/rumfart

USA har slet ikke råd til at tage tilbage til Månen

Glem alt om både at drive rumstationen og sende mennesker til Månen, med mindre der kommer 15 milliarder kroner mere om året til rumfart i USA, lyder det fra Obamas komite. Den foreslår i stedet at sende mennesker rundt om Mars.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 19. aug 2009 kl. 07:08

Blot en måned efter at USA fejrede 40 året for månelandingerne, har de foreløbige undersøgelser vist, at Nasa ikke har råd til at tage til Månen med det nuværende budget.

Udsigterne til, at mennesket vender tilbage til Månen i 2020, sådan som den forrige amerikanske præsident, George Bush, annoncerede i 2004, er dermed meget dystre.

Det forventes at blive hovedkonklusionen i den endelige rapport, som Augustine-komiteen præsenterer for præsident Barack Obama i slutningen af måneden.

Obama nedsatte komiteen på ti medlemmer under ledelse af Noman Augustine, tidligere direktør for rumfirmaet Lockheed Martin, i juni for at gennemgå Nasas bemandede program.

På en række offentlige møder rundt om i USA i de seneste måneder har kommissionen malet et billede af en presset rumfartsorganisation, som står foran nogle svære budgetmæssige beslutninger i de kommende måneder. Først og fremmest skal Nasa vælge, om amerikansk rumfart skal satse på Den Internationale Rumstation eller lede pengene over i måneprogrammet Constellation og droppe rumstationen.

Avisen Washington Post påpeger, at der ifølge komiteens undersøgelser ikke i Nasas nuværende budget er plads til at udvikling og opsendelsen den kraftige Ares-V-raket før 2028, og der er heller ikke penge til at udvikle og bygge en Månebase.

Blandt alternativerne nævner komiteen i stedet muligheden for at et besøg ved en asteroide nær Jorden.

Komiteen har præsenteret sin foreløbige rapport for Nasas direktør Charles Bolden og Det Hvide Hus’ videnskabelige rådgiver, John Holdren. Komiteen er skeptisk over for de langsigtede planer om at sende mennesker til Månen. I stedet foreslås bemandede rundflyvninger ud til og rundt om Mars.

Ifølge komitemedlem og tidligere astronaut Sally Ride kan der blive tale om bemandede opsendelser hvert andet år ud rundt om asteroider og Mars, samt bemandede landinger på Månen i 2029 eller 2030.

Konklusionen er, at Nasas nye bemandede rumprogram med Månerejser ikke kan gennemføres samtidig med driften og brugen af Den Internationale Rumstation, undtagen hvis der kommer ekstra bevillinger. Det anslås, at der skal over 15 milliarder kroner mere pr. år i Nasas budget, hvis man skal drive rumstationen, pensionere rumfærgerne og udvikle de to nye Ares-raketter.



19. aug 2009 kl 12:27

Lars Pedersen

Jeg håber de skrotter rumstationen hurtigst muligt så

Eller bedre: sæt VASIMR motoren på den og tag ud og udforsk solsystemet i den. Så havde pengene til den da ikke været helt spildt.


19. aug 2009 kl 14:43

Vagn Hansen

Har de overhovedet været på månen?

Personligt tilhører jeg den kategori, som stiller sig meget skeptisk over for det faktum, at USA var på månen. jeg tror det var et stort svindelnummer i den kolde krigs periode. Hvis de havde været der, ville det da med den meget nyere teknologi være langt billigere idag at sende et rumskib frem og tilbage igen. Har du iøvrigt truslen om at blot den mindste antydning af evt. afsløring af projektet vil medføre dødelighed i beklagelig trafikulykke, eller pludseligt opstået hjertestop, og viden om at Nasa står bag, vil du nok betænke dig flere gange inden du afslører en eventuel svindel


19. aug 2009 kl 15:55

Brian Petersen

Re: Har de overhovedet været på månen?

Jesus christ..... den sidste idiot er ikke født endnu.

Jeg gider ikke pointere hvorfor man skal være mere end normalt dum for at tro at amerikanerne ikke har været på månen (faktisk mener jeg at folk der tror på gud er mere intelligente end folk der ikke tror på månelandingen.... og folk der tror på gud er jeg ikke uden videre imponeret af), men blot nøjes med at nævne at man er dummere end snot, hvis man tror at månelandingen var/er løgn.


19. aug 2009 kl 16:51

avatar

Steen Eiler Jørgensen


19. aug 2009 kl 21:35

Jens Madsen

Re: Re: Re: Har de overhovedet været på månen?

Problemet er, at dem der kunne er døde.

Selvom teknologien er blevet mere moderne, er den også blevet mere upålideligt. Og risikoen, for at ikke ramme stor. Det betyder, at projektet fordyres. Man vil skulle starte hvor vi slap for 20 år siden indenfor software, for at kunne lave noget der fungerer.


21. aug 2009 kl 11:51

Carsten Brinch

Re: Jeg håber de skrotter rumstationen hurtigst muligt så

Se lige her:


Videnskabsmanden og filosoffen Benjamin Franklin sagde engang: ”3 mennesker kan godt holde på en hemmelighed. Hvis de 2 af dem er døde!!”

Hvis månelandingerne skulle være faked, måtte det som minimum involvere:

- Astronauter med familier og venner – der var vist 12 mennesker på Månen
- Teleteknikere (herunder russiske, kinesiske mv – alle kan afgøre, hvorfra et radiosignal kommer)
- Computerspecialister (selv om computere var noget lidt andet dengang)
- Raketingeniører/konstruktører
- Raketteknikere
- Politikere på flere niveauer
- Embedsmænd/kvinder på flere niveauer
- Filmfolk af flere kategorier
- Selenologer – russiske og amerikanske selenologer har sammenlignet de prøver, Apolloastronauterne bragte hjem med de prøver de ubemandede sovjettiske månefærder hjemførte og fundet dem overensstemmende
- Hele NASAs top
- Professorer og andre eksperter fra ca 200 højere læreanstalter, der deltog i Apolloprojektet

Og sikkert mange, mange flere. Og det var ikke kun én månelanding, der skulle fakes, men derimod seks stykker!

Se i øvrigt:

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om...ger/

og

http://en.wikipedia.org/wiki/T...ings

og

http://www.skeptica.dk/2001/ra....htm

Det er i orden at være konspirationstænker, men det kan blive så far out, at mennesker med blot en smule realitetssans burde stoppe op. Vi har vel alle i vore helt unge dage troet på mystik og magi af den ene eller anden art. Jeg selv troede fx på den polsk-amerikanske svindler George Adamskis beretninger om, at han havde været på Månen (bortført af aliens) og havde set pelsdyr deroppe. Jeg var vel 12-13 år. Manden blev velhavende ved at sælge sine bøger og holde foredrag om sine ”bedrifter”, men efter den omgang blev jeg en smule mere kritisk overfor outrerede ideer.

Venligst CB


22. aug 2009 kl 00:53

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: Har de overhovedet været på månen?

Problemet er, at dem der kunne er døde.

Selvom teknologien er blevet mere moderne, er den også blevet mere upålideligt. Og risikoen, for at ikke ramme stor. Det betyder, at projektet fordyres. Man vil skulle starte hvor vi slap for 20 år siden indenfor software, for at kunne lave noget der fungerer.

Det er for at sige det pænt, noget gedigent vås. De beregninger der skal til kan gøres med pen og papir inden for overskuelig tid, så hvorfor pokker skulle man ikke kunne skrive programmer til 8086 processorer der kunne det samme ? (8086 fordi man skal have velafprøvede og pålidelige enheder).

M


08. feb 2010 kl 10:48

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Har de overhovedet været på månen?

Jeg mener, at det var Bill Gates der udtalte noget i retning af, at hvis man skulle lave noget der fungerede, så vil det sætte softwarebranchen 20 år tilbage. Men, han er også citeret for så meget.

Idag programmeres ikke med blyant og papir, som for 20 år siden. Idag bruges strategi, og top down. Man starter med beslutninger - derpå bygges beslutninger, og der fortsættes til alt er bygget op af beslutninger, og der ikke er valgfrihed tilbage. Programmeringsfilosofien idag, er at gradvis lægge sig fast, indtil alt er besluttet. Når arbejdet skal gøres, må der ikke være frie parametre. De skal alle være fastlagt, ved møder og beslutninger.

Først, kan man passende beslutte sig for, at programmeringen af styringen skal foregå i Sun's JAVA. Der besluttes fra start, at platformen skal bygge på INTEL teknologi. Og således, tages beslutninger, indtil man når løsningen.


08. feb 2010 kl 11:11

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Har de overhovedet været på månen?

(8086 fordi man skal have velafprøvede og pålidelige enheder).

Der kan være flere grunde til at vælge 8086. Denne chip, har f.eks. ikke nogen cache. Det gør, at det er nemmere at måle, og analysere hvad der sker. Det er ikke altid, at man præcist ved hvad der sker, i et system med cache. Og, hvis der sættes krav til, at data kommer ud til tiden (realtids software), hvilket det netop gør, hvis motorer og andet skal styres, så er det ofte en fordel, at have et system, hvor man præcis ved hvad der sker.

Realtids software, kan måske også laves med den seneste nye fancy dobbelttrådede pentium processor. Måske har den en cache flush indstruktion, der muliggør at kodens timing kan analyseres, og dermed bruges til worst-case analyse af forsinkelser. Men, det kræves jo så også, at det er worst-case, og hvis en rutine afbrydes af interrupt - at man så kan lægge disse tal sammen, for henholdsvis interrupt, og rutinen der afbrydes, og stadigt få worst case for det hele. Med de mange cacher, og måske risiko for, at noget ikke flushes helt, så er risiko for, at analysen ikke giver korrekte resultater. Bruges en gammel CPU, så ved man hvordan den fungerer, og risikoen for at drukne i problemer der skyldes man tror en process går hurtigere end den gør, er mindre. Måske kan man endog lave en teoretisk flow analyse, for de CPU'er, hvor worst-case timingen kendes for hver enkelt indstruktion, inklussiv eventuelle cacher, speed-up kredsløb, og gættevis forwarding. For en del år siden, fik jeg tilfældigvis lavet en "dårlig" algorithme til et problem, og den viste sig at gå langsommere på de nye processor med cache, end på en gammel 286 cpu. Det var lidt af en overraskelse, at kunne køre programmet på en ældre PC, og så gik det hurtigere, end på en ny, der skulle gå 10 - 20 gange hurtigere.

Det betyder jo også, at man kan risikere, at en ny processor, måske reelt er dårligere til at løse problemet, end en gammel, når softwaren skal "bevises". Tilfældige omstændigheder, kan måske ellers medføre 1 ud af milliard fejlen. Og den sker jo uafbrudt, på hurtige PC'er, selvom man synes risikoen burde være minimal.


08. feb 2010 kl 11:30

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Har de overhovedet været på månen?

Hvis månelandingerne skulle være faked, måtte det som minimum involvere:

Du har delvis ret. Det er svært at holde noget hemmeligt. Men, selvom sandheden siver ud, er det ikke altid den tros. Ønsker man, at gøre sandheden utroværdig, findes også mange triks dertil, f.eks. at lave endnu bedre historier, sætte dem i bås med hinanden, og kæde sammenhænge, betragte mennesker der tror på en ting, som nogen der også tror på noget andet osv. Alt sammen, for at gøre sandheden usandsynlig. Ikke alle konspirationshistorier er sande - fordi, at de måske er placeret, med henblik på at gøre andre usande. I nogle tilfælde, kan man også arbejde på, at gøre sandheden så usandsynligt, og komisk, at alle fra start nægter at tro på det. Derfor er mange tophemmelige historier, fyldt af humor. Skulle de slippe ud, er de så latterlige, at ingen tror dem.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.