Torsdag har forskere fra Århus Universitet med lektor David Lundbek Egholm fra Geologisk Institut i spidsen fået offentliggjort deres resultater i det internationale tidsskrift Nature.

Resultaterne gør op med tanken om, at de tektoniske pladers sammenstød afgør, hvor høje bjerge kan vokse sig.

Når Jordens tektoniske plader støder sammen, opstår der bjerge, fordi de presses mod hinanden og bevæger sig op gennem Jordens overflade.

Derfor har man antaget, at kræfterne i sammenstødet har været mest afgørende for, hvor højt bjergene rager op.

Bjergtoppene ser ud til at være skåret med en rundsav
De danske forskeres resultater viser, at snegrænsen derimod er altafgørende. Sneakkumuleringen på bjergtinderne begrænser deres højde. Trykket fra de dannede gletsjere over snegrænsen skraber bjergsiderne og sender resterne længere ned ad bjerget.

Fænomenet kalder de ’glacial buzzsaw’, fordi det fysisk kommer til udtryk ved, at bjergtoppe over snegrænsen ofte ser ud, som om de er blevet kappet af med en rundsav.

I Himalaya-bjergene er snegrænsen omkring 5.000 meters højde, mens den i Nordnorge er ved 1.000 meter. Det forklarer ifølge forskerne, hvorfor der er så stor forskel på bjergenes højde i de forskellige regioner.

Bjerge tæt på ækvator er eksempelvis højere end bjerge tæt på polerne, fordi snegrænsen er vidt forskellig.

Snegrænsen bestemmes af vejr- og temperaturforhold.