/biotek

Influenza-A-vaccinen: Et logistisk mareridt for lægerne

Der er stor risiko for spild, når danske læger skal vaccinere mod Influenza A. På en dag skal den enkelte læge nemlig bruge et antal vacciner, der er deleligt med ti.

Af Christian Østergaard, fredag 14. aug 2009 kl. 12:10

Der er stor risiko for spild når danske læger skal vaccinere mod Influenza A. På en dag skal den enkelte læge nemlig bruge et antal vacciner der er deleligt med ti.

Vaccinerne for Influenza A leveres i multidoser på ti vacciner for at øge produktionshastigheden. Vaccinen kun kan holde sig ét døgn. Det betyder, at læger, der kun vaccinerer få patienter, får et stort spild.

Henrik Dibbern, næstformand i praktiserende lægers organisation, siger til Danmarks Radio:

»Det vil give nogle planmæssige problemer, for man skal være sikker på at få ti patienter samlet og have givet dem en dosis inden for 24 timer.«

De 1,55 mio. danskere, der får tilbuddet om vaccine, skal sandsynligvis gå til deres praktiserende læge for at blive vaccineret. Sundhedsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at den fortsat arbejder på, hvordan det praktiske arbejde med vaccinerne skal organiseres.

Medicinalfirmaet Glaxosmithkline, der skal levere vaccinerne, skriver i en mail til Ingeniøren, at firmaet ligesom andre producenter af vaccinen har valgt at levere i multidoser af produktionstekniske årsager.

»Med multidoser øges produktionskapaciteten betragteligt, hvilket er en fordel i en situation, hvor efterspørgslen er stor. Samtidig har det den fordel, at transport og opbevaring af de ofte anseelige mængder vaccine gøres nemmere,« pointerer selskabet.

Ligesom mængden af vaccine, er leveringsformen bestemt af en aftale mellem myndighederne og GlaxoSmithKline.



14. aug 2009 kl 15:00

Daniel Nielsen

Navngivning?

Hvor mange ved egentlig, hvad det hedder?

TV Avisen havde en udsendelse, hvor de sagde "Influenza A også kendt som H1N1".

Dens officielle navn er (læs: i følge WHO) "new H1N1" og helt præcist er den en ny stamme af "Influenza A(H1N1[v]) [virus]". Hvorfor ikke bare kalde den svineinfluenza i folkemunde, så slipper vi jo for (navne-)forvirring!


14. aug 2009 kl 16:02

avatar

Per Erik Rønne

Re: Navngivning?

Fordi det er synd for de kristne i den islamiske verden, der risikerer at få deres svin destrueret - som det skete for kopterne i Ægypten.


14. aug 2009 kl 17:58

Daniel Nielsen

Re: Re: Navngivning?

Det ved jeg godt, men de gør det jo alligevel.


15. aug 2009 kl 13:34

Bo Jacoby

effektivisér

Hvorfor ikke vaccinere på samlebånd i centrale klinikker ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.