Småpenge til at optimere lyssignaler kan fjerne lange bilkøer
Blot 40 millioner kroner til at optimere de grønne bølger kan spare billisterne brændstof og ventetid for 900 millioner kroner. Et simpelt og billigt tiltag, fastslår Ingeniørens tænketank.
Ved hjælp af standardprogrammer og trafikmålinger har studerende fra DTU Transport samordnet trafiklys ved Folehaven i Valby og øget fremkommeligheden med 15-20 procent i morgentrafikken.
Læs også
Læs mere om
Op mod en femtedel af den tid, som danske bilister tilbringer i kø i myldretiden, kan spares ved en simpel optimering af lyssignalerne. Det vurderer Ingeniørens tænketank med ekspertise i intelligent trafikstyring (ITS).
Derfor er signaloptimering førsteprioritet i tænketankens plan for, hvordan ITS kan afhjælpe de stigende trængselsproblemer på de danske veje:
»Det er et simpelt og billigt tiltag med meget stor effekt. Det kræver blot, at vi optimerer de signaler, vi allerede har,« siger Filip Zibrandtsen, projektchef i Rambøll.
Et studenterprojekt fra DTU Transport demonstrerer, hvor lidt der skal til. Ved hjælp af standardprogrammer og trafikmålinger har studerende samordnet trafiklys ved Folehaven i Valby og øget fremkommeligheden med 15-20 procent i morgentrafikken.
Ifølge et stort litteraturstudie fra Cowi af lignende projekter ligger den generelle reduktion af ventetiden på mellem 5 og 20 procent. Det giver en miljøfordel, idet en stor del af brændstoffet i et vejnet med lyssignaler går til tomgang og acceleration.
Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at der i et kryds uden trafikstyring med 8.000 biler pr. døgn kan spares 40 liter brændstof om dagen. Derfor ser man positivt på signaloptimering:
»Når du har reduceret forsinkelsen, forbedres både rejsetiden, trængslen og miljøet,« siger civilingeniør Steen Merlach Lauritzen fra Vejdirektoratet.
Ifølge ham kan en investering på 40 millioner kroner spare bilisterne for tid og brændstof for mindst 900 millioner kroner i løbet af et år.
»Mange tager som en selvfølge, at samordningerne er optimeret, så der så vidt muligt skabes grønne bølger. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Forsøg viser, at man typisk kan nedbringe forsinkelserne med 5-20 procent ved at optimere og gå de forskellige samordninger igennem hvert tredje til femte år,« siger Steen Merlach Laurtizen.
Problemet er imidlertid, at tilbagebetalingen fra trafikinvesternger ikke kommer til dem, der har betalt for gildet:
»Tilbagebetalingen går til den enkelte bilist og ikke til kommunekassen,« påpeger Filip Zibrandtsen, projektchef i Rambøll og medlem af Visionariet. Han kritiserer derfor, at de 600 mio. kr. fra Transportministeriet er bundet til statsvejene:
»Det hjælper ikke noget hele tiden kun at tale om fremkommelighed på motorvejene uden at tage kommunalvejene med i betragtningen. Så rykker vi bare køerne indtil byerne, hvor der i forevejen er store kapacitetsproblemer,« siger Filip Zibrandtsen.
Oli B.G. Madsen, professor på DTU Transport, tvivler dog på, at 600 mio. vil række særligt langt, hvis stat og kommune skal dele dem:
»Der burde i stedet afsættes en pulje til kommunerne, som de kunne søge på samme måde, som man har gjort med cyklisterne,« siger han.
Ingeniørens Visionarium for intelligent trafikstyring består af projektchef Filip Zilbrandtsen, Rambøll, dataingeniør Jens Peder Kristensen, Key Research, professor Oli B.G. Madsen, DTU Transport, direktør Per Hedelund, Dansk Trafik Teknik og Olsen Engineering.
Nyhedsmagasinet Ingeniøren sætter fredag fokus på intelligent trafikstyring, ITS.
