Kom indenfor i Vestas' vindmøllehat med mødelokale i 3D
Vindmølleproducenten Vestas har indrettet et mødelokale i en nacelle og beklædt den ene væg med en gigantisk computerskærm, hvor ingeniørerne med Virtual Reality-hjelm og 3D-briller kan diskutere detaljer i mølledesignet.
Multimedia
Galleri:
Vestas' nye 3D-simulator
Læs også
-
På Vestas' testcenter får gearkransen tæsk: Vi kører, til det knaser
Læs mere om
Den er ikke til at undgå at se fra hovedvejen, den store V90-vindmøllehat, nacellen, som er opstillet bag glasfacaden i Vestas' nye hovedsæde i Århus. Men hvad bilisterne ikke ser, når de kører forbi, er, at nacellen rummer et helt særligt mødelokale - det første i verden af sin slags.
Der er ikke et eneste møbel i lokalet, men det er heller ikke bygget til lange teoretiske diskussioner. Tværtimod. Her kommer mødedeltagerne så tæt på virkeligheden, som det er muligt, uden fysisk at være der.
Den ene væg er en kæmpestor bagprojiceret computerskærm, cirka to gange tre meter, og når man får en VR-hjelm eller et par 3D-briller på, går man rundt inde i en fungerende, virtuel mølle og betragter den med målbar nøjagtighed, mens møllevingerne roterer. Det føles som at være deltager i en levende tegnefilm.
»Alle mål er hentet direkte fra designernes CAD-anlæg, og hver eneste lille bolt er med,« fortæller Allan L. Molbech, leder af Vestas' Virtual Reality afdeling, som står for rummets indretning og brug.
Alle Vestas møller findes i VR-anlæggets database, selv den nye V112.
»Det primære formål er, at konstruktørerne af de forskellige delprojekter kan mødes her tidligt i projektforløbet, så de kan se med egne øjne, om tingene passer sammen på den måde, de havde tænkt.«
Et kig rundt i det levende V90-tegnefilmsmiljø viser, hvad han mener. Lige over en kraftig krøjemotor, som skal dreje møllen ind i vinden, er en udfræsning i en svær stålbjælke. Uden denne udfræsning ville det være umuligt at udskifte krøjemotoren, som skal løftes lodret op fra sin boltflange. Med en virtuel avatarhånd kan man løfte motoren, og det siger "klang!", hvis den rammer bjælken.
»Selvfølgelig prøver ingeniørerne at forudse alting ved tegnebordet, men nogle gange dukker ting op, som ingen havde forestillet sig, fordi alle er snævre eksperter inden for deres eget område, men ikke i de andres ekspertiseområder. Og jo tidligere, man finder en fejl, jo billigere er det at rette den,« siger Allan L. Molbech.
Det handler imidlertid ikke kun om at opdage rumlige mekanikfejl. Lokalet hjælper også til at øge projektdeltagernes indbyrdes kommunikation, for ofte er det hurtigere at pege og sige: "Der skal være mere plads lige her, ellers har serviceteknikere ikke plads til at arbejde."
Professor i innovation og strategisk forretningsudvikling, Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus, ser 3D som et moderne stærkt værktøj, når det gælder samarbejde på tværs af fag, hvor det kan være svært at bruge symboler og tegninger.
»Her kan man vise problemstillinger uden at bruge hinandens faglige jargon. Det giver meget nemmere kommunikation og sparer tid, fordi det er komplekse konstruktioner, vi arbejder med i dag. I gamle dage brugte skibsbyggere store, kostbare modelværksteder af samme grund,« siger han.
Konstruktørerne har taget godt imod mødelokalet. Rummet bliver flittigt brugt til projektmøder under udviklingen af nye møller.
I de tidsrum, hvor ingeniørerne ikke har brug for rummet, strømmer andre til. Bl.a. serviceteknikere på kursus og nyansatte, der har brug for en introduktion til firmaets produkter.
»Salgafdelingen har også fået øjnene op for dette rum. Mange kunder føler sig bedre tilpas, når de har været inde at se sig om i den mølle, de gerne vil købe,« siger Allan L. Molbech.
Efterhånden sidder møllekonstruktørerne kun på omkring 20 procent af rummets brugstimer, selv om de har førsteprioritet.
I det virtuelle miljø er det muligt at nærstudere højspændingsafsnittet, som i det virkelige liv er afsondret fra serviceområdet af hensyn til teknikernes sikkerhed. Og dermed er endnu en anvendelse af VR-rummet kommet på tale: kurser i sikkerhed.
Prisen på VR-lokalet er cirka 2,5 millioner kroner for computerskærme, VR-hjelme og servere. Indretningen af nacellen som mødelokale er ikke medregnet, men Vestas mener, at det er alle pengene værd. For virksomhedens store overvågningscenter holder løbende øje med driften af cirka 14.000 vindmøller over hele kloden gennem digitale netforbindelser. Og hvis en systematisk fejl opdages på en udbredt mølletype, kan serviceudgifterne blive meget dyre.
»Vi har ikke regnet på det endnu, men det er klart, at der kan spares meget på serviceomkostninger, når fejl kan fanges allerede i konstruktionsfasen,« siger VR-medarbejder Rasmus Jensen.
Fremtidsperspektivet er, at det bliver muligt at koble en bærbar pc til anlægget fra overalt i verden:
»Så kan en tekniker sidde i en mølle i et fjernt land og stille spørgsmål til konstruktørerne.«






