Gud kaster ikke terninger, han bruger spilteori
Af Poul-Henning Kamp,
lørdag 22. aug 2009 kl. 18:56
Jeg blev opmærksom på denne bog via en af mine yndlingsbloggere og prøvede at tørre en anmeldelse af på Robin, men han har en bedre baghånd end min serve, så nogle dage efter landede bogen på mit dørtrin.
Det er en af den slags bøger hvor man læser og læser, der er næsten 600 sider, men ind imellem stopper man op og mumler:
Citat:
vent, hvad ?
Blev gud til en miskundhedens gud fordi han spilleteoretisk kunne give Paulus en fordel mens han opbyggede sin franchise-religion blandt sine luxuskunder i romerigets jet-set ?
Og så sidder man og prøver på at få hjernen til at absorbere hvad den selv lige har udtalt, imens alle mulige brikker falder på plads på præcis den måde en fliselægger drømmer om at spille domino.
Jeg er langt fra specialist på området, men det er den første bog jeg har set, der leverer en blot nogenlunde plausibel forklaring på hvad der der faktisk skete og hvorfor det er beskrevet i de tre Grundbøger som det er.
Det overordnede gambit,er en historisk, psykologisk men frem for alt spilleteoretisk overvejelse, om den nuværende konflikt imellem de tre grene af Abrahams monotheisme har en chance for at forbrødres, eller om vi skal have en stribe korstog mere.
Forfatteren starter med de historiske kilder og studerer Jahves udvikling i lyset af hvad der faktisk eller sandsynligvis skete, baseret på faktisk kilder og ikke på hvad de troende og deres præster selv har (efter-)rationaliseret.
Det er en fantastisk oplevelse at se de mange indviklede spor i biblen foldet ud, sorteret og givet karakter, af en mand der kan sit kram og sine kilder (der er 65 sider noter og kildehenvisninger)
Via Philo af Alexandria bliver det Jesus'ernes tur, både ham der vandrede rundt og tordnede på aramæisk og ham der blev opfundet af de disciple, der til deres uden tvivl store forbavselse, løb tør for profet før planlagt, herefter Paul(us) og senere Konstantin.
Ingen tegninger af Muhammed, men et godt resume af hans liv og virke der giver en god forklaring på hvorfor Quoranen er så selvmodsigende.
Indtil dette punkt er bogen simpelthen pragtfuld.
De sidste 50 sider er bogens budskab, men det lider kraftigt under forfatterens forsøg på ikke at lægge sig ud med jøder, kristne, Fox News, TV prædikanter, mormonkirken, atheister, fysikere, humanistiske kolleger og som rosinen i pølseenden: grundlovens krav om adskillelse imellem stat og kirke.
Havde han været dansker, kunne han bare have skrevet:
Hvis side 1 til 405 blev gjort til opskriften på religionsundervisning i Gymnasiet, så flere folk lærte at forstå hvor de andre religioner kom fra, ville religionsslagsmålet i mellemøsten og andetsteds snart få en ende.
Ikke fordi religion ville blive afskaffet, men fordi folk ville se religion for hvad det er: Den moralske stræben der gør det muligt for alle mennesker at leve, rejse, handle og elske sammen, udenfor stenalderlandsbyen.
Og som sådan kan jeg varmt anbefale bogen til alle ingeniørens læsere.
phk