at deltage i det fælles projektet, kan det til sidst ske, at der ikke er nok mennesker til at opdatere artiklerne og korrigere for vandalisme. Så vil der være "information overload", og ligesom i økosystemer vil væksten blive "logistisk", dvs. begrænset af de tilstedeværende ressourcer.
Med de nye tal blusser der en gammel splittelse op blandt Wikipedia-fodfolket - populært opdelt i "deletionists" og "inclusionists", dvs. i dem, som har en større tendens til at beskytte eksisterende artikler og være kritisk over for nye, og dem, som i princippet gerne vil have nye artikler om hvilken som helst ting i denne her verden, mere eller mindre uafhængigt af deres kvalitet og relevans.
De nye tal viser klart, at magtbalancen er skiftet i retning af "deletionism", og Felipe Ortega mener derfor, at det interne bureaukrati skal blødes op med en række strukturelle tiltag. Til at begynde med burde man arbejde på at få nye bidragydere ind i varmen. Deres arbejde burde gøres mere synligt via hovedsiden, idet utrolig mange artikler forsvinder uset, dybt nede i hjemmesidens katakomber.
Dette kunne for eksempel gøres ved at oprette et forside-link til en tilfældig ny artikel, eller ved at eksponere en kandidat-artikel med opfordringer til vurdering og revision.
Sidst, men ikke mindst, mener flere insidere, at man skal være mere åben over for de faktiske eksperter, som sidder ude på forskningsinstitutionerne, men som ofte kun har hån tilovers for Wikipedias amatørisme. Blandt fortalerne for en sådan mere ekspertvenlig version af Wikipedia er medstifter Larry Sanger, som forlod Wikipedia i 2002 og grundlagde det konkurrerende Citizendium, der kun giver redigeringsrettigheder til eksperter.
En større rolle til eksperterne kan dog vise sig at gøre ondt værre. Det vil forstærke den røde fyldepens politik, og holde de glade amatører borte. For eksempel har Citizendium klaret sig rigtig dårligt i konkurrencen med Wikipedia. Google's Knol, der giver brugerne de fulde rettigheder til deres egne artikler, og som andre så kan give stjerner, har heller ikke kunnet tiltrække særligt mange besøgende.
En semi-kontrolleret strategi, der bibeholder den trinvist kreative proces fra en hurtig notits til en gennemarbejdet artikel, har ifølge Ortega de bedste fremtidsudsigter. Først senere i processen kan man inkludere eksperterne, ved for eksempel at lade dem deltage mere aktivt på diskusionssiderne. Dog uden at de kan kortslutte processen.
Ligesom i almindelige økosystemer er mangfoldighed og enkelte rovdyr på toppen af fødekæden en stabiliserende faktor, men vel at mærke kun så længe man giver de nye spirer tid til at gro og lære.
FAKTA:
Wikipedia.org er lige nu den femte mest besøgte hjemmeside på internettet med:
* 303 millioner unikke besøgende om måneden (juni 2009)
* Op til 65.000 hits pr. sekund
* Over ni millioner artikler, hvoraf de tre millioner findes alene på den engelsksprogede version
