Søndag aften satte den jamaicanske løber Usain Bolt en spektakulær verdensrekord i 100-meter-løb på 9,58 sekunder. Det har fået spørgsmålet til at melde sig: Hvor hurtigt kan et menneske egentlig komme til at løbe?

Sportsfysiolog og ph.d. Thue Kvorning, Team Danmarks Testcenter ved Syddansk Universitet, siger:

»Det har vi diskuteret meget i det sidste døgns tid, også på Syddansk Universitet. For det er ikke nemt at svare på. Men det er ikke den sidste rekord, der er sat på 100 meter. Usain Bolt vil uden tvivl selv sætte nye rekorder på den distance.«

Thue Kvorning fortæller, at mange momenter peger i retning af større præstationer i fremtiden.

»Udvælgelsen af talenter bliver bedre og bedre. Når det handler om sprint, så er de hvide, hurtige muskelfibre vigtige. Den optimale sammensætning er man født med. Så det er ret nemt at finde talenter til den disciplin. Man tager blot folk ind fra gaden, som interesserer sig for sport, og beder dem om at løbe hurtigt. Hvis de uden nogen form for træning kan løbe 100 meter i nærheden af 11 sekunder, så kan de med den rette træning i lang tid træne et sekund eller to længere ned, så simpelt er det,« siger han.

Men netop træningen er også et område, der udvikler sig hurtigt. Så på det punkt er der mere i vente.

»Og så er der det tekniske. Der har allerede været tale om, at løbeunderlaget i Berlin vist nok er meget godt. Den slags teknologi vil uden tvivl blive videreudviklet, og dermed vil de gode baner blive populære, når der skal sættes rekorder.«

For nogle år siden talte man meget om en tysk dreng, som var født med en defekt, som gjorde, at han næsten ikke havde myostatin i blodet. Kan man tænke sig andre genetiske defekter, som bliver afgørende i talentudvælgelsen?

»Uden tvivl. Her er der mange muligheder. Men nu er det jo ikke sådan, at det er en fordel at være helt uden myostatin, så musklerne vokser sig kæmpestore. Der er også ulemper ved stor muskelmasse. Det bedste er at have en optimal muskelmasse til lige den sportsdisciplin, man træner,« siger Thue Kvorning.

Hvis man lister 100 meter rekorder gennem tiden, vil man så ikke få en asymptotisk kurve, der viser en teoretisk grænseværdi, man kan regne med som det maksimale?

»Sådan har det været i perioder, men så sker der pludselig et eller andet, der giver et spring i resultaterne. For eksempel betød springteknikken Fosbury Flop, at højdespring pludselig avancerede et ordentligt stykke. For 100 meter løb har kurven faktisk været mere lineær end asymptotisk, så det er meget svært at sige noget fornuftigt om sådanne teoretiske grænser.«