Økonomien i det amerikanske rumprogram er helt ude af trit med de skattedollar, som præsident Barack Obama er villig til at ofre på rumfarten.

Budget for årene fra 2010 til 2020 lyder på 480 milliarder kroner. Skal det holdes, så kan Nasa blive tvunget om at give dødsstødet til tidligere præsident George Bush's drøm om at sende mennesker tilbage til Månen og senere til Mars.

I første omgang er en ny løfteraket, Ares-5, nærmest sparekniven. Den skulle ellers sende forsyninger til både en Månebase og til Den Internationale Rumstation.

Nyt system baserer sig på rumfærgerne
Nu overvejer Nasa i stedet at udvikle et helt nyt opsendelsessystem, som i højere grad baserer sig på dele fra rumfærgerne, som nærmer sig pensionsalderen. Det skal bestå af faststofraketter og hovedtank fra rumfærgesystemet kombineret med et ubemandet lastmodul. Navnet er SD HLLV (Shuttle Derived Heavy Lift Launch Vehicle).

På papiret skal systemet kunne opsende 80 ton til lav jordbane og 54 ton til Månen. Systemet er en videreudvikling af et tidligere koncept kaldet Shuttle-C.

Hvis Obama og Nasa vælger SD HLLV giver det mening at forsætte rumfærgeprogrammet, indtil de nye systemer er klar.

Derefter skal den nye raket til bemandede opsendelser, Ares-1, tage over. Ares-1X prøveopsendelsen er fastsat til den 31. oktober i år.

Men heller ikke Ares-1 kan vide sig sikker på at gå fri af besparelserne, og må den opgives, så bliver der ingen Måne-fart.

Kun to af syv forslag beholder Ares-raketterne
Lige nu sidder en komité, Augustine-komitéen, og brygger på de muligheder, som Obama har at gøre godt med. Det sker efter en række offentlige møder i USA. Den lange liste af ideer og muligheder er nu kogt ned til syv. De bliver reduceret yderlige, inden de skal præsenteres i det Hvide Hus sidst på måneden.

De syv muligheder deler sig i to grupper: Tre holder sig inden for Nasas-budgettet, og fire kræver bevillinger, udover hvad der er forudset i Obamas budget. Kun to af forslagene omfatter at bibeholde Ares-1- og -5-raketterne. Det ene strækker Constellation-programmet, mens man udnytter rumstationen fuldt ud, og det andet dropper helt rumstationen nu og tager i stedet til Månen hurtigst muligt.

Nasa kan også vælge at droppe beslutning om at pensionere rumfærgerne i 2010. Det kan kun lade sig gøre økonomisk, hvis man dropper Ares-5-raketterne og skifter til ubemandede raketter, som er lang mere baseret på rumfærgesystemet.

Otte afgørende spørgsmål vil være med til at forme Obamas beslutning:

Hvad skal der ske med rumfærgerne?
Hvad med rumstationen?
Hvor meget løftekapacitet behøves?
Skal det nye bemandede opsendelsessystemet baseres på rumfærgerne eller raketter som Ares?
Hvordan kommer astronauterne ud i kredsløb?
Hvad skal det første mål i rummet være for dem?
Hvilken rolle skal kommercielle rumaktiviteter spille?

Den endelige rapport fra Augustine-komiteen skal være klar den 31. august.

Samtidig med komiteens arbejde er det Hvide Hus i gang med at gennemgå den amerikanske rumpolitik, som styrer USA's militære, statslige og kommercielle rumaktiviteter.

Obama forventes at tage en beslutning om det bemandede rumprograms fremtid senere på året.