En ny ambition for undervisningen i naturfag: Kreativ naturfaglighed
Af gæsteblogger Claus Hviid Christensen,
tirsdag 18. aug 2009 kl. 10:15
Naturvidenskab og teknik handler i praksis om at producere ny viden gennem særdeles kreative processer. Da innovationsevne er vore virksomheders eneste vedvarende konkurrence-fordel, må vi gentænke den klassiske undervisning i naturfag og teknik, så de næste generationer får en ny forståelse for, hvad naturfaglighed er.
Det er ikke helt almindelige ingeniører, jeg er sammen med. Vi taler om de bedste - eliten. Da de oprindelig søgte optagelse på universitetet, var de til en optagelsesprøve, som kun én ud af hver hundrede ansøgere bestod. Deres universiteter er med i top 200 på The Times Higher Education Supplement liste over verdens bedste.
Faktisk er det noget overraskende, at jeg for deres første månedsløn ikke ville kunne købe mig en ordentlig cykel. Men det gælder naturligvis for dem om at komme i gang og vise deres værd.
Det er et enormt privilegium at have en sådan skare som kolleger. Egentlig er den eneste malurt i bægeret, at det tager ni timer at flyve til Delhi for at besøge dem. Til gengæld kan man så bruge flyveturen hjem til at tænke over, hvad det er, danske unge skal kunne, for at vi i fremtiden kan konkurrere i en globaliseret verden.
Vi må tage et opgør
Lad mig starte med min konklusion: Vi er nødt til at tage et opgør med den klassiske undervisning i naturfag og teknik. Der er ganske enkelt et akut behov for at gentænke, hvad vi skal lære og hvordan vi skal lære. Ikke kun for at klæde de næste generationer ordentlig på til at klare sig i den globale konkurrence.
Et andet afgørende mål med naturfagsundervisningen må være at sikre, at alle opnår en naturfaglig forståelse, så de kvalificeret kan tage stilling til de mange centrale udfordringer af overvejende naturfaglig karakter, som samfundet står over for, hvad enten det gælder energi, miljø, klima, sundhed og ernæring.
Heldigvis er der ingen modsætning mellem at sikre, at alle opnår en tilstrækkelig naturfaglig ballast og at ruste fremtidens danske forskere, produktudviklere og ingeniører til de ventende udfordringer. Tværtimod. Det kan faktisk let gå hånd i hånd – men det forudsætter en helt ny forståelse af hvad naturfaglighed er. Vi kan jo kalde denne nye faglighed for ”kreativ naturfaglighed”.
Det klassiske forløb
Lad mig tegne en karikatur af det samlede klassiske undervisningsforløb i naturvidenskab og teknik fra folkeskolen til universitetet.
Gennem folkeskolen er undervisningen i de naturvidenskabelige fag tilrettelagt således, at de mest interesserede og dygtige elever i det store hele kan starte uproblematisk i gymnasiet. I gymnasiet kan de mest vedholdende og bogligt begavede elever identificeres og blive klædt passende på til en evt. studiestart på universitetet. På universitetet udskilles de mest motiverede og analytisk intelligente, som starter på en forskeruddannelse - hvorfra de allermest lovende så til slut kan opnå at blive forskere og undervisere på selv samme universitet.
Uddannelsen i naturvidenskab og teknik er med andre ord nærmest skruet sådan sammen, at man ender med at være klædt ganske godt på til at forske og undervise på universitetet. Det ville være et rigtig fint system, hvis det var dét alle skulle - og hvis det, man skulle lære på universitetet aldrig ændrede sig. Men sådan er det naturligvis – eller heldigvis – ikke.
Kedsommelig udenadslære
Der er mange direkte og indirekte konsekvenser af dette læringssystem. For eksempel at det store flertal, som vælger en anden karrierevej efter folkeskolen, gymnasiet eller endda universitetet, ofte oplever naturvidenskab som en masse udenadslære, hvor man hele tiden får at vide, at ”det vil du forstå nødvendigheden af senere”. Men i praksis når man aldrig frem til den erkendelse.
Mange opfatter naturfagene som fuldstændig uvedkommende for deres hverdagsliv. Desuden efterlades flertallet med en opfattelse af, at i de naturvidenskabelige fag kan man altid sætte to streger under facit og at der ikke er plads til personlig udfoldelse eller kreativitet i nogen væsentlig udstrækning. Det kan man faktisk ikke fortænke dem i, for sådan er det jo typisk med den klassiske naturfaglighed.
Vi er blevet så betagede af, at man i naturfagene faktisk kan bygge det hele op fra bunden – baseret på formler, konstanter, atomer og lovmæssigheder – at vi konstant insisterer på at gøre det. Lidt ligesom, hvis man insisterede på at lære børn et sprog ved først at tillade dem at tale, når de kan hele alfabetet og i øvrigt udtale det korrekt. Kreativiteten er der selvfølgelig ikke brug for, for hvis man bare har de rigtige fakta til rådighed og i øvrigt regner rigtigt, så er man sikkert i mål.
Tilsvarende får mange en opfattelse af, at naturvidenskab kun drejer sig om at forstå verden, som den så ud i går, måske endda for tyve år siden, og meget lidt om verden i dag – og overhovedet ikke om verden i morgen.
Sindsygt kreativt
Men de fleste læsere her på ing.dk vil vide, at naturvidenskab i virkeligheden et sindssygt kreativt. Der er netop ingen udenfor uddannelsessystemet, der arbejder målrettet med at reproducere viden og forstå verden i går. Naturvidenskab og teknik handler nemlig i praksis om at producere viden og om at skabe en bedre verden i morgen. Det er ganske enkelt disse fakta, den nye kreative naturfaglighed skal indfange.
Undervisningen skal så at sige vendes på hovedet. Det skal altovervejende handle om verden i dag og i morgen – om mulighederne og udfordringerne. Med virkeligheden som det centrale omdrejningspunkt giver det selvfølgelig rigtig god mening at skulle lære formler, naturkonstanter og anden nødvendig udenadslære i den udstrækning, det ikke er tilstrækkeligt at vide, hvor man hurtigt kan finde det. Husk, at børn og unge i dag uendeligt meget lettere og hurtigere kan finde viden, end det var muligt, da vores nuværende, klassiske naturfagsundervisning blev skabt.
Samtidig skal undervisningen også vendes på hovedet i en anden forstand. Der skal meget mere fokus på at bruge naturvidenskab til at skabe noget nyt – og mindre på papegøjeundervisningen, hvor eleverne udelukkende belønnes for at gentage det læreren allerede ved, og som kreative naturfagstænkere i øvrigt oprindelig fandt ud af i det sidste århundrede eller tidligere.
Lad mig understrege, at man selvfølgelig stadig skal ende med at forstå de grundlæggende elementer. Men det centrale er ikke at reproducere viden - det er at lære at bruge viden, og på længere sigt at skabe viden. Undervisningen skal derfor fremover i langt højere grad afspejle virkeligheden – det er vel ikke for meget forlangt?
Kreativitet og innovation
Jeg tror, at en sådan ”kreativ naturfaglighed” vil appellere til en langt bredere skare af unge, end undervisningen reelt gør i dag. Den vil ikke blot give flertallet, hvis engagement af den ene eller anden gode grund ikke holder hele vejen til en forskerkarriere, en langt mere relevant, mere almendannende og almennyttig uddannelse, men også sikre, at dem der går hele vejen gennem systemet er rustet til fremtidens udfordringer som de blev skitseret indledningsvis.
Vi hverken kan eller skal konkurrere på at huske naturkonstanter udenad, eller på at løse komplicerede ligninger eller recitere Det Periodiske System. Det er ganske korrekt blevet sagt, at ”Innovation er den eneste vedvarende konkurrencemæssige fordel”. Når innovation normalt defineres som: ”at omsætte opfindelser og ideer til produkter, der leveres til markedet”. Det er derfor klart, at hvis vi konstant besidder innovationsevne, vil vi i princippet også altid kunne konkurrere.
Kreativitet er en nødvendig forudsætning for innovation – og sådan er det selvfølgelig også i naturvidenskabelig og teknisk sammenhæng. Præcis derfor giver det så god mening at opdyrke en kreativ naturfaglighed hele vejen gennem uddannelsessystemet. Faktisk er det helt nødvendigt.
Hvad venter vi på?
7
