Leder: Når vindkraften sejrer ad helvede til

Af Arne R. Steinmark, fredag 14. aug 2009 kl. 07:00

Den gode nyhed er, at vi i Nordeuropa planlægger at opføre vindmøller i et hidtid uset omfang. Det lover godt for klimaet og miljøet. Den dårlige nyhed er, at vi om tre år (3 år!) producerer så meget grøn energi, at vi ikke ved, hvordan vi skal bruge den. Når vinden blæser pænt og bedst kan udnyttes, vil møllerne blive stoppet. Store mængder af miljøvenlig energi vil således gå til spilde, fordi produktion og forbrug skal være i balance.

Vi er i den absurde situation, at vi i praksis kommer til at fyre olie og naturgas af i stor stil, selv om vi har et reelt klimavenligt alternativ. For selv om man i mindst 30 år har diskuteret, hvordan man kan lagre den flygtige vindenergi til senere brug, så er der i dag ingen udsigt til en løsning på denne udfordring på hverken kort eller mellemlangt sigt: Stor overproduktion af grøn strøm bliver en realitet.

Dermed er det også tydeliggjort, at vi godt nok er blevet bedre til at løbe derudad for at øge den grønne energiproduktion, men også at vi i den grad har forsømt at udarbejde en sammenhængende plan for, hvordan energien skal anvendes i forhold til vores forbrug. Den tekniske infrastruktur har vanskeligt ved at følge med, ligesom beskatningen af energi trækker i den forkerte retning. Fra årsskiftet øges statsafgifterne tilmed yderligere på el.

Naturligvis skal vi arbejde hårdt på at øge energieffektiviteten og fortsat investere i energispare-foranstaltninger. Men vi skal også arbejde langt mere aktivt på at flytte energiforbruget til el. Det kræver incitamenter og lovgivning, hvor fossilt forbrug - kul, strøm, gas og olie skal være dyrere at købe, end det grønne alternativ.

Et populært synspunkt
er, at vi skal vaske tøj om natten, når elforbruget er lavt, eller vi skal starte opvaskemaskinen, når det blæser. Da el-udbudet her er større end efterspørgslen, vil det nemlig være billigere for forbrugeren. Imidlertid belægges den rene elpris så store skatter og afgifter, at gevinsten for forbrugeren er mikroskopisk.

Også derfor er de gode intentioner om intelligente elmålere eller husholdningsapparater, der via nettet tjekker kursudviklingen på strømbørsen, spillet helt i bund på udebane og forbliver teknologiske fremtidsmuligheder, indtil de reelt fører mærkbare besparelser for forbrugeren med sig.

Afgørende er det, at klimaministeren sammen med de nordiske og tyske kolleger får sikret, at den nye grønne strøm i den sammenhængende nordeuropæiske elforsyning ikke går til spilde. Herhjemme bør hun snarest kime vedvarende på dørklokken hos transportministeren og skatteministeren. For det er i spændingsfeltet mellem energi-, transport- og afgiftspolitik, at der skal skabes den sammenhæng, så vi fuldt ud kan udnytte den grønne energiforsyning i et fortsat udviklingsorienteret samfund.



14. aug 2009 kl 07:25

john jørgensen

afgifter omlægges

Set herfra er det ikke svært.
Målet er mere VE og en uforandret skatteindtægt.
Et middel kunne være at nedsætte prisen på grøn el og hæve prisen på fossil el og anden energi.
Hvis der kunne opnås enighed, feks bredt i folketinget, eller bedre, i EU, kunne forbrugere og producenter arbejde seriøst for sagen.
Man kunne forestille sig at afgiften på grøn el blev sænket med 20% pr år, og tilsvarende hævet for det fossile forbrug.

Bemærk venligst at dette ikke vil være en gave fra de fossile til VE. Der ligger ubetalte miljøomkostniger ved brug af fossilt brændsel på 30 øre/kwh for naturgas og 50øre/kwh for olien, så lad os nu bare begynde at få balance i tingene.


14. aug 2009 kl 08:15

avatar

Knud Henrik Strømming

Genopfind kontinuitetsligningen

Når der ikke er tidsmæssig overensstemmelse mellem el-produktion og -forbrug og når mulighederne for at regulere enten produktion eller forbrug er begrænsede eller uønskede, så må man lave et lager. Det er velkendt såvel inden for vareproduktion som vandforsyning og en lang række andre felter.

De norske vandkraftmagasiner kan til en vis grænse løse opgaven allerede. Elbiler har et enormt potentiale, men er stadig fremtid.

Det ligger derimod lige til højrefoden at etablere energilagre i form af kunstige, ringformede øer, hvorfra vand pumpes ud, når der er overskud af vindmøllestrøm, og energien genvindes ved at lade vand løbe tilbage gennem turbiner, når der er behov for mere elektricitet i systemet. Ideen om sådanne energi-atoller er fyldigt behandlet i flere forskellige debattråde her på sitet.

Man kan også benytte naturligt forekommende indsøer, fx Korsør Nor, Ringkøbing Fjord, Issefjord/Roskilde Fjord, Østersøen, Middelhavet, fortsæt selv listen. Ift kunstige energiatoller kan der være yderligere fordele eller ulemper ved at benytte naturlige indsøer, afhængigt af de konkrete omstændigheder, bl.a. samtidig beskyttelse mod vandstandsstigninger i verdenshavene. Disse muligheder har også været debatteret flittigt her.

Der skal ikke først udvikles ny teknologi eller opbygges en omfattende infrastruktur, det er blot at gå i gang.


14. aug 2009 kl 08:39

avatar

Christian Munch-Petersen

En god leder - en rædselsfuld rubrik

Overskriften er totalt misvisende.

Sejre ad helvede til er negativt, mens selve brødteksten er positiv overfor vind, og kræver at andre dele af sektoren tager sig sammen.

En bedre rubrik havde været fx:

Grøn energiproduktion kræver store ændringer


14. aug 2009 kl 08:57

Niels Abildgaard

Vindvarme

Vindenergi skal selvfølgelig erstatte den mest betændte og dyreste del af vort fossilforbrug:Fyringsolie og gas.
Det gøres let ved at alle enkeltstående olie og gasfyr har en udefra styret el -varmepatron som kobles ind når vinden blæser.
Når det ikke er gjort for længe siden ,det skyldes hensyn til DONG og olie chaufførernes fagforening.
Hvis der er et to kubikmeter varmtvandslager i hver af disse husstande ,kan vi erstatte to tredjedele af dette landsskadelige forbrug og endda tjene penge på det.
Der bruges bruges ca 40 Petajoule om året til olie og gas udenom fjernvarme og møllerne laver omkring 25,
så det passer meget godt med den nuværende mølletæthed.


14. aug 2009 kl 09:25

Lars Juul

Re: Vindvarme

Det gøres let ved at alle enkeltstående olie og gasfyr har en udefra styret el -varmepatron som kobles ind når vinden blæser.

Vældig god idé.... til om vinteren. Mit olieforbrug har været yderst beskedent siden maj måned, og forventer ikke at skulle koble radiatorerne ind før tidligst omkr. 1. okt.


14. aug 2009 kl 09:42

Poul Petersen

Re: Re: Vindvarme

Spørgsmålet her, er vel udelukkende hvilket delelement i energiproduktionen, der skal fungere som regulator, for det har jo altid været sådan, at der skulle skrues op eller ned for produktionen i forhold til forbruget, så det er det jo ikke noget nyt i. Kl. 18 tænder folk komfuret for at lave mad, og der skal skrues op for strømmen. osv. Kl. 23 slukker det lyset og går i seng, og forbruget falder.
Sådan har det altid jo været. Og uden at det var/er et problem.

Så er det vel bare et spørgsmål om, at:
1. Skrue ned for kraftværkerne når det blæser for meget
2. Standse nogle møller når det blæser for meget.

Og ved ingen vind:
- Skrue op for kraftværkerne
- Koble flere solceller ind

Når vi i dag kan regulere effekten i forhold til forbruget, hvad er så problemet?

Er det ikke bare et spørgsmål om, at vi fremover skal kunne regulere effektbidraget fra VE, ganske som vi idag gør fra kraftværkerne. Dvs. starte /stoppe møller, koble sollceller ind/ud, køre op eller ned i effekten fra kraftværket....

Problemet må udelukkende være, at få udviklet det rette system til at styre disse ting, og helst automatisk.

De burde ikke være en uoverkommelig opgave for nutidens ingeniører?

Eller hænger man fast i traditioner og vanetænkning?

I hård vind behøver måske kun halvdelen af møllerne at køre, og kraftværkerne går i tomgang.
I middel- og svag vind, kører alle møllerne og krafværkerne går i tomgang.

I vindstille og om natten kører kraftværkerne.

Helt ærligt - hvor svært kan det være?

Der behøver ikke at være ret stort spild i det system, ud over spildet til krafværkernes "tomgangskørsel".



14. aug 2009 kl 09:52

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Vindvarme

Hvis vi også skal tænke på økonomien, så vil det være mest optimalt hvis det kun er kraftværkerne der reguleres (da vind og sol er "gratis" energi, når først det er installeret og hver "tabt" kWh der betyder en mere kWh produceret med brændstof).


14. aug 2009 kl 10:03

Poul Petersen

Re: Re: Re: Re: Vindvarme

Hvis vi også skal tænke på økonomien, så vil det være mest optimalt hvis det kun er kraftværkerne der reguleres (da vind og sol er "gratis" energi, når først det er installeret og hver "tabt" kWh der betyder en mere kWh produceret med brændstof).

Og kraftværkerne kan f.eks. generere strøm og varme via biomassefyrede sterlingmotorer, og overskudsstrøm fyres af i elpatroner til varmt vand og overskudsvarme køres til fjernevarme/køling.

Der vil naturligvis ofte være et vist spild. Spild kommer man først uden om, når der indbygges lagre.

Men netop som du siger, hvis man bruger de fossilt fyrede krafværker som regulatorer, så minimerer man i altfald forbruget af fossile brændstoffer mest muligt.


14. aug 2009 kl 10:19

Kim Gissel

Brug strøm når den er grøn!

Kombinationen af intelligente el-målere / ændring af el-afgifter, vil med pisk / gulerods metoden, motivere forbrugere til at bruge strøm når det er grønnest.
Når vi så som forbrugere oplever at el prisen måske koster 10-15 øre/kWh i nat-timerne når det blæser og 4-5 kroner i dagtimerne, når det er vindstille, så vil de fleste forbrugere lægge deres vaner om, og undgå energitung adfærd i de dyreste perioder.
Dette kan realiseres ved en omlægning af afgifterne på el, fra faste ørebeløb pr. kWh, til procentuelle beløb på grundprisen på el, sammenholdt med intelligente elmålere der kan kommunikere med fx hårde hvidevare og afrapportere til internetløsninger hvor forbrugeren via simple grafer kan aflæse de forgangne døgns forbrug og pris.
Udover øget anvendelse af grøn el, vil det desuden give en øget efterspørgsel på timere og intelligente komponenter der kan kommunikere med elmålerne, således at eksisterende hårde hvidevare, el-vandvarmere etc. kan forbruge el når det er billigst.
Den øgede efterspørgsel vil give beskæftigelse til udvikling, fremstilling og montering af disse komponenter.
Staten vil ikke miste indtægter i form af afgifter, da det der mistes når grundprisen på el er lav, hentes ind når grundprisen er høj… (gyngerne og karrusellerne)
Den del af erhvervslivet der arbejder i ”kontortid” vil få øget incitament til at reducere deres el-forbrug, hvorimod den tunge industri ikke vil opleve en større ændring i deres udgifter til el, da de som ofte arbejder i døgndrift, hvorved de får glæde af både billig og dyr el.


14. aug 2009 kl 10:39

avatar

Per A. Hansen

Re: Brug strøm når den er grøn!

Fin overskrift, der sætter fokus på VEs største problem, den uforudsigelige energiproduktion.
Hvis det problem skal løses, er det ikke nok at snakke, der skal forskes i systemer, hvor man på mest effektive måde kan lagre el-energien med mindst mulige tab.
Der er nævnt nogle muligheder i debatterne, men bortset fra lidt ris og ros, sker der ikke ret meget.
Hvad skal vi gøre ved det eloverskud, vi kan forvent i perioder med den udbygning af vindenergien, som de fleste politikere ser som den endegyldige løsning på vor energiproblemer i fremtiden?

Mvh
Per A. Hansen


14. aug 2009 kl 10:43

avatar

Martin Bøgelund

Re: Re: Re: Re: Vindvarme

Hvis vi også skal tænke på økonomien, så vil det være mest optimalt hvis det kun er kraftværkerne der reguleres (da vind og sol er "gratis" energi, når først det er installeret og hver "tabt" kWh der betyder en mere kWh produceret med brændstof).

Du har fat i det helt rigtige. Nu er det jo mest ingeniører der tales til her, og så er det oplagt at der går Georg Gearløs i den.

Men som du siger er det en økonomisk øvelse der skal til i første omgang - det er en meget enklere opgave at have med at gøre, når først det overordnede setup er defineret. Ellers ender det bare med at det bliver enten a-kraft eller strømproducerende alger, eller hvad vi ellers får at se af spøjse forslag.

Når jeg tænder for strømmen, kan jeg ikke se om den kommer fra en vindmølle eller fra fossile brændstoffer - og i realiteten kommer den nok lidt begge steder fra.

Det er derfor ikke længere relevant at afgiftsbelægge forbruget, da møller så rammes lige så hårdt som fossil afbrænding.

Nej, som du siger er det produktionen af el hvor afgiften skal lægges. Afgift på fossile brændstoffer skal erstatte afgifter på el-forbrug. Dette vil tvinge omkostningsminimerende energiselskaber væk fra fossile brændstoffer over på mere miljøvenlige energiformer.


14. aug 2009 kl 10:59

Jens Wenzel Andreasen

Re: En god leder - en rædselsfuld rubrik

Det virker som om meget få skribenter på Ingeniøren har læst IDA's klimaplan 2050. I baggrundsrapporten kan man for eksempel læse om gennemregnede energisystemer for 2015, 2030 og 2050 med konkrete tiltag for eliminering af el-overløb. Metoderne findes, men som allerede påpeget, så skal de relevante brancher og styrelser tage ansvar for implementeringen.


14. aug 2009 kl 11:20

Nils Peter Astrupgaard

Re: afgifter omlægges

Set herfra er det ikke svært.
Målet er mere VE og en uforandret skatteindtægt.

Det svære er enkelt.

Afskaf dog det komplet forvridende energi og skattecirkus - for ikke at tale om kvoter - og erstat det med afgifter på de enkelte ressourcers påvirkning af omgivelserne. Det gøres enklest ved at indføre afgifter på ressourcer.

Herefter er en åben og gennemskuelig markedsbane skabt og alle deltager på lige fod.


14. aug 2009 kl 11:35

Leif kjærsgaard Andersen

GRØN ENERGI

Jeg forstår at der politisk nu også tales for at sætte skub i jordvarmeanlæg. Det kan måske forklares med det politiske ønske om flere vindmøller.

Hvis det også gælder områder med anden tilslutningspligt, vil det være fint. Gælder det kun land- og/eller yderområder, så bruger vi her allerede i dag ofte korn-og/eller pillefyr eller anden alternativ energiforsyning. Selv har jeg valgt jordvarmeanlæg for egen regning og uden nogen tilskud, da jeg i 2006 skulle udskifte gammel oliebrænder.

Personligt ville det være fantastisk med billig el i de kolde vinternætter. Mine koblede Dannebrogsvinduer med energiglas begrænser varmetabet fra vinduerne og tillader solens varmestråler at tilføre indeklimaet energi.

Jeg kunne måske supplere elforsyningen med solceller, som nok skulle give et pænt bidrag på en lys og solrig vinterdag.

Det vigtigste er at reducere brugen af energi fra fossilebrændsler mest muligt eller helt undgå det.

For mig at se er politikerne noget ambivalente på området. De taler for grøn energi men vil ikke frasige sig de mange dejlige afgiftskroner i deres altid slunkne kasse. Afgifter på grøn energi medfører jo erfaringsmæssigt mindre kritik fra vælgerne, så det er jo også mere behageligt for politikere at have den "skrue" at dreje på hele tiden.

Det er naturligvis oplagt at det er kraftværkerne baseret på afbrænding af fossile brændsler som skal reguleres ind efter hvor meget energi sol, vind og vand kan bidrage med.

Her kommer så det politiske dilemma igen. Økonomien kan ikke hænge sammen i kraftværkerne, hvis de skal levere mindre og mindre strøm, ligesom økonomien i etableringen af fjernvarme- og naturgasledninger kun hænger sammen fordi politikerne fratog borgerne et frit valg af energiforsyning.

Derfor tror jeg også at det politiske ønske om udbredelsen af jordvarmeanlæg desværre forbliver politisk retorik. I dag har vi i land- og yderområderne frihed til at vælge varmeforsyning efter eget hoved, så hvis det politiske ønske er oprigtigt så forudsætter det at politikkerne må gå den bet at skulle undergrave økonomien i deres eget værk i form af fjernevarme-og/eller naturgasforsyningspligten i de fleste byområder og dermed risikere at få kritik for de mange milliarder, der så vil være spildt på de politiske projekter for varmeforsyning.

Jeg er helt sikkert ikke den eneste her i landet der investerer i bæredygtige løsninger af egen lomme uden tilskud, men hvis politikkerne ville garantere borgerne mod senere overgreb på deres egne valg, så ville der sikkert også være endnu flere som ville vælge bæredygtige løsninger.

De bæredygtige løsninger er der allerede i dag, men bliver ofte modarbejdet af forskellige andre interesser end lige netop det bæredygtige element i løsningerne.

Her er politkkkerne desværre selv den største bremse i relation til udbredelsen af og forkningen i bæredygtige løsninger.

Politikkerne skal ikke vælge løsningerne, men give grundlaget for at virksomheder og borgere finder og anvender nye og bedre løsninger.

Hvordan man får politikkere til at begrænse deres magtudfoldelse er så det store spørgsmål for de teknoligiske løsninger skal nok blive udviklet, hvis ikke politikkerne kvæler "barnet".










14. aug 2009 kl 11:51

Per Bromand Nørgård

Re: En god leder - en rædselsfuld rubrik

Der er masser af tekniske løsninger på at øge vindenergiandelen, som tilmed er økonomisk attraktive - bl.a. på grund af teknologieksportmulighederne. Det er den politiske vilje der mangler.


14. aug 2009 kl 11:57

john jørgensen

Re: Vindvarme

Hvis der er et to kubikmeter varmtvandslager i hver af disse husstande ,kan vi erstatte to tredjedele af dette landsskadelige forbrug og endda tjene penge på det.

Ja, mange har plads til 2 eller 5 palletanke og 500 mm isolering udenom. Pris max 2000 hvis du selv gider.
El-patronen kan værket passende levere som tak for lagerkapacitet.


14. aug 2009 kl 12:45

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Vindvarme

Det gøres let ved at alle enkeltstående olie og gasfyr har en udefra styret el -varmepatron som kobles ind når vinden blæser.

Vældig god idé.... til om vinteren. Mit olieforbrug har været yderst beskedent siden maj måned, og forventer ikke at skulle koble radiatorerne ind før tidligst omkr. 1. okt.

Svømmepøl, karbad og Jacuzzi?


14. aug 2009 kl 12:48

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Brug strøm når den er grøn!

Hvad med at vi har et aluminiums værk som øger produktionen når det blæser meget?

Eller vi smelter skrotmetal om når det blæser meget.

Begge dele bruger sikkert meget strøm.


14. aug 2009 kl 12:58

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Brug strøm når den er grøn!

Hvad med at vi har et aluminiums værk som øger produktionen når det blæser meget?

Eller vi smelter skrotmetal om når det blæser meget.

Begge dele bruger sikkert meget strøm.

-Varmelagring, så biobrændsel kan bruges til el når det er vindstille.
-Inddrage så stor del af vejtransport som muligt.
-Udnytte de allerede eksisterende muligheder for at handle med Norge, så deres vandlagre kun bruges ved vindstille.
-Hjemlige lagre (højde, trykluft).

Der er flere muligheder for at bruge overskudsstrøm, men mangel på priser på løsningerne.


14. aug 2009 kl 14:26

avatar

Knud Henrik Strømming

Re: Brug strøm når den er grøn!

Hvorfor er det kun el-forbruget, der skal påvirkes gennem variable priser? Hvorfor skal fjernvarmeprisen ikke også svinge, således at der opstår et incitament for at spare på varmen om natten, hvor (bl.a.) samproduktionen af el og varme giver overskud af el og underskud af varme?

Typisk er varmeforbruget meget mindre tidskritisk og kan dermed med væsentligt færre gener følge en varierende pris.

Brug VARME når den er grøn.


14. aug 2009 kl 14:36

Lars Juul

Re: Re: Re: Vindvarme

Svømmepøl, karbad og Jacuzzi?

Hæ, jeg ved ikke om løsningen er at ændre livsstil for at forbruge den overskydende VE. På den anden side er der forekommet underligere ting i DK's energipolitik (CO2 afgift på VE, etc.)


14. aug 2009 kl 23:02

avatar

Peter Favrholdt

Vind el-produktion og forbrug

Hvis det har interesse har jeg lavet en graf der viser forbrug og produktion i DK de sidste syv dage (det er meget sjovt at se udsvingene):

http://how.dk/~pfavr/el.html

mvh. Peter


14. aug 2009 kl 23:15

Poul Petersen

Re: Vind el-produktion og forbrug

Hvis det har interesse har jeg lavet en graf der viser forbrug og produktion i DK de sidste syv dage (det er meget sjovt at se udsvingene):

http://how.dk/~pfavr/el.html
Se se se - det var interessant - der bliver med den nuværende bestand af møller vist kun overløb i de weekender hvor det blæser hårdt.

Der er for mig at se plads til masser af møllestrøm i det her endnu, inden vi kommer i nogen form for problemer, andet en nogle få gange om året

Men skal der være fornuft i det, så kræver det minimum tre ting:

1: Solceller til el-produktion i dagtimerne, og
2: Møllerne skal kunne kobles ind / ud efter behov
3: Sammenkobling af landsdelene, så møllerne i vest kan levere til øst og omvendt alt efter hvordan vinden blæser.

Kraftværkerne har vi så til indsats på vindstille dage og nætter.


14. aug 2009 kl 23:57

Peter Madsen

Re: Vind el-produktion og forbrug

En god debat, hvor der tænkes kreativt i stedet for sortsyn - der er ikke en løsning, men omlægning af afgifterne til brændsler i stedet for el ville gøre "markedet" til en medspiller.
Hvis vore politikere tænkte mere på incitamenter end tilskud til enkelte produktionsformer, ville vi være nået langt.
To ting man kan se ud af ugegrafen: Markant dyk i forbruget om natten og (desværre) en del døgn, hvor vindmøllerne ikke laver noget af betydning.
Effekten af begge dele kunne afbødes ved at sammenkoble vore el-net øst-vest i stedet for nord syd. Døgnet bevæger sig fra øst mod vest og lavtrykspassagerne modsat.
Endelig må vi indse, at vi skal omstille så meget lokalt, fossilt forbrug til el - for el kan produceres af den bredeste vifte af kilder.
At lagre strøm koster effektivitet. At pumpe vand op i et reservoir og tilbage genne en turbine betyder vel et tab på ca. 60 % - bedre end de fleste andre realistiske lagerteknikker. Det betyder så lidt, når elprisen fluktuerer mellem 5 øre og 60 øre - så har man faktisk omkring 15 øre/pr. anvendelse til forrentning af investeringen af lagerkapacitet for 1 kwh.


15. aug 2009 kl 01:44

Bo Kjeld Villesen

JORDVARMEANLÆG med MINDRE EL-FORBRUG?

1) ... hvis nu man indretter et jordvarmeanlæg med en 2 m3 varmtvandstank .. GODT ISOLERET .. og indretter jordvarmeanlæggets styring til at køre efter temperaturen i denne VV-tank .. så kan kompressorens el-forbrug vel nedsættes?

2) .. kan nogen svare på, om de nuværende jordvarmeanlægs-leverandører kan klare det? .. jeg påtænker jordvarme ...

3) .. og en senere el-patron-styring kunne vel påmonteres, den dag der opstår billigere periodestyring på el-systemet ..

VH fra BO Villesen


15. aug 2009 kl 13:37

Arne Kraglund

Re: Re: Re: Vindvarme

I hård vind behøver måske kun halvdelen af møllerne at køre, og kraftværkerne går i tomgang.

Der er lige det problem at fjernvarmekunderne skal have varme, altså skal kraft-varmeværkerne køre under alle omstændigheder med mindre de får installeret elpatroner - nogen store nogen....


15. aug 2009 kl 14:58

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Vind el-produktion og forbrug

. At pumpe vand op i et reservoir og tilbage genne en turbine betyder vel et tab på ca. 60 % -

Du skal regne med ca. 80% systemvirkningsgrad for pumpkraftlagre. Meget effektivt.


15. aug 2009 kl 15:00

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Re: Re: Vindvarme

Der er lige det problem at fjernvarmekunderne skal have varme, altså skal kraft-varmeværkerne køre under alle omstændigheder med mindre de får installeret elpatroner - nogen store nogen....

Eller også skal varmekunderne benytte en række decentralt anbragte elpatroner i lokale varmebeholdere/fremløbsledninger. Det er nok en del mere intelligent


15. aug 2009 kl 18:13

Peter Madsen

Re: Re: Re: Vind el-produktion og forbrug

Hej Nils
Når du siger systemvirkningsgrad, mener du så, at du får 80 % af dit input tilbage (når det ikke blæser)? Det lyder alt for godt efter mine begreber, men lad høre. Så skal jeg i hvert fald have fundet en anden pumpeleverandør.
Min overslagsberegning: Først sætter vi strøm til en el-motor og får ca. 80 % af energien omsat til bevægelsesenergi - den energi driver en centrifugalpumpe, der omsætter til kinetisk energi i vandet - med en virkningsgrad på måske 80 % - endelig har du et ledningstab, som kan være meget lille. Men du ender med at have fået beliggenhedsenergi på 64 % af den anvendte el-energi. Den anden vej er processen meget lig den første (en turbine driver en dynamo) og kan måske omsætte 64 % af beliggenhedsenergien til el. Summa summarum: Du får 41 % af din anvendte el tilbage - altså et tab på 59 %. Har du en referance, der afviger væsentligt fra disse tal, ville jeg meget gerne se den.


15. aug 2009 kl 18:26

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Vind el-produktion og forbrug

http://en.wikipedia.org/wiki/P...city

Taking into account evaporation losses from the exposed water surface and conversion losses, approximately 70% to 85% of the electrical energy used to pump the water into the elevated reservoir can be regained.[1] The technique is currently the most cost-effective means of storing large amounts of electrical energy on an operating basis, but capital costs and the presence of appropriate geography are critical decision factors.


15. aug 2009 kl 19:37

Henrik Stiesdal

Re: Re: Re: Re: Re: Vind el-produktion og forbrug

Hej Peter

Det, der er galt i dit regnestykke, er, at du bruger virkningsgrader, som er relevante for små maskiner. For store maskiner skal du bruge nogle helt andre tal for virkningsgraderne:

Motor / generator: ~96%
Pumpe / turbine: ~95%, til tider højere

Det giver i bedste fald en systemvirkningsgrad (fyldning / tømning) af størrelsesordenen 85%. Med perioder, hvor man kører på del-last med lidt ringere virkningsgrad, og med lidt strømningstab i rør m.v., antages det normalt, at man ved store anlæg havner på ca. 80% i middel for pumped hydro storage.


15. aug 2009 kl 20:14

Peter Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vind el-produktion og forbrug

Tak til Henrik og Anders
Jeg er overrasket - og overbevist.
Det betyder blot, at der er meget bedre økonomi i vandlagre - synd, det vil fylde så meget på Himmelbjerget, måske vi skal satse på at nordmændene eller svenserne lagrer?


15. aug 2009 kl 21:32

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Vind el-produktion og forbrug

Min overslagsberegning: Først sætter vi strøm til en el-motor og får ca. 80 % af energien omsat til bevægelsesenergi - den energi driver en centrifugalpumpe, der omsætter til kinetisk energi i vandet - med en virkningsgrad på måske 80 % - endelig har du et ledningstab, som kan være meget lille. Men du ender med at have fået beliggenhedsenergi på 64 % af den anvendte el-energi. Den anden vej er processen meget lig den første (en turbine driver en dynamo) og kan måske omsætte 64 % af beliggenhedsenergien til el. Summa summarum: Du får 41 % af din anvendte el tilbage - altså et tab på 59 %. Har du en referance, der afviger væsentligt fra disse tal, ville jeg meget gerne se den.

KOrrerkt når det er små pumper og små motorer. Men når det er store opstillinger er det nogle helt andre virkningsgrader som er langt langt bedre.

Engelske dinorwig har en akkumuleringskapacitet på 6 - 7 Gwh og genvinder minimum de 80 %. Og kan iøvrigt være på nettet med over 1 Gw 30 sec efter GO, fordi trykluft Accelerer turbinehjul op i fart.

Dinorwig se http://www.fhc.co.uk/dinorwig.....htm


15. aug 2009 kl 21:35

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vind el-produktion og forbrug


Det betyder blot, at der er meget bedre økonomi i vandlagre - synd, det vil fylde så meget på Himmelbjerget, måske vi skal satse på at nordmændene eller svenserne lagrer?

Tyge har ganske godt overbevist mig om, at vores broderfolk ikke bare lagrer for os. Det må vi selv sørge for, da de selv vil tjene pengene i forbindelse med deres egen massive udbygning med vind.

Anders har lavet et stort stykke arbejde - Tyge arbejder på at verificere.

Vi skal selv udføre "pumped storage"!

Mulighederne er store. De laveste pumpekraftværker i Tyskland er på kun ca. 100 meter og der findes flere muligheder i danske bakkedrag. Pumpesøerne kan endda anlægges underjordisk.

En meget interessant lokation er saltminerne ved Dansk Salt/Akzo ved Hobro. Angiveligt er der helt op til en kilometer lodret drop til bunden af disse.

Endelig er der KEMA atollerne, hvor der pumpes vand ud af nogle store huller etableret i havet omkring Danmark. Kriegers Flak mellem Sjælland og Bornholm er et yderst interessant område for en sådan atol - bl.a. fordi også svenskerne og tyskerne vil udnytte området til havmøller Det giver nogle unikke muligheder.

Kriegers Flak vil være med til at binde de tre landes elnet bedre sammen. Storebæltsforbindelsen er meget væsentlig i et dansk perspektiv. En forbindelse til Skotland med deres vindkraft og højdelagre er imidlertid ikke drøftet endnu - men burde kraftigt opprioriteres. Vi går en spændende fremtid i møde, hvis der begynder at ske noget på disse områder!

Jeg håber, at vores diskussioner her, får Energinet.dk til seriøst at sætte et udrredningsarbejde igang vedr. de muligheder vi har og hvordan de kan afstive elsystemet.


15. aug 2009 kl 21:56

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vind el-produktion og forbrug

En meget interessant lokation er saltminerne ved Dansk Salt/Akzo ved Hobro. Angiveligt er der helt op til en kilometer lodret drop til bunden af disse.

Man kan da ikke tømme en salthoste for vand eller gas under tryk: "styrter" den ikke sammen!!!


15. aug 2009 kl 21:58

Benny Amorsen

Acceptér overløbet

Hvis ellers det holder sig under måske 20% af tiden, så tror jeg ikke det kan betale sig at bygge lagre. Byg flere lavvindsmøller for de penge, I ellers ville have brugt til lagre... Og så helt generelt: Byg større møller uden at lave generatorerne større. Maksimalproduktionen er uinteressant; det er mere interessant hvor meget der kan produceres i median-vind.


16. aug 2009 kl 08:13

Tyge Vind

VIND.... kort og godt

Til: Nils Peter Astrupgaard, 15.08.2009 kl 21:35

Tak for din gode oversigt, som jeg vil forsøge leve op til.

De to energimagasiner i højdelagret vand (potentiel energi), som jeg bedømmer interessante for udbygget dansk vindkraft uden CO2, er:

1) Østersøens sænkning med mindst 10 m: [ØSTERS]

2) Dybdelager, 1 km^3 og 1 km nede: [SALT]

Talværdierne er kun mine vilkårligt noterede uden (bag)tanker i øvrigt.
Mine overslag og måske Anders Jakobsens program kan sætte lidt mere fakta til disse yderligheder for tilstrækkelige magasiner for vindkraften i Danmark.

Data for de to magasiner kommer, men det tager også lidt tid, hilser Tyge


16. aug 2009 kl 08:39

avatar

Aage Andersen

Re: VIND.... kort og godt

Tyge Vind

De to energimagasiner i højdelagret vand
(potentiel energi), som jeg bedømmer interessante for udbygget dansk vindkraft uden CO2, er:

1) Østersøens sænkning med mindst 10 m: [ØSTERS]

En sænkning af Østersøen med mere end 1 meter faar du ingen miljøforkæmpere til at godtage

Hvis man lagrer baade brint og ilt i en salthorst, som man nu gør med naturgas vil man kunne opnaa en forbedring af virkningsgraden. I øvrigt er virkningsgraden sekundær, i det energikilden (vinden) er uudtømmelig. Det er økonomien, der sætter grænsen.


16. aug 2009 kl 14:15

Tyge Vind

Aages påstande


Hej Aage

"En sænkning af Østersøen med mere end 1 meter faar du ingen miljøforkæmpere til at godtage"

Det gælder måske i Danmark, Sverige og Finland, men i de større områder omkring floderne Odra, Vistula, Neman, Daugave og Narva på op imod 1 miljon km^2 er der nok mange der vil være glade for at slippe de gentagne oversvømmelser.


"I øvrigt er virkningsgraden sekundær, i det energikilden (vinden) er uudtømmelig. Det er økonomien, der sætter grænsen."

Vinden er ikke uudtømmelig, men der findes rigelig energi, og dog ikke effekt overalt hele tiden.

Økonomien kan forenkles til kroner pr kilowatt gange timer. Helt lineære sammenhæng.
Får du færre kW pga lavere virkningsgrad stiger prisen.
Kan du køre kortere tid stiger prisen, det er vinds og sols akilleshæl, som nogen forsøger råde bod på.

Mvh Tyge


16. aug 2009 kl 15:05

avatar

Aage Andersen

Tyges påstande



"I øvrigt er virkningsgraden sekundær, i det energikilden (vinden) er uudtømmelig. Det er økonomien, der sætter grænsen."

Vinden er ikke uudtømmelig, men der findes rigelig energi, og dog ikke effekt overalt hele tiden.


Saa længe solen skinner vil der være vind.


Økonomien kan forenkles til kroner pr kilowatt gange timer. Helt lineære sammenhæng.
Får du færre kW pga lavere virkningsgrad stiger prisen.

Det er ikke rigtigt. Hvis du stræber efter 100% virkningsgrad kan det blive meget dyrt. Hvis 10 møller med 10 % virkningsgrad er billigere end 1 mølle med 50 % vg, bør man vælge de billige.


16. aug 2009 kl 15:30

Niels Hansen

Re: Tyges påstande

Det er ikke rigtigt. Hvis du stræber efter 100% virkningsgrad kan det blive meget dyrt. Hvis 10 møller med 10 % virkningsgrad er billigere end 1 mølle med 50 % vg, bør man vælge de billige.

Johe! Men der er vist et stykke vej endnu! Pt! Koster havvindmøllestrøm 600 kr/Mwh.


16. aug 2009 kl 15:39

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Tyges påstande

Johe! Men der er vist et stykke vej endnu! Pt! Koster havvindmøllestrøm 600 kr/Mwh.

Det koster el-forbrugerne 600 kr/Mwh, men sælges på Nord Pool til ca. det halve en rigtig god forretning!


17. aug 2009 kl 10:00

Uffe Merrild

Re: Acceptér overløbet

Hvis ellers det holder sig under måske 20% af tiden, så tror jeg ikke det kan betale sig at bygge lagre. Byg flere lavvindsmøller for de penge, I ellers ville have brugt til lagre... Og så helt generelt: Byg større møller uden at lave generatorerne større. Maksimalproduktionen er uinteressant; det er mere interessant hvor meget der kan produceres i median-vind.

Det er det marked Vestas' V112 skal adressere. Så vidt jeg ved så er der flere fabrikanter der går efter lavvindsmølledesignet efterhånden.

Der findes dog stadig lavvindsmøller på markedet i forvejen, fx en 2MW med 100m vinger. Det anslås at lavvindsmøller udgør 80% af det samlede marked for vindenergi, så det er oplagt for fabrikanterne at designe møller til netop det marked.


17. aug 2009 kl 12:02

Tim Holst Petersen

Re: GRØN ENERGI

Jeg forstår at der politisk nu også tales for at sætte skub i jordvarmeanlæg. Det kan måske forklares med det politiske ønske om flere vindmøller.

Det _kunne_ også forklares med, og måske mere sandsynligt, med, at folk har lyst til at spare voldtægts-penge og ikke være stavnsbundne af de regerende kraftvarmeværker. Stavnsbundne til at betale de aldeles absurde priser, der bliver dem _pålagt_ (de kan ikke gøre noget).

Den absolut _eneste_ grund jeg ser til at investere i et jordvarmeanlæg er, at give fjernvarmeværkerne fingeren og spare et _shit_load penge.... og det er temmeligt attraktivt, i mine øjne. Det er gund nok.

Smid et solcelleanlæg op på taget, og så er pumpen til jordvarmeanlægget ovenikøbet drevet.


17. aug 2009 kl 14:05

Anders Mortensen

Re: Re: GRØN ENERGI

I skriver alle at kraftværkerne skal stå på stand by til de tider når det ikke blæser ?

Men hvordan skal vi dimensionere, hvor mange kraftværker der skal stå stand-by ? Skal vi kunne dække 100 % af el-forbruget, hvis det bliver overskyet og vinden lægger sig ?

For det koster immervæk en pæn bunke penge, at vedligeholde og have mandskab på stand-by, og hvis udsigten til kun at køre måske 50 % af året, så tror jeg det er en dødsejler for alle kraftværksoperatører.


17. aug 2009 kl 14:30

avatar

Karlo Brondbjerg

Re: GRØN ENERGI - Anders M.

I skriver alle at kraftværkerne skal stå på stand by til de tider når det ikke blæser ?

Men hvordan skal vi dimensionere, hvor mange kraftværker der skal stå stand-by ? Skal vi kunne dække 100 % af el-forbruget, hvis det bliver overskyet og vinden lægger sig ?

For det koster immervæk en pæn bunke penge, at vedligeholde og have mandskab på stand-by, og hvis udsigten til kun at køre måske 50 % af året, så tror jeg det er en dødsejler for alle kraftværksoperatører.

100 % enig.
Hvis mølleparken udviddes med 6-800 % i år 2040-50 for at afskaffe fossil energi, vil vi om vinteren få opbygget store varmelagre af overskudsstrømmen fra vinden. De dage hvor der er vindstille vil der stadig være brug for EL, især da transportsektoren antagelig også er EL drevet. Denne energi skal komme fra biomasse og gas, men det kræver at værkerne kører på stand-by
Sådan som jeg ser det kan den vedvarende energi ikke klare sig uden KK, hvilket vore naboer også har indset for lang tid siden, og derfor satser på begge dele.
karlo Brondbjerg


17. aug 2009 kl 15:08

avatar

Aage Andersen

Re: Re: Re: GRØN ENERGI

I skriver alle at kraftværkerne skal stå på stand by til de tider når det ikke blæser ?

Men hvordan skal vi dimensionere, hvor mange kraftværker der skal stå stand-by ? Skal vi kunne dække 100 % af el-forbruget, hvis det bliver overskyet og vinden lægger sig ?


Ja 100% standby er konsekvensen, hvis vi skal klare os med vedvarende energi. Med pumpekraftværker og brintfremstilling mener jeg ikke det er utopi, selvom lidt kernekraft nok ville være ønskeligt.


21. aug 2009 kl 11:32

Jytte Kaad Jensen

Der mangler en brik i puslespillet

Jeg har læst indlæggene om vindkraften i Ingeniøren i fredags – og jeg føler trang til at give et par kommentarer. Man gør meget ud af at opfatte vindkraften som en overproduktion, men det er jo nok fordi det forudsættes, at den konventionelle el-produktion skal køre samtidig med vindkraften. Det er ikke nødvendigvis tilfældet at vindkraften er et supplement – hvis vi skal være grønne skal vindkraften jo bruges til at erstatte den konventionelle kraft.

Det er her vi har brug for et nyt tankesæt. Vi skal ikke tale om vindmøller og heller ikke om vindmølleparker – men i stedet tale om vindkraftværker med egenskaber der ligner dem, de konventionelle kraftværker har. I vindmølleindustrien bruges en del kræfter på at skabe vindkraftværket med egenskaber til regulering af spænding, effekt mv. Det er denne brik der mangler i Ingeniørens dækning af emnet.

En indvending vil selvfølgelig være at de konventionelle kraftværker har brændselslagre, så deres produktion kan planlægges. Det har et vindkraftværk i sagens natur ikke – men med et integreret lokalt el-lager kan et vindkraftværk jo overkomme en del af denne mangel - også her er der udvikling i gang. Lagring af vindenergi i stor skala er ikke et teknisk problem, men alene et spørgsmål om økonomi – som i øvrigt må forventes at blive bedre i takt med storskala produktion af batterier til el-biler.
Det er derfor ikke korrekt når lederen i fredags skriver, at der ikke er udsigt til en løsning på lagring af vindenergien. Der er faktisk eksempler på at der er bygget lagre ved vindmølleparker for at kunne udjævne og planlægge produktionen bedre. Der er ligeledes adskillige eksempler på at lagre er bygget for at kunne spare en udbygning af nettet.

Udbygning af nettene kan ikke helt undgås, men med lagring kan vi nå et godt stykke ad vejen og spare en del af udbygningen.

Jeg vil gerne opfordre Ingeniøren til at inddrage alle puslespillets brikker.

Med venlig hilsen
Jytte Kaad Jensen


22. aug 2009 kl 16:14

Niels Hansen

Send flere penge her går det godt!

Hvor Jytte Kaad Jensen sidder i vindmølleindustrien er jeg ikke umiddelbart klar over, men at hun er lønnet at denne er hævet over en hver tvivl når man igen skal hører på denne lobbyistiske geniale klagesang over for det politiske system.

Ja! Send flere penge her går det godt!

Jeg har nu snart gennem flere år henvendt mig til vindmølleindustrien og navnlig til Vestas om synergien mellem mølleproduktion og varmepumpeproduktion og herunder akkumulering af varmeproduktionen så 100 % møllestrøm medgår til varmeproduktion til bysamfund eller i praksis omlægge fjernvarmeproduktion ved fossilt energi til møllestrøm ved varmepumper. Det forekommer jo særdeles vanvittig i et land som danmark der gennem snart flere menneskealdre har produceret store kølehuskompressorer af meget høj kvalitet som netop kunne virke i store systemer og herved forsyne vore byer og storbyer med varme, at denne teknologi, ikke skal tages i brug.

Her en Rapport fra Viborg kraftværk se side 15. Altså over 16 Mw spild fra en varmeproduktion på under 50 Mw fra værket se http://www.xc1.dk/dok/dok1/Pdf....pdf som totalt spildes som uden problem kunne akkumuleres som lavtemperatur varme og tilføres fjernvarmenettet via møllestrøm og varmepumper og herved øge brugen af møllestrøm, men på kommercielle vilkår i konkurance med alm varmeproduktion.

Men hos mølleindustrien mødes hver gang totalt tomme og ligegyldige sagsbehandlere hvor der kun er en ting som tæller og det er at vride hånden om på det politiske system for at tvangsudskrive store regninger til den danske befolkning omkring mølleprojekter hvor produktionen overvejende er totalt ubrugelig.

Hvorfor skal den danske vindmølleindustri partu være en gumpetung og ligegyldig organisation når der tænkes på egen indtjening og jo herunder de aktionærer som i sidste ende burde nyde godt af en ordentlig og aktiv firmapolitik?

Nu investeres der givet i nærheden af 500 mio i Viborg i et totalt idiotisk geotermisk varmeprojekt, optimering af det eksisterende værk og en affaldsforbrænding. For det første forekommer det da mærkeligt at vindmølleindustrien ikke vil have disse 500 mio kr i deres kasser eller i hvert fald en del heraf, og herved 100 % forsyne Viborg ved møllestrøm og varmepumper til en kostpris til en brøkdel af det vanvid som nu sættes i gang. Men vigtigst at virke til at varmesystemer virker i synergi med mølleudbygningen hvor systemerne ligger standby når mølleproduktionen er vigende, hvorunder systemerne stadig forsyner byerne med varme uden brug af strøm. Det som nu sker i Viborg er at alene strømforbruget til at cirkulere vand ned i jorden er 10 % af det samlede varmeudbytte herefter energi til cirkulation i det overordnede net og energi til absorption ved affaldsvarme. Dette virker kun til at belaste det overordnede elenergisystem maksimalt i de perioder hvor energi netop er en mangel når møllerne ikke producerer.


En indvending vil selvfølgelig være at de konventionelle kraftværker har brændselslagre, så deres produktion kan planlægges. Det har et vindkraftværk i sagens natur ikke – men med et integreret lokalt el-lager kan et vindkraftværk jo overkomme en del af denne mangel - også her er der udvikling i gang. Lagring af vindenergi i stor skala er ikke et teknisk problem, men alene et spørgsmål om økonomi – som i øvrigt må forventes at blive bedre i takt med storskala produktion af batterier til el-biler.

Dette er jo en total mangel på indsigt i de problemer det danske energisystem står over for i den nuværende situation, og en politiserende drejning af hele problemstillingen omkring møllestrømmen. Det er da korrekt at på sigt skal møllestrømmen kunne akkumuleres og indsættes når regioner behøver strømproduktion for herved ikke at belaste de overordnede produktionskapaciteter og herunder ledningsnet. Men her og nu forekommer det totalt virkelighedsfjern at fremfører disse argumenter når der netop forekommer så uendelig store indtjeningspotentialer for mølleindustrien og herunder den danske industri som en helhed, som netop vil udfase fossilt energiforbrug ang mass. Men de overordnede prioriteter er ikke at udtage møllestrøm og akkumulere denne, med at udtage møllestrøm og bruge denne strøm til at forsyne byerne med varme så man aflaster den kraftvarmeproduktion som netop ikke lader sig nedlukke når møllerne producerer, hvor det eneste faktuelle alternativ er kedelproduktion som er noget svineri.

Nu er der jo forhold som mølleindustrien ikke helt har forstået og det er at man skal kravle før man kan gå og det vil altså sige man skal ikke til stadighed vride armen om på det politiske system for at tvangsudskrive massive milliardbeløb til tåbelige og nyttesløse mølleprojekter hvor nyttevirkningen kun forekommer i nogle luftkasteller hvor ingen kan sige hvor udgifterne hertil ender!

Den eneste faktuelle grund til at møllestrøm er bare nogenlunde brugbar i dag er at varmeværkerne afbrænder fossilt energi ang mass og nedlægger kraftvarmeproduktionen. Bare for gasværkerne som forbruger 6,5 Twh/år (varme) fra kraftvarmeproduktion i 2007 afbrændes 3,5 Twh/år i kedel for en samlet varmeproduktion på 10 Twh. Det er jo aldeles vanvittig!

At mølleindustrien i dag for havvindmøllestrøm vil nøjes med 600 kr/Mwh som er produktionsprisen, forekommer som er en gåde, når varmeværker bestykket med varmepumper kan afholde betydelig bedre priser for denne Vedvarende energiproduktion til vindmølleindustrien.

Det er ene og alene et spørgsmål om at lave de varmepumpesystemer ved byerne som kan betale den pris man ønsker.

I første række forekommer de lette frugter nemlig at akkumulere den spildvarme som i dag forekommer fra kraftvarmeproduktion sammen med energi optaget i simple sol/ energifangersystemer ved værkerne som altså akkumuleres i jorden via meget simple jordradiatorer og indsættes til fjernvarmeproduktion via varmepumper og møllestrøm. Systemer som disse kan udmærket fordoble den nuværende møllekapacitet og 100 % betales via de brændselsreduktioner værkerne opnår og herefter dels betale overpris for møllestrømmen og herunder afholde afgifter til staten og efterfølgende reducere brugernes varmepris. Systemer som disse kan uden problem overtage 50 % af varmeproduktionen i samproduktion med den nuværende kraftvarmeproduktion feks for Viborg. Som altså i alt sin enkelhed har den effekt at kraftvarmeværkerne producerer når der faktuelt er et behov for strøm og varmen herfra forsyner byerne og møllerne overtager varmeproduktionen når kraftvarmeværkerne ikke kan afsætte strøm.

I takt med at mere og mere møllestrøm forekommer reduceres kraftvarmeproduktionen og dermed den spildenergi som varmepumperne skal forbruge til varmeproduktionen. NU kan byerne overgå 100 % til varmepumpe drift ved isning hvor enten havet eller anden vandforekomster fryses til is for varmeproduktion.

Omkring storbyer hvor der forekommer massive spildenergier feks Ålborg hvor Ålborg Portland, Renonord og Vendsysselsværket udspyr exorbitante mængder energi som ikke forbruges i dag som kunne forsyne alle byer i Oplandet til Ålborg: Brønderslev, Dronninglund, Støvring Nibe osv kunne med fordel forsynes.

Alene nettoomkostningen i Brønderslev og Støvring til gas ved en beskeden gaspris på 250 kr/mwh andrager omkring 45 mio kr årligt! Eller omkring en halv milliard over 10 År hertil betydelige omkostninger til kraftværkerne som alternativ varmeforsyning ved møllestrøm ikke skal afholde. Så der er givet tale om 750 mio som kan frigives ved De to byer ved omlægning til varmeproduktion ved møllestrøm over 10 år. Det er givet lidt i underkanten af hvad det koster at drive en 160 Mw møllepark som Horns rev i 10 år når den strøm som forekommer når der faktuelt er et forbrug i nettet at den afsættes til markeds prisen her og altså forsyner byerne med varme når strømmen er ubrugelig i nettet.

At møllestrøm skulle være bekostelig at lagre er igen misvisende. Møllestrøm kan lagres på samme måde som solenergi kan lagres i termiske varmelagre.

Se Solar One energilagring i molten salt se. http://www.youtube.com/watch?v...dded

Ved lagring af vindmøllestrøm hvor el-patroner opvarmer et termisk lager er den eneste betingelse herefter at energien i lagret i samproduktion med feks et affaldsanlæg som feks www.renonord.dk i Ålborg at den lagrede højtemperatur energi skal overophede dampe inden turbine mere end affaldet kan og den lagrede energi genvindes i nogle tilfælde mere end 100 %. I stedet for at yde 18 Mw yder anlægget nu 36 mw el for den samme affaldsmængde. Her har Dong en viden og en Know How omkring Dampsystemer hvor firmaet igen og igen øger el-virkningen på deres kraftværker, og Dong vil uden problem kunne udvikle disse systemer omkring deres kraftværker.

PS! Så har Dong optimeringer på deres kraftværker givet mere eller lige så meget co2 reduktion sammenholdt med mølleproduktionen co2-reduktion.

Overordnet er problemstillingen ved en 100 % omlægning af byer til varmepumpedrift at de i perioder hvor mølleproduktionen har ligget stille gennem længere tid og de mindre akkumuleringssystemer eller tanke ved byerne løber tomme. Feks Viborg har maksimalt til 24 timers forbrug i den nuværende tank, så behøver byerne el-energi til varmeproduktion ved varmepumper.

Men det forhold at meget simple systemer som koger og kondenserer energi i jorden via dampe hvor energitransporten sker via en minimal forskelstemperatur (100 % uden strømforbrug) når en given varmepumpe skal optage energi gør nu at strømforbruget minimeres når varme skal produceres via en kompressor. Det betyder nu at meget store energilagre i jorden opvarmes via møllestrøm når den forekommer som herefter har den effekt at strømforbruget ved vigende møllestrøm er endog meget minimalt når energien hentes i disse lagre.

Når og hvis der hertil i fjernvarmenettet gøres tiltag for at differencer temperaturfremførslen hvor igen dampe mellem en central varmepumpe for en bydel producere den varme som boligerne behøver ved den temperatur som er nødvendig. Feks en luftradiator i boligerne hvor en ventilator cirkulere luft forbi behøver kun energi ved 30 c’ for at opvarme store bolig arealer. Når og hvis en varmepumpe kan hente energi i jorden ved at koge dampe for energioptagelse i jorden og øge disse dampe i tryk og opvarme luft i boliger kan systemer gøre dette ved et strømforbrug som er mindre end den energi som medgår til at cirkulere vand i det nuværende fjernvarmesystem.

Et forslag hvor en fjernvarmeretur til en by i Yderforsyningsområdet af Ålborgs net udtages og cirkuleres til Støvring. Ved maksimal varmeproduktion i Støvring fryses returvandet til slosh ice og spild energi ved Renonord eller Ålborg Portland udnyttes nu. Store energimængder akkumuleres i jorden. Vendsysselværket kan nu med fordel overgå til 100 % kondenserende drift hvorved el-virkningen øges markant og varmepumper og møllestrøm overtager varmeforsyningen af regionen i samproduktion med Renonord og Ålborg Portland.
Varmepumpeforsyning af Støvring ved slosh ice systemer udviklet af Teknologisk Institut i Århus se. http://xc1.dk/work/FG21/aug/fg....htm


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.