Så røg det sikre bevis: Nu kan dna-spor forfalskes
Israelske forskere advarer om, at det er ganske enkelt at fabrikere kunstigt dna-materiale, som kan anbringes på et gerningssted for at snyde politiet. Usandsynligt at snyde på den måde, siger leder af Retsmedicinsk Institut.
Selv om det er muligt at fremstille et kunstigt dna-spor, som kunne anbringes på et gerningssted for at vildlede politiets efterforskere, så er det ikke ret sandsynligt, at det vil ske i praksis, mener Danmarks førende ekspert i retsgenetik, professor Niels Morling. (Foto: Wikipedia)
Læs mere om
Dokumentation
Et hold af israelske forskere gør nu opmærksom på, at forbrydere relativt let kan forfalske dna-prøver.
Den slags beviser bruges i dag til at fælde dom i sager om alvorlige forbrydelser såsom voldtægt og mord. Men med nutidens retskemiske analyseteknikker kan man ikke se forskel på et kunstigt og et ægte dna-spor, fastslår forskerne.
»Enhver, der har den grundlæggende viden og udstyr vedrørende almindelige biologiske teknikker som polymerasekædereaktion, molykylekloning eller helgenomforstærkning kan fremstille ubegrænsede mængder af syntetisk dna, som derpå kan påføres en genstand, indføres i menneskeligt væv eller anbringes på et gerningssted,« skriver de i forskningsartiklens resume, som mandag blev offentliggjort i forskningstidsskriftet FSI Genetics.
Forskerne påviser imidlertid også en særlig analyse, som kan afsløre et kunstigt dna-spor. Den går ud på at undersøge den såkaldte metyleringsgrad i dna-prøven. Metylering sker, når et brint-atom i dna-kæden udskiftes med en metylgruppe.
I et naturligt dna-spor vil der være positioner i dna-kæden, som er metylerede, og andre positioner, som ikke er. Et kunstigt fremstillet dna-spor har ingen metylerede positioner. Derfor vil en procedure, som undersøger metyleringsgraden, være i stand til at skelne mellem ægte og falske dna-beviser, men en sådan bliver ikke brugt i dag.
I Danmark undersøges alle dna-bevismidler på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Lederen af instituttet, professor Niels Morling, som er medlem af International Society for Forensic Genetics, er allerede blevet kontaktet af de israelske forskere, som gerne vil fortælle om deres forskning.
»Det er jo udmærket, at der forskes løbende i disse ting, og at israelerne gør opmærksom på, at metyleringsgraden kan bruges på den måde. Så ved vi det, hvis det engang bliver aktuelt,« siger han.
»Jeg anser det dog for meget lidt sandsynligt. For hvis nogen virkelig ønsker at snyde og udlægge falske spor til efterforskningen, så er det jo langt nemmere at anbringe en flaske med et fingeraftryk eller en cigaret med et ægte dna-spor,« tilføjer Niels Morling.
Han pointerer også, at det ikke nytter at anbringe kunstigt dna på et gerningssted. Det skal hænge sammen med for eksempel spyt eller blod, som skal være logisk sammenhængende med mønstret i den forbrydelse, der er begået.
