/transport

Rapport: Fly er grønnere end højhastighedstog

Der bliver sluppet mere CO2 ud ved at bygge en højhastighedsjernbane i Storbritannien, end indenrigsflyene udleder i løbet af 60 år, hævder ny rapport. Regeringen afviser og bestiller en ny rapport.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 20. aug 2009 kl. 10:22

Stik imod gængs viden anslår en britisk regeringsrapport, at briternes kommende 5.184 milliarder kroner dyre højhastighedsbane mellem London og Manchester er mere miljøfjendtlig end en flyrute, målt over 60 år.

Rapporten kommer få dage efter at Englands transportminister, Lord Adonis, udtrykte sit ønske om at se de indenlandske flyruter erstattet af højhastige jernbanenet, skriver Railwaytechnology.com.

Ifølge rapporten fra firmaet Booz Allen Hamilton vil højhastighedsbanen kun kunne opvise en netto CO2-besparelse, hvis den opnår en markedsandel på 62 procent. I dag er situationen, at jernbanen har en markedsandel på 15 procent af det samlede tog-flymarked mellem London og Skotland og halvdelen af tog-flymarkedet mellem London og Manchester.

Faktisk vil det øgede CO2-udslip ved at bygge og drive højhastighedsstrækningen være større end flytrafikkens samlede CO2-udslip, hævder rapporten.

En transportministeriel talsmand siger dog, at rapporten anvender en overdrevent simpel model til sine regnestykker – en model, som eksempelvis ikke har medregnet den markedsandel, som højhastighedstoget vil tage fra personbiler.

Derfor vil High Speed Two, som er Transportministeriets selskab, nu bestille sin egen miljøundersøgelse af projektet.



20. aug 2009 kl 10:54

Søren Andersen

Åh nej, ikke nu igen.

Og så glemmer man sikkert også det forhold som andre peger på, at CO2 udledning i højere luftlag har større negativ effekt, og at det er utrolig svært at elektrificere fly, hvorfor udnyttelse af sol, vind mm som alternative c02-fri energikilder ikke kan anvendes (eller har fjerne fremtidsudsigter).

Så peger flyselskaberne måske på biobrændstof, men biobrændstof er ikke løsningen på energimanglen, men et mindre bidrag til løsning af et problem her og nu. Og måske skulle man i stedet for at lave biobrændstof, bruge landbrugsområderne til at lave biomaterialer (udover fødevarer, selvfølgelig).

mvh.


20. aug 2009 kl 10:54

Anders Jakobsen

Overskrift

"Rapport: Fly er grønnere end højhastighedstog"

skulle nok have været

"Rapport: Fly er grønnere end højhastighedstog på en bestemt rute i England med det nuværende energimix i elnettet og under nogle bestemte forudsætning og antagelser"


20. aug 2009 kl 10:56

Mikael Andersen

alle faktore?

jeg går lidt og savner nogle overvejelser i den rapport.
f.eks
kapacitet på banen op imod flyrute
antal afgange
evt gods transport mellem afgange eller om natten.

passagere kan nok forvente at kunne få alle deres tasker med i et tog hvor de skal betale overpris hvis man tager noget med i fly.

da beregningerne for markedsandel er baseret på nuværende tog forbindelser skal man nok regne med at et tog der køre dobbelt hastighed vil trække en del flere mennesker


20. aug 2009 kl 11:02

Mikael Andersen

Re: Overskrift

eller bare "denne flyrute er mere grøn end en højhastigheds bane der ikke bruges"


20. aug 2009 kl 11:09

Anders Jakobsen

Re: Re: Overskrift

eller bare "denne flyrute er mere grøn end en højhastigheds bane der ikke bruges"

Korrekt. En nogenlunde pålidelig kilde har fortalt mig at INGEN kører med højhastighedstog imellem London og Manchester.


20. aug 2009 kl 11:11

Henrik Schmidt

femtusind milliarder

plus det løse er nu også lidt af en post ;-)


20. aug 2009 kl 11:23

Mikael Andersen

Re: Re: Re: Overskrift

ja fordi der ingen højhastighedsforbindelse er vel? =)


20. aug 2009 kl 11:28

Anders Jakobsen

Re: femtusind milliarder

plus det løse er nu også lidt af en post ;-)

http://www.guardian.co.uk/busi...ment

The capital cost of a hybrid line with new high-speed tracks is priced at £39bn, plus £20bn in operating costs over 30 years, including the acquisition of trains and carriages.

The core route of London to Glasgow via Birmingham and Manchester is priced at £29bn, with London to Manchester costing £15bn

Er pundet steget til 330+ kr siden i går?


20. aug 2009 kl 11:35

Jan Tams Larsen

Re: alle faktore?

Hvis, man skal tage hensyn til anlæggelse af jernbane, skal man vel også tage hensyn til anlæggelse af lufthavn. Deraf taxa, bil, busser og tog til og fra lufthavn. transport internt i lufthavn og at drive og vedligeholde lufthavnen, evt anlæggelse af flere, hvis behovet for transport stiger. Den virker altså lidt langt ude.


20. aug 2009 kl 11:42

Anders Jakobsen

Re: Re: alle faktore?

Hvis, man skal tage hensyn til anlæggelse af jernbane, skal man vel også tage hensyn til anlæggelse af lufthavn. Deraf taxa, bil, busser og tog til og fra lufthavn. transport internt i lufthavn og at drive og vedligeholde lufthavnen, evt anlæggelse af flere, hvis behovet for transport stiger. Den virker altså lidt langt ude.

Det skal retfærdigvis siges at det kun er de marginale omkostninger der skal ses på: Hvor meget spares der i anlægsomkostninger på lufthavnene ved at nedlægge EN rute vs. hvad koster det på jernbanesiden at opføre linien? Det er trods alt nok begrænset hvor meget flyene til og fra Manchester slider på Londons lufthavne.


20. aug 2009 kl 11:54

avatar

Rune Eilertsen

Re: Re: Re: alle faktore?

Og hvor kommer terror betragtningen ind ? ;-)
Måske terroristerne en dag finder ud af hvor nemt det er at sabotere/afspore et højhastighedstog ...ehh Når dem altså mister interessen for at forsøge med flyene. Uanset hvor smart og bekvemmelige det er med tog, så kan man vel ikke komme bort fra det også er meget sårbart for sabotage, specielt når hastighedene øger. Nå... jeg skrev det så kun for at få "alle" betragtninger med.


20. aug 2009 kl 12:23

avatar

Gunnar Littmarck

Högtemps kärnkraft

Lämpar sig utmärt till att tillverka drivmedel.

Svaveldioxid och joddgas, agerar katalysatorer så separeras väte och syre från vatten.

http://gunnarlittmarck.blogspo...html

Jag anser att vi ska fortsätta med förbränning av avfall och utöka det till allt rötslam från våra avlopp (så vi kan recirkulera i stället för att göda haven)

Men samtidigt ska våra hus inte ens vara passivhus utan aktivhus och ge ett energiöverskott.

Då behöpvs varken fjärrvärme eller elkraft från förbränningsanläggningar.


Då ska vi bygga om de enligt följande.

Trycksatt förbränning 20-80 atö, injektion av syrgas.

CO2 avskillning från de trycksatta rökgaserna (kan komma ner mot 150:-/ton).

Temperaturen ska användas till prossesen ovan, så vatten skiljs i syrgas och vätgas.

Syrgasen ingekteras igen i förbränningen och ger ny CO2 då kolet avger sin kemiska energi.

CO2 + H2 är basen för syntetisk diesel eller andra former av drivmedel, råvoaror till plastindustri, konstgödsel m.m.

Då blir flyget billigast, bäst och minst miljöpåverkande vid sträckor över.... 50mil?

Det finns andra sätt att driva flyg.
Vad med lightcraft?
http://gunnarlittmarck.blogspo...html


20. aug 2009 kl 12:27

avatar

Jon Bendtsen

Re: alle faktore?

passagere kan nok forvente at kunne få alle deres tasker med i et tog hvor de skal betale overpris hvis man tager noget med i fly.

Så kan folk måske lære at lade deres lort blive hjemme.


20. aug 2009 kl 12:32

Henrik Schmidt

Re: Re: femtusind milliarder

plus det løse er nu også lidt af en post ;-)

http://www.guardian.co.uk/busi...ment

The capital cost of a hybrid line with new high-speed tracks is priced at £39bn, plus £20bn in operating costs over 30 years, including the acquisition of trains and carriages.

The core route of London to Glasgow via Birmingham and Manchester is priced at £29bn, with London to Manchester costing £15bn

Er pundet steget til 330+ kr siden i går?

Citat fra TFA:
briternes kommende 5.184 milliarder kroner dyre højhastighedsbane

Der står, efter dansk standard, at projektet koster femtusinde ethundreogfireogfirs milliarder kroner.


20. aug 2009 kl 12:39

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: femtusind milliarder

plus det løse er nu også lidt af en post ;-)

http://www.guardian.co.uk/busi...ment

The capital cost of a hybrid line with new high-speed tracks is priced at £39bn, plus £20bn in operating costs over 30 years, including the acquisition of trains and carriages.

The core route of London to Glasgow via Birmingham and Manchester is priced at £29bn, with London to Manchester costing £15bn

Er pundet steget til 330+ kr siden i går?

Citat fra TFA:
briternes kommende 5.184 milliarder kroner dyre højhastighedsbane

Der står, efter dansk standard, at projektet koster femtusinde ethundreogfireogfirs milliarder kroner.

TFA: The fucking article?

Nåja, jeg har jo efterhånden lært at læse tallene til artiklerne fra andre kilder, så jeg overså det tal der blev givet her.


20. aug 2009 kl 13:54

avatar

Anders Skærlund Petersen

Re: Re: Re: Re: femtusind milliarder

Ifølge rapporten fra firmaet Booz Allen Hamilton vil højhastighedsbanen kun kunne opvise en netto CO2-besparelse, hvis den opnår en markedsandel på 62 procent. I dag er situationen, at jernbanen har en markedsandel på 15 procent af det samlede tog-flymarked mellem London og Skotland og halvdelen af tog-flymarkedet mellem London og Manchester.

Ja, så passer det jo også fint. En markedsandel på 62 % er relativt lav, især taget følgende citat i betragtning:

Udviklingen er i fuld gang. I de europæiske højhastighedstogs hjemland, Frankrig, har Air France-KLM helt indstillet flyvningen mellem Paris og henholdsvis Lyon og Bruxelles.

Taget fra følgende artikel:

http://ing.dk/artikel/90016-hu...uter

Afstanden mellem London og Manchester er sjovt nok den samme som mellem Paris og Bruxelles. Uden at have læst rapporten fra Booz Allen Hamilton, så ser jeg ingen grund til at bestille nye rapporter, men ser i god grund til at gå igang med at bygge!


20. aug 2009 kl 14:04

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Re: Re: femtusind milliarder

Afstanden mellem London og Manchester er sjovt nok den samme som mellem Paris og Bruxelles. Uden at have læst rapporten fra Booz Allen Hamilton, så ser jeg ingen grund til at bestille nye rapporter, men ser i god grund til at gå igang med at bygge!

Hvis de skal bygge så koster det staten mange penge. Så længe fly selskaberne flyver så koster det ikke staten særlig mange penge.

Og da staten får pengene fra borgerne, og ministeren bliver genvalgt af borgerne, så vil ministeren ikke tage penge fra borgerne.


20. aug 2009 kl 15:16

Peter Jørgensen

Undersøgelser

Det burde være fast kotume at vedlægge enhver undersøgelse, hvem som har bestilt og betalt den, samt hvilke vilkår der er undersøgt ud fra.

Et firma betaler vel ik x antal millioner for en undersøgelse uden at fokusere lidt på det ting som er "positive" for en selv.

Peter


20. aug 2009 kl 15:30

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Undersøgelser

Stol aldrig på en statistik eller en undersøgelse, du ikke selv har forfalsket - - -

;o)


20. aug 2009 kl 19:46

Henrik Untiedt Værø

Grøn?

Om fly er "grønnere" end højhastighedstog er nærmest ligegyldigt. Hvis man vil have høj mobilitet, så må miljøet betale prisen. Der er ingen undtagelser. Hvis man bygger højhastighedstog, øger man mobiliteten, skaber mere trafik og belaster miljøet yderligere.


20. aug 2009 kl 21:40

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: femtusind milliarder

Ifølge rapporten fra firmaet Booz Allen Hamilton vil højhastighedsbanen kun kunne opvise en netto CO2-besparelse, hvis den opnår en markedsandel på 62 procent. I dag er situationen, at jernbanen har en markedsandel på 15 procent af det samlede tog-flymarked mellem London og Skotland og halvdelen af tog-flymarkedet mellem London og Manchester.

Der er sq da ikke noget at sige til at jernbanens nuværende andel kun er 15%, i betragtning af de bumletog de snegler sig rundt i derovre.

Hvis man ikke formår at lave en markedsanalyse, der konkluderer at højhastighedstogene vil opnå en langt større markedsandel end flyene, såfremt billetprisen er lavere, komforten er laaangt højere, man kan tale i mobil og bruge gratis internet, den samlede transporttid er kortere, da man ikke skal møde op 1 time før (hvor man bliver behandlet som forbrydere i security) og afvente sin bagage ved destinationen (hvis den da ikke er fløjet et andet sted hen)..., så er man sq ikke klædt på til at lave sådan en rapport!!!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.