/rumfart

Nasa overvejer at skrotte rumfærgens afløser

Der mangler så mange i det amerikanske rumprogram, at drømmen om igen at sende mennesker til Månen og senere til Mars er i fare. I første omgang ser toget ud til at være kørt for en ny gigant-løfteraket, allerede inden den er kommet på rampen.

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 13. aug 2009 kl. 16:05

Økonomien i det amerikanske rumprogram er helt ude af trit med de skattedollar, som præsident Barack Obama er villig til at ofre på rumfarten.

Budget for årene fra 2010 til 2020 lyder på 480 milliarder kroner. Skal det holdes, så kan Nasa blive tvunget om at give dødsstødet til tidligere præsident George Bush's drøm om at sende mennesker tilbage til Månen og senere til Mars.

I første omgang er en ny løfteraket, Ares-5, nærmest sparekniven. Den skulle ellers sende forsyninger til både en Månebase og til Den Internationale Rumstation.

Nyt system baserer sig på rumfærgerne
Nu overvejer Nasa i stedet at udvikle et helt nyt opsendelsessystem, som i højere grad baserer sig på dele fra rumfærgerne, som nærmer sig pensionsalderen. Det skal bestå af faststofraketter og hovedtank fra rumfærgesystemet kombineret med et ubemandet lastmodul. Navnet er SD HLLV (Shuttle Derived Heavy Lift Launch Vehicle).

På papiret skal systemet kunne opsende 80 ton til lav jordbane og 54 ton til Månen. Systemet er en videreudvikling af et tidligere koncept kaldet Shuttle-C.

Hvis Obama og Nasa vælger SD HLLV giver det mening at forsætte rumfærgeprogrammet, indtil de nye systemer er klar.

Derefter skal den nye raket til bemandede opsendelser, Ares-1, tage over. Ares-1X prøveopsendelsen er fastsat til den 31. oktober i år.

Men heller ikke Ares-1 kan vide sig sikker på at gå fri af besparelserne, og må den opgives, så bliver der ingen Måne-fart.

Kun to af syv forslag beholder Ares-raketterne
Lige nu sidder en komité, Augustine-komitéen, og brygger på de muligheder, som Obama har at gøre godt med. Det sker efter en række offentlige møder i USA. Den lange liste af ideer og muligheder er nu kogt ned til syv. De bliver reduceret yderlige, inden de skal præsenteres i det Hvide Hus sidst på måneden.

De syv muligheder deler sig i to grupper: Tre holder sig inden for Nasas-budgettet, og fire kræver bevillinger, udover hvad der er forudset i Obamas budget. Kun to af forslagene omfatter at bibeholde Ares-1- og -5-raketterne. Det ene strækker Constellation-programmet, mens man udnytter rumstationen fuldt ud, og det andet dropper helt rumstationen nu og tager i stedet til Månen hurtigst muligt.

Nasa kan også vælge at droppe beslutning om at pensionere rumfærgerne i 2010. Det kan kun lade sig gøre økonomisk, hvis man dropper Ares-5-raketterne og skifter til ubemandede raketter, som er lang mere baseret på rumfærgesystemet.

Otte afgørende spørgsmål vil være med til at forme Obamas beslutning:

Hvad skal der ske med rumfærgerne?
Hvad med rumstationen?
Hvor meget løftekapacitet behøves?
Skal det nye bemandede opsendelsessystemet baseres på rumfærgerne eller raketter som Ares?
Hvordan kommer astronauterne ud i kredsløb?
Hvad skal det første mål i rummet være for dem?
Hvilken rolle skal kommercielle rumaktiviteter spille?

Den endelige rapport fra Augustine-komiteen skal være klar den 31. august.

Samtidig med komiteens arbejde er det Hvide Hus i gang med at gennemgå den amerikanske rumpolitik, som styrer USA's militære, statslige og kommercielle rumaktiviteter.

Obama forventes at tage en beslutning om det bemandede rumprograms fremtid senere på året.



13. aug 2009 kl 19:45

Nicholas Colding

Løft hvorfra ting vejer mindst

Der er sikkert mange smarte og meget kloge folk som ser på dette. Jeg kan i al ydmyghed dog ikke lade være med at tænke, at opsendelsesomkostningerne fortsat er meget høje.

Måske skulle man satse på opsendelser fra månen, i stedet fra jorden, da denne opsendelsestype selvfølgelig kræver meget mindre energi. Vand og brændstof skal altså kunne fremstilles og raffineres ud fra de melementer man kan finde her.

Så mon ikke det vil være klogt at satse på teknologi til at realiserer dette og så automatiserer processen?
Mennesker og kompliceret hardware kan så komme fra jorden.


13. aug 2009 kl 20:57

Niels Brandt

Obama TAG DIG SAMMEN

Tragisk at det visionære program for bemandet rumfart som Bush lancerede og som var hårdt tiltrængt (ja noget godt gjorde manden faktisk) nu er i fare. De amerikanske udgifter til rumfart er endda kun en brøkdel af hvad de fx bruger på at føre krig rundt omkring (OK her er Bush inde i billedet igen). Ingen tvivl om at jeg gerne så en omprioritering her.
Ikke mindst fordi de afledte positive effekter af rumfarten er så store, i form af mange nye teknologier som udvikles i hæsblæsende tempo.

Bemandet rumfart har stået i stampe alt for længe, så det er vigtigt at amerikanerne fastholder visionerne vedr Månen og Mars. Den første mand m/k på Mars, det bliver kæmpestort !!!


13. aug 2009 kl 21:13

Lars Kuur

Re: Løft hvorfra ting vejer mindst

Der er sikkert mange smarte og meget kloge folk som ser på dette. Jeg kan i al ydmyghed dog ikke lade være med at tænke, at opsendelsesomkostningerne fortsat er meget høje.

Måske skulle man satse på opsendelser fra månen, i stedet fra jorden, da denne opsendelsestype selvfølgelig kræver meget mindre energi. Vand og brændstof skal altså kunne fremstilles og raffineres ud fra de melementer man kan finde her.

Så mon ikke det vil være klogt at satse på teknologi til at realiserer dette og så automatiserer processen?
Mennesker og kompliceret hardware kan så komme fra jorden.

Pt kan de ikke engang komme til månen.

Men problemet med Mars er ikke så meget brændstof, når tingene først er ude i rummet er der ikke nogen tyngdeacceleration som skal modvirkes, så der bruges meget mindre brændstof. Problemet er at alt det udstyr som skal med til Mars (og månen) skal afsted fra jorden. Det var det Ares 5 skulle have klaret.

Der er af og til nogle eksotiske forslag på hvordan alt ligefra huse til elektronik kan laves "on spot", det være månen eller Mars, meeeeen


13. aug 2009 kl 22:16

Jan Christensen

god ide

ares 5 skal jo bygges hvis man vil vidre i udviklingen ,og det koster jo i et morderne samfund , men pengene kommer jo ind ved tekniklogiske landvindninger, så europa og amerika burte gå sammen 0m månen og marts ,på tide at komme derop mvh jan


14. aug 2009 kl 09:11

avatar

Kristian von Bengtson


14. aug 2009 kl 09:19

avatar

Casper Madsen

Re: Tragisk, men ikke overraskende...

...

Helt enig, som en bruger på Space.com skriver i en kommentar til deres artikel om samme sag:
"Spending billions to kill people is OK, but to go to space is not... sad :("


14. aug 2009 kl 10:45

Nicholai Vesterløkke

Re: Re: Tragisk, men ikke overraskende...


"Spending billions to kill people is OK, but to go to space is not... sad :("

Strategien er måske at holde bestanden nede, så der ikke er brug for ekstra plads?


15. aug 2009 kl 13:06

Niels Foldager

Re: Re: Løft hvorfra ting vejer mindst


Lars Kuur:

Men problemet med Mars er ikke så meget brændstof, når tingene først er ude i rummet er der ikke nogen tyngdeacceleration som skal modvirkes, så der bruges meget mindre brændstof.

Det er ikke klart for mig, hvad du mener. F.eks.: "... meget mindre brændstof" end hvad?

"Når tingene først er ude i rummet ...".
Hvor er det regnet fra? Tyngdeacceleration er der alle steder, bortset fra Lagrange-agtige steder.

Og masser skal stadig både accelereres og opbremses.

Mvh

Niels Foldager


15. aug 2009 kl 13:07

Niels Foldager

Re: god ide


Jan Christensen:

så europa og amerika burte gå sammen 0m månen og mars

Det er også intentionen.

Mvh
Niels Foldager


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.