/rumfart

Her er raketten, som Nasa ikke har råd til

Nasa er blevet færdig med at samle den først model af Ares I-X-raketten i den store VAB-samlehal på Kennedy-rumcenteret, samtidig med at en komite fremhæver, at der slet ikke er penge til at benytte den færdige udgave af raketten.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 18. aug 2009 kl. 14:34

For første gang i over 25 år er en ny raket blevet rejst i den 160 meter høje VAB-samlehal på Kennedy-rumcentret. Det er den første model af Nasas nye Ares-I-raket, som skal afløse rumfærgerne og benyttes til at sende astronauter til rumstationen og videre til Månen.

Arbejdet med Ares-I-X, som den første prøveopsendelse er døbt, forsætter ufortrødent. Selv om den komite, som præsident Barack Obama har nedsat for at gennemgå Nasa bemandede rumprogram, ikke mener, at der er råd til både at drive rumstationen og tage til Månen.

Samlingen af den 100 meter høje Ares-I-X blev færdig i sidste uge, hvor en dummyudgave af kapslen og redningstårnet blev monteret i toppen af raketten.

Ares-I-X er blevet samlet i den en af de fire båse i VAB-samlehallen, som oprindeligt blev bygget til Apollo-raketterne. De andre båse benyttes til samling af rumfærgerne.

Nasa forventer at køre Ares-I-X ud til opsendelsesrampen et par uger inden selve prøveopsendelsen, hvis primære formål er at afprøve rakettens første trin. Opsendelsen er planlagt til 31. oktober.

Nasas teknikere arbejder ifølge viceprojektleder Jon Cowart stadig med studier af, om vibrationer under opsendelsen kan skade rakettens kritiske systemer under opsendelsen.

Ares-I-X første trin består at fire segmenter fra rumfærgens faststofraketter. Det andet trin er til den første opsendelse en dummy. Det samme gælder kapsel og redningstårn. Dummyerne svarer dog til massen og den aerodynamiske profil i den endelige raket.

Raketten er udrustet med flere end 700 sensorer til at indsamle data under den to og et halvt minut lange prøveflyvning. Opsendelsen giver Nasa en mulighed for at afprøve noget af hardwaren til raketten, rampen og jordsystemerne tidligt.

Det næste skridt efter samling af raketten er en omfattende afprøvning af dens forskellige systemer, som blandt andet måler rakettens bevægelser under affyringen af første trin og dets separation.



18. aug 2009 kl 16:11

avatar

Steen Jensen

Genbrug ?

Hvorfor genbruger man ikke bare Saturn V, fordi dette design har jo bevist, at det fungerede perfekt.


18. aug 2009 kl 16:46

Claus Pedersen

Re: Genbrug ?

Hvorfor genbruger man ikke bare Saturn V, fordi dette design har jo bevist, at det fungerede perfekt.

Svaret er meget kort: pga. prisen.


18. aug 2009 kl 17:30

avatar

Peter Andersen

Re: Genbrug ?

For dyrt,og man har heller ikke de samme folk der arbejdede på saturn,ej heller tegningerne,for ikke at næven at du får nok ikke astronauter til at hoppe på saturn V raketten,den er ligesom lidt gammel og usikker i designet


18. aug 2009 kl 17:36

Karin Hansen

Re: Re: Genbrug ?

saturn V raketten,den er ligesom lidt gammel og usikker i designet
Saturn 5 har da vist en fejlfri opsendelsesrække.


18. aug 2009 kl 20:02

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Re: Re: Genbrug ?

Som ethvert ingeniør projekt ;-) mangler der tonsvis dokumentation på de gamle måneflyvere, ligesom mange af firmaerne ikke eksisterer mere og alle ingeniørerne er gået på pension. Så de kan ikke genskabes. desværre.

for nu at sige det kort.


18. aug 2009 kl 21:26

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Re: Genbrug ?

Ja,men hvor mange?


18. aug 2009 kl 21:39

Runi Sørensen

Desværre..

Det er ærgerligt at folk ikke er lidt visionære..

De penge der bliver pumpet i projektet bliver givet mangefolds tilbage igen, om ~ 50 år.

Teknologien der bliver udviklet vil nok blive grobund til flere applikationer som intet har med rumfart at gøre.

Lad os nu sætte lidt skub i udforskningen af Universet.


18. aug 2009 kl 21:47

Børge Truelsen

Re: Re: Re: Re: Genbrug ?

Saturn V

det blive opsendt mindst 13 gang... synes ikke du kan tillade dig at kalde den usikker i designet, det har jo faktisk aldrig fejlet ... og de lavede jo ikke samme fejl som de lave med deres nuværne rumskib.... som efter min mening jo ikke engang bliv færdig udviklet... men idag handler alt om penge...i stedet for at lave den ordenlig .. og er bange for de laver samme fejl igen


18. aug 2009 kl 21:56

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Desværre..

Det er vist ikke fordi at folk her ikke gerne vil fremad, men det er trods alt snart 40 år siden saturn raketterne i den fulde udgave fløj sidste gang...

Og uden tegninger osv osv ja så er det næsten at starte på en frisk :-(

og

De virkede faktisk ret godt, selv med computerkraft på størrelse med en OBH regnmåler.
http://en.wikipedia.org/wiki/S...rn_v
giver en ide hvor hvor mange de byggede og fløj på meget kort tid. Men også en de havde op imod 500.000 mand i arbejde da det var hottest


19. aug 2009 kl 00:09

Runi Sørensen

Re: Re: Desværre..

Det er vist ikke fordi at folk her ikke gerne vil fremad, men det er trods alt snart 40 år siden saturn raketterne i den fulde udgave fløj sidste gang...

Og uden tegninger osv osv ja så er det næsten at starte på en frisk :-(


Jeg taler ikke om Saturn, men om nyudviklede rumfartøj.

Får lige lyst til at skrive "Space... the Final Frontier. These are the voyages of the starship Enterprise. Its continuing mission: to explore strange new worlds, to seek out new life and new civilizations, to boldly go where no one has gone before."


19. aug 2009 kl 08:19

avatar

Karl Kaas Laursen

Re: Re: Re: Re: Re: Genbrug ?

synes ikke du kan tillade dig at kalde den usikker i designet, det har jo faktisk aldrig fejlet ...

Den har ganske rigtigt ikke haft en katastrofal fejl, men den havde mange anomalier så som motorer, der satte ud samt vibrationsproblemer. Den var bare så overdimensioneret, at det aldrig resulterede i fejl på systemniveau.


19. nov 2009 kl 01:55

avatar

Claus Rasmussen

Nasa

Jeg har lige været på Kennedy Spacec center for at overværer Ares-I-X rakettens opsendelse - en fantastisk oplevelse . GO THERE!

Det er i år 40 års jubilærum for Apollo 11 og så en saturn 5 raket, den er KÆMPE!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.