/produktion

Forsvarsgiganter blåstempler Terma: Klar til Joint Strike Fighter

Lockheed Martin, Northrup Grumman og BAE Systems har godkendt Termas millioninvestering i avanceret produktionsudstyr, så den danske forsvarsvirksomhed nu kan levere dele til F-35.

Klik for at se billedet i stort

Terma producerer i dag flere kompositdele til de tidlige produktionsfaser af F-35 JSF herunder kompositdele til den miderste sektion af flykroppen samt de forreste dele af flyets højderor. På sigt skal danskerne levere hele den vandrette stabilisator. (Foto: Lockheed Martin)

Af Erik Holm, fredag 14. aug 2009 kl. 14:46

Danmarks førende producent af forsvarsmateriel, Terma, fik fredag det endegyldige internationale blå stempel af tre af verdens absolut største forsvarsvirksomheder.

Det skete, da amerikanske Lockheed Martin og Northrup Grumman samt Europas største forsvarsvirksomhed, britiske BAE Systems, underskrev en samarbejdsaftale ved et arrangement i Dansk Industri.

Aftalen sikrer, at Terma fremover vil være blandt de få udvalgte virksomheder, der har status af strategisk leverandør (preferred supplier) til F-35 Joint Strike Fighter-projekets hovedvirksomheder.

»Det gør det lettere for os af få ordrer i projektet fremover, fordi vi har dokumenteret og fået anerkendelse for, at vi kan leve op til de massive kvalitets- og produktionskrav,« siger Erik Lauersen, vicedirektør for Aerostructur-afdelingen i Grenaa.

Netop Grenaa-afdelingen bærer en stor del af ansvaret for, at aftalen er kommet i land. Den er godt i gang med at omstille sin produktion til at kunne klare de enorme præcisionskrav, som F-35 stiller.

Blandt andet skal de produkter, Terma leverer, holde sig inden for ekstremt snævre tolerancer, hvor der ikke er plads til fejl eller forskelligheder ved udformningen af de enkelte dele.

Hele produktionsprocessen skal accelereres fra gammeldags stykproduktion til serieproduktion af avancerede produkter i blandt andet komposit og titanium og vil foregår i et kontrolleret miljø, så alle dele produceret er ens, uanset hvor i verden maskinerne står.

Det er en voldsom forvandling og medfører investeringer for et trecifret millionbeløb i avanceret produktionsteknologi.

»De store kunder har nu anerkendt, at det store arbejde, vi har igangsat for at kunne leve op til de enorme kvalitets- og produktionskrav, er i orden, og at vi kan konkurrere med den bedste i verden på de her områder,« siger Erik Lauersen.

Ifølge Lockheed Martins chef for Global Production Integration, dr. Robert Bolz, er danskerne nu er kar til at gå videre til det næste skridt:

»Aftalen er dokumentation for, at Terma er klart il at gå til næste fase af projektet, nemlig produktionen af flyene,« siger han.



14. aug 2009 kl 19:30

Leif Petersen

Så er det jo en afgjort sag

Så er der bare tilbage at ærgre sig over, at den er så dyr at købe, flyve og vedligeholde.


15. aug 2009 kl 01:47

Jakob Sørensen

Re: Så er det jo en afgjort sag

Det kommer an på, hvis briller man kigger igennem. For Termas vedkommende er det vel ikke så skidt!


15. aug 2009 kl 01:52

Johan-Albert Boye

Re: Så er det jo en afgjort sag

Indirekte beskrives, at Saab-Griben er ude af billedet.


PS til Ing.dk: Hvorfor modtages ikke besked i mail-boksen hvis der skrives flere indlæg?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.