/energi

Ny forskning: Biobrændstof er bedre end at brænde halmen af

Biobrændstof giver bedre energiregnskab end afbrænding af halm, hvis vi udnytter kraftværkernes spildvarme og regner værdien af biprodukterne med, konkluderer forskere fra Københavns Universitet.

Af Kent Krøyer, fredag 14. aug 2009 kl. 14:27

Et nyt, dansk forskningsresultat viser, at 2. generations biobrændstof kan produceres, så det udnytter biomassen bedre, end det sker med den halm, som i dag bliver brændt af i kraftvarmeværkerne.

Energiregnestykket kan nemlig forbedres ved at indregne alle fordelene ved biobrændslets restprodukter og ved at bruge spildvarme fra kraftværkerne i fremstillingen.

Forskningen kommer fra Center for Skov & Landskab på Life - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Ideen går ud på dyrke energipil og bruge den til fremstilling af bioethanol. Til overs i den proces bliver en mængde sukker og protein, som kan bruges til dyrefoder, samt et restprodukt, som kan afbrændes i kraftværket.

Foderandelen i processen medfører, at man kan inddrage noget af det landbrugsareal, der i dag bruges til foderproduktion, til energiafgrøder. Og afbrændingen af restprodukter giver et varmebidrag hos kraftværket.

»I dag får vi kun kraft og varme af halmafbrænding. I stedet kan vi producere både biobrændstof, foder og energi på kraftværkerne - vi får på den måde så at sige både i pose og i sæk. I tilgift kan sådan en omlægning have positiv indflydelse på vandmiljøet, da kvælstofudvaskningen fra flerårige afgrøder som pil er mindre end fra korn. Et sådant helhedssyn giver en mere intelligent udnyttelse af vores begrænsede ressourcer,« siger ph.d.-studerende Niclas Scott Bentsen på centrets hjemmeside.

Hjemmesiden fortæller også, at "biomasse kan erstatte olie, gas og kul og kan både bruges til at lave varme og elektricitet, kemikaler og biobrændstoffer til transportsektoren."

Professor Claus Felby, som er medforfatter på forskningsartiklen, understreger på hjemmesiden, at det handler om at sikre balancen mellem produktion af bioenergi og fødevarer.

»Den store udfordring er, at vi bliver ni milliarder mennesker, samtidig med at vi skal omlægge fra fossil til vedvarende energi. Bioenergi spiller en vigtig rolle, men det må ikke gå ud over fødevareforsyning eller miljøet,« skriver han.

Lektor Ulrik Birk Henriksen fra Risø DTU understreger trods de nye forskningsresultater, at det stadig er mest effektivt at brænde biomassen af på kraftvarmeværkerne.

»På den måde fortrænger man mest CO2. I Danmark er den samlede biomasseproduktion til energiformål kun 12-15 procent af vores energiforbrug, så det er vigtigt at huske, at biomassen er en begrænset ressource,« siger han.



14. aug 2009 kl 16:28

John Johansen

De vises sten

I dag får vi kun kraft og varme af halmafbrænding. I stedet kan vi producere både biobrændstof, foder og energi på kraftværkerne - vi får på den måde så at sige både i pose og i sæk.
Det lyder jo lidt som de vises sten.
Lad os se at komme igang! :-)


14. aug 2009 kl 17:34

Bendt Svane

Biobrændstof vs. varme og el.

Kraftvarmeværker producerer el og varme af halm, sukkerrøraffald m.v. på effektiv vis, men kan ikke lagre hverken varmen eller strømmen.

Fordelen ved biobrændstof er at man kan gemme det i tanke indtil det skal bruges, hvorfor "effektiviteten" i processen ikke kan sammenlignes direkte.

Der er stor forskel på energi, som kan lagres og den der skal anvendes omgående efter den er produceret eller hvor lagringen koster mange penge.

PS: Når vi taler biobrændstof taler vi om affaldsprodukter, så vi slipper for det Greenpeace ævl med at vi bruger fødevarer til biobrændsel.


14. aug 2009 kl 17:40

Anders Jakobsen

Re: Biobrændstof vs. varme og el.

Kraftvarmeværker producerer el og varme af halm, sukkerrøraffald m.v. på effektiv vis, men kan ikke lagre hverken varmen eller strømmen.

Fordelen ved biobrændstof er at man kan gemme det i tanke indtil det skal bruges, hvorfor "effektiviteten" i processen ikke kan sammenlignes direkte.

Hvis biobrændstoffet skal bruge til transport, så er det svært at få bilerne til at køre på halm ;)

Men hvis biobræændstoffet skal bruges i den normale el- og varmeproduktion i samarbejde med flukturerende elproducenter, så virker det smartest at bruge den process der giver mest energi. Det meste af svingnignerne i f.eks. vindprodutionen er kendt i god tid.


14. aug 2009 kl 18:49

Bendt Svane

Re: Re: Biobrændstof vs. varme og el.

Hvis biobrændstoffet skal bruge til transport, så er det svært at få bilerne til at køre på halm ;)

Jeg taler om 2.generations FLYDENDE biobrændsel også kaldet bioethanol eller biodiesel fremstillet af affaldsprodukter.

Derfor kan man ikke sige at man får "mindre udbytte" da hverken varme eller el kan gemmes til en rimelig pris.

Desuden kan affaldet fra biobrændselfremstillingen bruges i dyrefoder, og den tunge olierest kan afbrændes i kraftvarmeværker, så din argumentation kan ikke overbevise mig.


14. aug 2009 kl 19:07

Thomas Koch

Hvem har financieret det studie?

Det er jo en ganske anden konklution end den Henrik Wenzel kom frem til for et par år siden.
Hvad skyldes forskellen?


14. aug 2009 kl 19:11

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Biobrændstof vs. varme og el.

Hvis biobrændstoffet skal bruge til transport, så er det svært at få bilerne til at køre på halm ;)

Jeg taler om 2.generations FLYDENDE biobrændsel også kaldet bioethanol eller biodiesel fremstillet af affaldsprodukter.

Derfor kan man ikke sige at man får "mindre udbytte" da hverken varme eller el kan gemmes til en rimelig pris.

Desuden kan affaldet fra biobrændselfremstillingen bruges i dyrefoder, og den tunge olierest kan afbrændes i kraftvarmeværker, så din argumentation kan ikke overbevise mig.

Den første sætning "Hvis biobrændstoffet skal bruge til transport, så er det svært at få bilerne til at køre på halm ;)" skal forståes som "hvis biobrændstoffet skal bruges i transportsektoren, så er det selvfølgelig nødvendigt at omdanne det til bioethanol"

Hvis det ikk er her misforståelsen ligger: Kan det ikke overbevise dig at HVIS vi ikke har brug for brændstoffet til transport og HVIS man får mere ud af biobrændslet ved at brænde det af, så bør det være det man gør ved det?

HVIS det alligevel skal bruges til afbrænding så kan jeg ikke se hvorfor vi først skulle omdanne det til bioethanol i stedet for at lagre biobrændslet i sin oprindelige form. Bioethanol har den fordel at det kan bruges i hurtigtopstartende anlæg, så hvis det behov ikke kan udfyldes med biogas, så kunne det selvf. øge biobrændslets værdi.


14. aug 2009 kl 19:21

Bendt Svane

Re: Re: Re: Re: Biobrændstof vs. varme og el.

Jeg mener ikke der er belæg for at mene vi i en overskuelig fremtid får ALLE transportmidler væk fra flydende brændsel men HVIS alle dine HVIS'ser opfyldes, så kan argumentet forsvares.

Det er nemt nok med omlægge togdrift og rimeligt tæt på for biler m.v. i bytrafik. Men lange afstande og få "genoptankningsmuligheder" gør at der vil gå en rum tid før langturslastbiler, skibe m.v. kan klare sig uden flydende brændstof, fordi den alternative teknologi til disse transporter ligger langt ude i fremtiden.


14. aug 2009 kl 20:16

Søren Holst Kjærsgård

Om beskæftigelsesmaskiner

Hvad med at lade markedet afgøre sagen i stedet for at poste skatteyderpenge i frygtsomme, offentligt ansatte ingeniører, der sidder ved et skrivebord og fælder noget ned på papir uden risiko for nogensinde at blive stillet til regnskab for det skrevne?

MEn lade os foreløbig vente på et ordentligt regnskab, en ordentlig masse´balance og en ordentlig energibalance fra Inbicons anlæg under bygning i Kalundborg til fremstilling af ethanol ud fra halm.


14. aug 2009 kl 21:27

Claus Madsen

Re: Hvem har financieret det studie?

Det er jo en ganske anden konklution end den Henrik Wenzel kom frem til for et par år siden.
Hvad skyldes forskellen?

Så vidt jeg kan se, at man på KU-life tager højde for at bioethanol processen giver mere værdifulde biprodukter. Bærme vs. aske.
Man forstiller sig at bærmens værdi som foder vil frigøre landbrugsareal som i dag benyttes til forderafgrøder. Her kunne man dyrke energipil eller andet kraftvarmeværkerne kan fyre med.


14. aug 2009 kl 22:27

Thomas Koch

Re: Re: Hvem har financieret det studie?

Jeg bliver altid lidt mistænksom når energianlæg financieres ved hjælp af værdifulde biprodukter.
Jeg siger ikke at det ikke har værdi - men at tro at bi produkter gør en afgørende forskel på driftsøkonomien tror jeg er mere en drøm end en realitet.
Som jeg har forstået processen - feks baseret på halm bliver ca 40 % af halmen til ligning slam med ca 30-35 % TS dvs at der produceres ca 1,2-1,5 kg lignin slam pr kg biomasse der omsættes. I nogen modeller medregnes dette som et brændsel der giver indtægter.
Men slam har en meget beskeden brændværdi og den slags koster ca 6-800 kr pr tons at komme af med. Hvis man har rigeligt gratis spildvarme kan det antageligt tørres for 4-500 kr pr tons. ¨Så der ser mere ud som om man skal betale for at komme af med bi produkterne


14. aug 2009 kl 22:50

Claus Madsen

Re: Re: Re: Hvem har financieret det studie?

Nu var det ikke ligninen jeg fremhævede som et værdifuldt biprodukt, men bærmen. Bærmen indeholder gærslam, planteprotein og alt det andet som ikke er blevet til ethanol eller carbondioxid under gæringen. En del eller alt ligningen findes også her, afhængig af hvordan processen er skruet sammen.
Bærme er velkendt fra almindelige bryggerier og bruges allerede som foder pga. proteinindholdet.

Ser vi på bæredygtigheden er det måske også værd tage højde for, at bærme kan erstatte en del af det sojaprotein som importeres helt fra Sydamerika.


14. aug 2009 kl 23:26

Thomas Koch

Re: Re: Re: Re: Hvem har financieret det studie?

Hvad koster Bærme?
Og hvor meget produceres der pr kg halm?


14. aug 2009 kl 23:57

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Hvem har financieret det studie?

I tørret form (DDGS) kostede det i 2007 ca. 1500 kr/ton.

"I forbindelse med prisstigningerne på korn og sojaskrå i løbet af 2007
har prisen på DDGS til foder ligeledes udviklet sig i opadgående retning
i forhold til ultimo 2006. Prisen på DDGS fra Agroetanol Sverige
ligger aktuelt på ca. 1.500 kr./tons (Århusegnens Andel, november
2007) mod en pris på 1.000 kr./tons ultimo 2006. Prisen på DDGS
følger således pt. kornprisen ret tæt."

Kilde: http://www.niras.dk/upload/sym....pdf

I kilden man læse om andre anvendelser for bærmen.
Jeg har desværre ikke tal for hvor meget der produceres pr ton halm.


15. aug 2009 kl 00:12

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvem har financieret det studie?

Når man laver 1G bioethanol på majs skulle man få omtrent lige massedele ethanol, carbondioxid og tørret bærme.
http://www.farmfoundation.org/....pdf
(slide 7)


15. aug 2009 kl 00:39

Thomas Koch

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvem har financieret det studie?

Tak for linket.
Rapporten virket noget drømende - feks har man regnet med en vedligeholdelsesudgift til teknonogi - til 2 gen bioetanol anlæg - der ikke eksisterer endnu - på 4 % af investeringen.

Jeg får også tanken at dem der har skrevet rapporten mangler lidt "handson" praktisk fornemmelse for hvad det indebærer at få en kemisk biologisk fabrik med så mange process trin til at fungere samtidigt.

Og så tror jeg også det bliver en udfordring at afsætte så store mængder "foder" der vel mere er er et restprodukt fra en kemisk process.
Hvor fedt er det at sige at man fodrer sine køer med en blanding af ligning - restenzymer og gær der kan spise sukkerarter der er dannet ved kunstig nedbrydning af cellulose?


15. aug 2009 kl 01:00

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvem har financieret det studie?

Hvor fedt er det at sige at man fodrer sine køer med en blanding af ligning - restenzymer og gær der kan spise sukkerarter der er dannet ved kunstig nedbrydning af cellulose?

Det ser jeg ikke noget problem i.

Der er lignin i græs og andet af køernes naturlige føde.
Der tilsættes allerede i dag enzymer til foder.
Den sukkerart der dannes ved nedbrydning af cellulose er glukose. Dvs druesukker. Det kan fint forgæres med almindelig gær, som findes i den bærme køer allerede fodres med.

Jokeren er efter min mening, hvilken foderkvalitet bærmen fra 2G anlægene har. Den vil jo nok ikke være præcis som den man kender fra spiritus produktion eller 1G anlæg.
Man kan dog regne med at den vil have et højt protein indhold fra gæren.


15. aug 2009 kl 08:14

Thomas Koch

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvem har financieret det studie?

Det er sørme da også en joker der potentielt kan have en meget stor indvirkning på økonomien.
Husk på hvordan forbrugere reagerede over for stråforkorter.
Jeg tror vi skal indstille os på at man stiller større og større krav til fødevarekvaliteten i fremtiden - og i det lys virker det ikke særligt attraktivt at spise nedbrydningsprodukter fra en kemisk behandling af skovaffald. Og så har restprodukterne ikke værdi - eller måske negativ værdi.


15. aug 2009 kl 13:55

Peder Stoholm

Link til forudsætninger og resultater?

Beregningsresultater afhænger jo ofte meget af de valgte forudsætninger, som kun meget overordnet fremgår af artiklen her på ing.dk.

Nogen der kan bidrage med info eller et link?


16. aug 2009 kl 07:17

avatar

Peter Kamp Nielsen

Ellers kan det vel spises af mennesker?

Tak for linket.
===KLIPPET===
Og så tror jeg også det bliver en udfordring at afsætte så store mængder "foder" der vel mere er er et restprodukt fra en kemisk process.
Hvor fedt er det at sige at man fodrer sine køer med en blanding af ligning - restenzymer og gær der kan spise sukkerarter der er dannet ved kunstig nedbrydning af cellulose?

Ellers kan det vel samles i små blokke og sælges direkte til mennesker? Der er jo et kollosalt spild i den tur gennem dyrene.....

De bedste hilsner
Peter Kamp


16. aug 2009 kl 08:37

Thomas Koch

Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Ja så kan vi donere de små blokke t til flygningelejere og andre steder hvor de alligevel sulter


16. aug 2009 kl 08:50

Anders Jakobsen

Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Tak for linket.
===KLIPPET===
Og så tror jeg også det bliver en udfordring at afsætte så store mængder "foder" der vel mere er er et restprodukt fra en kemisk process.
Hvor fedt er det at sige at man fodrer sine køer med en blanding af ligning - restenzymer og gær der kan spise sukkerarter der er dannet ved kunstig nedbrydning af cellulose?

Ellers kan det vel samles i små blokke og sælges direkte til mennesker? Der er jo et kollosalt spild i den tur gennem dyrene.....

De bedste hilsner
Peter Kamp

Vegetar nuggets hos McDonalds.


16. aug 2009 kl 12:37

Thomas Koch

Re: Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Så kan de levers med 4 forskellige smagsvarianter.
"Classic" smagen af skov bund
"Veggies" smagen af økoligeske urter
"Chickies" smagen af kylling og røgaroma
"Beffies" smagen af bøf.
Det blir et hit!!


16. aug 2009 kl 13:03

Claus Madsen

Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Pjat. Så længe vi overhovedet vil have husdyrproduktion er der foderelementer som det var mere nærliggende at omdirigere til mennesker.

Man kunne f.eks. bruge bærmen til at fortrænge soja, som bliver tilgængligt til tofu, sojamælk mm.

Mht. 2G bioethanolbærmens foderværdi, kaldte jeg det for en "joker" fordi jeg ikke ved hvor godt det er sammenlignet med konventionel bærme. Men man kan jo ikke udelukke at KU-life forskerne ved mere end jeg. Man har jo lavet en del forsøgt i både laboratorie og pilotskala, så jeg formoder man har analyseret bræmen.


17. aug 2009 kl 14:15

Bettina Beck Sørensen

Re: Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Jeg tror ikke at fødevarekvalitet bliver et emne der kan negligeres i fremtiden.
I den del af verden hvor der råd vil man stille stadigt større krav til fødevarers kvalitet og oprindelse - og den del af verdden der ikke har råd kan man ikke tjene penge på at sælge biprodukter fra spildtræ til fødevarer.
Så uanset om foder værdien er høj of proteinkvaliteten er god - osv - så får i ikke mig til at købe mælk fra køer der er fodret med den slags produkter.
Til eksempel kan i jo se at Arla ikke vil have mælk fra køer der har gået på marker der gødet med slam - selv om det overholder alle grænseværdier.


17. aug 2009 kl 15:33

Claus Madsen

Re: Re: Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Så uanset om foder værdien er høj of proteinkvaliteten er god - osv - så får i ikke mig til at købe mælk fra køer der er fodret med den slags produkter.

Det gør du som sagt i et vist omfang allerede. Bærmen fra almindelig spiritus produktion sælges nemlig til foderformål.

Det skal dog ikke afholde mig fra at spørge, hvorfor du ikke vil købe mælken hvis køerne er fodret med et velegnet biprodukt?

Som jeg ser det, er det afgørende for bæredygtigheden at biprodukter udnyttes bedst muligt.


17. aug 2009 kl 19:59

Thomas Koch

Re: Re: Re: Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Jeg er enig med Bettina.
Hvis jeg kan vælge vil jeg helst spise naturlige produkter som jeg kender.


17. aug 2009 kl 20:56

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Jeg er enig med Bettina.
Hvis jeg kan vælge vil jeg helst spise naturlige produkter som jeg kender.

Jeg skal med det samme indrømme, at jeg ikke er helt med på hvordan man opdeler ting i "naturlige" og "kunstige". Sådan på det rent filosofiske plan.

Men sådan noget bærme fra en gæringsproces indeholder jo kun bestandele af biologisk oprindelse.
Whats not to like?

Jeg synes man burde fokusere på det endelige produkts kvalitet og produktionens bæredygtighed.


17. aug 2009 kl 21:04

Thomas Koch

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Det er da også et betydeligt element af følelser i hvad der er naturligt og kunstigt.
Du kan jo med en del god videnskabelig ret mene at der ikek er den store forskel mellem biodynamiske - økologiske og almindelige gulerødder.
Men de enzymer der bruges til forbehandling af træ og andre biomasser således at cellulose omsættes til sukker de må da ud fra et hvert kriterie for opdeling falde i kategorien for "kunstige".


17. aug 2009 kl 22:40

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ellers kan det vel spises af mennesker?

Men de enzymer der bruges til forbehandling af træ og andre biomasser således at cellulose omsættes til sukker de må da ud fra et hvert kriterie for opdeling falde i kategorien for "kunstige".

Det forstår jeg ikke. De er jo proteiner produceret af levende organismer. I dette tilfælde typisk svampe.

Iøvrigt tilsættes foder allerede enzymer for at hjælpe med udnyttelsen af forskellige indholdstoffer.


21. aug 2009 kl 17:16

Erik Karlsen

Lignin m.m.

Hvorfor fokusere på at lave bioethanol? Det kan godt lade sig gøre at omsætte (måske er det rigtige udtryk i stedet "smadre") ligninen, hvis man bruger den rigtige metode. Man får godt nok hverken biodiesel (ment som FAME) eller anden diesel ud af det, men til gengæld andre produkter, der kunne vise sig at være værdifulde.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk