Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Filip Zibrandtsen

Filip Zibrandtsen

Hej Morten

Der vil nok gå rigtig mange år. Jeg vil ikke sætte år på. Teknologien er dog ved at blive udviklet i USA. Men herfra - til at vi ser det på vores veje er der mange udfordringer i forhold til fællesstandarder, IT-sikkerhed, mv..

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Kjeld

Der er to typer af signalanlæg.

Tidsstyret signalanlæg

En del signalanlæg er tidsstyret anlæg, som kører efter faste programmer på forskellige tidspunkter på døgnet afhængigt af myldretid mv. Derfor kan man få en opfattelse at man holder og venter unødigt i en lang række kryds på tidspunkter, hvor der ikke er noget trafik.

Trafikstyret signalanlæg

Der kommer dog flere og flere adaptive signalanlæg, som skifte signal afhængigt af den aktuelle trafiksituation på stedet.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Jais

Ja Vejdirektoratet har lavet en lang række evalueringer af trafikstyringen på M3 i perioden under udvidelsen af motorvejen. Generelt har erfaringer været gode og brugerne har været tilfredse med informationen omkring bla. hastighedstilpasningen. Nogle gange er det svært umiddelbart at evaluere om ITS har gjort en forskel, da man jo ikke at erfaringen uden ITS på M3. Men den generelle Hastighedstilpasningen har gjort at der har været en flydende trafikafvikling med færre stop and go i forhold til andre lignende projekter. Erfaringsmæssigt vil dette også give færre uheld med bl.a bagende kollisioner.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Edmond

Det normal altid den bagvedliggende bil som har lovkrav til afstandskravet til den foran kørende bil. Umiddelbart vil det være svært rent politimæssigt og forsikringsmæssigt at finde den ansvarlige, hvis man ikke har entydige og enkle regler.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Frits

Det er desværre lidt mere kompliceret og et meget og spændende emne. Der er jo mange forskellige uheldstyper, som ITSen målrettet kan gå ind og hjælpe på. Fx. automatisk hastighedskontrol, som vi kender det fra stærekasserne. For høj hastighed er en af de væsentlige årsager til alvorlige ulykker.

ITS med optimering og samordning af signal giver en mere glidende trafikafviklingen med kortere køer og med færre stop and go, dette give færre bagende kollisioner - dog kan højere hastighed giver andre typer af uheld. Alle disse faktorer skal selvfølgelig vurderes samlet.

Der er desuden en stor vifte af ITS tiltag som kan gøre noget ved trafiksikkerheden - men skal altid huske på at hovedparten af alle uheld skulles menneskelige fejl - så vi skal starte ved os selv

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Søren

Ja - Dynamisk vejrutevalg er afprøvet flere steder bl.a i Holland. Jeg er ikke klar over hvor stor succes de har. I Danmark er det oftes i forbindelse med vejarbejder man udsender alternative ruter.

Min personlige mening er at man skal tænke sig godt om før man indføre dette. I virkeligheden flytter man jo bare problemerne til det øvrige vejnet, som måske er mindre robust og giver lokale miljøgener.


Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Marie

Man skal lige passe på ikke at blande æblerne og pærerne sammen. Formålet med Stærekasserne er udelukkende for at øge trafiksikkerheden ved at lave automatisk hastighedskontrol.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Christian

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Optimering af fremkommeligheden for bilerne kan give ringere forhold til de lette trafikanter især i vore byer. Der er jo en generel kamp om pladsen i byerne og prioritering af de forskellige trafikantgrupper skal og bliver diskuteret. Men man skal huske ITS kan også skabe bedre for forhold for de lette trafikanter, som vi bl.a. kender det fra de grønne bølger for cyklerne i København og Odense. Teknologien er også i en rivende udvikling, så der i fremtiden også kan arbejdes med trafikstyret signaler målrettet cyklerrne.

Man skal huske ITS står "kun" for Intelligente Transport Systemer - det er vigtigt at ønsker og behov er drivdraften for systemerne og ikke omvendt - Det bør istedet hedde Intelligent Trafikstyring

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Mette

I høj grad tænkes der ITS og cykler. For øjeblikket er der meget stor fokus på at få folk til at cykle. Her er ITS også en meget vigtig brik, som kan skabe bedre fremkommelighed, bedre trafiksikkerhed, større service, komfort og information og sjovere oplevelser. Flere byer i Danmark har især fokus på pendlertrafikken på cykel (optil 15 km), hvor cykelstien skal gøres ekstra attraktiv med breddere cykelstier, grønne bølger, god belægning, pumpestation og service på vejen, mv..

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Jens Fredrik

I fremtiden vil informationen flyde frit road to car og car to car. Især udviklet ny teknologi til bilerne med de ting du beskriver omkring cruise control osv..

Øget fremkommelighed omkring byerne er meget vigtig, således at byerne ikke bliver belastet unødigt med gennemkørende trafik, som ikke har ærinde - Her kan ITS gøre en forskel.

Det er rigtig at øger man fx. fremkommligheden på den inderste del af Helsingørmotervejen - skubbes problemer bare mere ind i byerne, som i forvejen for kapacitetsproblemer. Inddragelse af nødspor til kørsel, som således helst tænkes som en busbane. Hermed vil busserne blive en ekstra stærk konkurrenceparameter i forhold til bilerne.

Hilse Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Torben

Jeg har altid været mange fasineret af Pallens RUF-projekt og faktisk er man igang flere steder i verden med lignende koncept og hvor behovet for at kører langt er større end i Danmark. Jeg tror faktisk at Pallen er involveret i en af dem. Jeg er især imponeret over Pallen store ihærdighed og energi for at få det afprøvet.

Men er helt klart en række barrierer. For det første taler vi om det koncept der kræver nye fælles standarder for biler og en kæmpe investeringer.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Rolf

Præcist spørgsmål og det kan jeg ikke desværre ikke svare på præcist. Det afhænger af mange ting. Heldigvis bevæger vores samfund sig i en retning hvor vi får mere og mere fleksibiliet i forhold til arbejde, fritid, indkøb osv. Og styring af trafikken skal i fremtiden naturligvis være rette på vores behov og her kan ITS give et bud på den fremtidige dynamiske måde at styre trafikken.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Rolf

Det er afhængigt af om det skal være de lavt hængende frugter, hvor man får meget ud en ITS-investering eller skal de være den vilde fremtidsvision, hvor alt er muligt.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Rene

Jeg er ikke fuldt opdateret på dette projekt. Men du kan læse følgende uddrag omkring projektet her fra Vejdirektoratet:

"Projektet kan indeholde opgradering og udvidelse af det eksisterende styrings- og advarselssystem med løbende hastighedstilpasning for optimeret kapacitetsudnyttelse, med intensiveret information om vej- og trafiksituationen for at flytte mest mulig trafik til mindre kritiske tidspunkter samt med tilstrømningsstyring under hensyn til belastningen på både motorvejen og det tilstødende vejnet.
Ved at supplere tunnelens styre- og advarselssystem med fuld trafikstyring og en fortætning af portalerne på strækningerne frem mod tunnelen vil trafikken kunne reguleres mht. hastighed og vognbaneregulering, så trafikken kan afvikles mere sikkert og effektivt. Den intensive registrering af trafikken med højst ca. 500 m mellemrum vil give mulighed for at advare om kø, uheld m.m. samt muliggøre præcis trafikantinformation med henblik på at flytte mest mulig trafik til mindre kritiske tidspunkter. En kontrolleret styring af til-strømningen til motorvejen gennem brug af rampedosering kan hjælpe til en bedre udnyttelse af vejens kapacitet. Mv..

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Rene

Vejdirektoratet er faktisk igang med nogle overvejelser omkring af bruge nødsporet på Hillerødmotorvejen. Hvor langt de præcist er jeg ikke klar over.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Filip Zibrandtsen

Hej Martin

ITS dækker i høj grad også den kollektiv trafik - så det ikke udelukkende handler om privat bilerne.

Her snakker vi om alt fra fleksible busdrift (flådestyring) til ekstra service og info i forbindelse med busstoppesteder og i busserne til moderne ITS-styret terminaler.

Det er vigtigt at tænke ITS på tværs at de enkelte sektorer og få udnyttet koblingen mellem fx bil og bus/tog, hvor der kan være et potentiale med overflytning til fra biler til den kollektive trafik

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Rolf

Optimering og samordning af byernes mange signaler. Mange lyskryds er af ældre dato og slet ikke tidssvarende i forhold til den mængde trafik, der passere gennem byen. Det medfører daglig og mærkbare problemer både for den enkelte trafikant og for samfundet i form af øget ventetid og for højt CO2-udslip. En superoptimering af signalanlæggene, som vil gøre det nemmere at komme frem i trafikken og forbedre miljøet ved at nedsætte energiforbruget i trafikken.

Hilsen Filip

Filip Zibrandtsen

Hej Uffe

Optimering og samordning af byernes mange signaler.

Hilsen Filip