Britisk forskerhold: Nu bobler drivhusgasserne op fra havbunden
Forskningsekspedition ved Svalbard har registreret, at den særdeles kraftige drivhusgas methan nu bobler op fra havbunden under Det Arktiske Hav. Årsagen er opvarmning af oceanerne.
Opvarmningen af oceanerne betyder, at methan-gasser nu frigives fra havbunden og bobler op og ud i atmosfæren.
Læs også
Læs mere om
Det er i årevis blevet forudsagt, at store methan-depoter i undergrunden under Det Arktiske Hav risikerer at blive frigivet og boble op til overfladen og videre ud i atmosfæren som en konsekvens af den globale opvarmning.
Nu viser resultaterne fra et britisk ledet forskningsekspedition, at forudsigelsen kan være i gang med at blive til virkelighed.
Professor Tim Minshull fra The National Oceanography Centre i Southhampton siger, at forskerne har registreret mere end 250 ’gas-søjler’, der bobler op fra havbunden vest for skærgården ved Svalbard nord for Norge.
Boblerne består hovedsagelig af methan, en gasart, der som drivhusgas er en 22 gange mere effektiv bidragyder til drivhuseffekten end CO2. Atmosfærens indhold af metan er fordoblet fra 700 ppb til 1.750 ppb. Gassøjlerne stiger op fra en havdybde på mellem 150 og 400 meter.
Methan lagret i krystaller
Forskningsprojektet er motiveret af, at der under havbunden findes store mængder af methanhydrater i form af isagtige methankrystaller, omgivet af et bur af vandmolekyler.
Hvis der sker forstyrrelser af havbunden, som for eksempel en opvarmning af havbunden som følge af stigende havtemperaturer, kan methangassen undslippe som gasbobler, der kan være ganske store.
Forskerne vurderer til gengæld, at methan-depoterne fortsat er stabile i området på havdybder på mere end 400 meter. De henviser imidlertid til 30 år gamle data, der viser, at der ikke strømmede methan-bobler op til overfladen på havdybder større end 360 meter. I den samme periode er havvandets temperatur i dette område steget med en grad.
