Risø-chef: Lomborgs CO2-milliarder er vildt overdrevet
Bjørn Lomborg presser citronen, når han prøver at skræmme med vilde CO2-afgifter, baseret på tal, man ikke kan regne med, siger forskningschef fra Risø.
Fremtidens klimaforandringer handler kun om, hvor stor en del af verdens energiforbrug, der skal dækkes med kul. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Lomborg: CO2-afgift koster 200.000 milliarder kroner om året
Læs mere om
Dokumentation
Bjørn Lomborg overdriver vildt, når han påstår, at de planlagte CO2-afgifter vil beskatte hele verden med 12,9 procent årligt, svarende til 200.000 milliarder kroner. Det mener Kirsten Halsnæs, leder af Risø DTU's System Analysis Division og medlem af FN's klimapanel, IPCC.
»Klimaøkonomen Richard Tol, som Lomborg fører frem som afsender for påstanden, har ikke selv beregnet tallet 12,9 procent. Han bruger et gennemsnit af mange modeller, hvoraf halvdelen slet ikke regner på sådan et estimat, og skriver i øvrigt selv i en fodnote i rapporten, at de største tal er "infeasable",« siger hun.
Det fremgår heller ikke af rapporten, hvilke af de otte beregningsmodeller der har et økonomisk estimat, og hvilke der ikke har, så det er ikke muligt at gå Richard Tol efter i sømmene og efterkontrollere hans arbejde.
»De folk, der har udført den såkaldte Message-model, har lavet et estimat, men de når kun til 5-6 procent. Der kan være stor spredning i de få estimater, så det er helt gak at udbasunere tallet 12,9 procent som noget, der passer. I øvrigt er der enighed i IPCC om, at disse modeller ikke egner sig til at lave sådanne estimater,« siger hun.
For når det handler om noget, der sker 90 år frem i tiden, er det væsentlige problem, hvilke teknologier der er til stede til den tid.
»Det handler om, hvor meget vedvarende energi, atomenergi og kul, der er på det tidspunkt. Der vil jo ikke rigtig være noget olie og gas. Selv, hvis der kommer nye fund, så vil det ikke blive sådan, at der pludselig vil være masser af olie og gas. Den rigelige ressource er kullene, og det er dem, der skal fortrænges,« argumenterer Kirsten Halsnæs.
Klimaets udvikling afhænger derfor af kulforbruget set i forhold til brugen af vedvarende energi og atomkraft.
»Men det forhold kan en økonomisk model jo ikke sige noget fornuftigt om. Det er også derfor, at IPCC ikke har lyst til at regne på det,« forklarer Kirsten Halsnæs.
