blogs kategori-billede

Stop! Nu gider vi ikke høre mere om den ligegyldige svineinfluenza

Af Overingeniør Petersen,  onsdag 12. aug 2009 kl. 15:47

Hvad bliver det næste? At han har fået en hæmoride? Hvilken sensation: Costa Ricas præsident Oscar Arias er blevet ramt af svineinfluenza! Det er såmænd tophistorien i dag hos alle nyhedsbureauer og medier med respekt for sig selv.
 
Ak-ja, medierne gået fuldstændig i selvsving over en influenzavirus, der åbenbart ikke er spor farligere end de beslægtede vira, der regelmæssigt muterer og tvinger folk i vores del af verden til at holde sengen nogle dage hvert år. Aviser og tv bliver ved og ved at køre historier om 'H1N1' eller 'influenza A', som svinebaronerne gerne vil kalde den.

Hvilken politiker eller kendis bliver pandemiens næste 'offer'?

Her i landet dør der efter sigende hvert år omkring 1000 gamle og svagelige mennesker af influenza, og det er selvfølgeligt ikke så godt. Men heraf var de fleste formentlig snart døde af noget andet, for døden skal have en årsag, og influenza er ikke i sig selv dødelig for patienter, der i øvrigt er rimeligt sunde og raske. Men det skriver medierne så ikke ret meget om – og da slet ikke udenfor influenza-sæsonen.

En af mine bekendte har adgang til at søge i mediedatabasen Informedia og kan fortælle, at ordet 'svineinfluenza' i de seneste 12 måneder er nævnt ca. 11.500 gange i danske medier – og alene i den seneste måned over 2000 gange! Jamen, er journalisterne da gået helt fra snøvsen – eller har de ikke andet at skrive om? - for det er da en ganske banal historie.

De eneste, der har en synlig interesse i mediehysteriet over svineinfluenzaen er såmænd fabrikanterne af den endnu uprøvede og formentlig ikke særligt effektive vaccine. Den koster 200-225 kr. pr. portion, og de rige lande, hvis befolkninger har mindst behov herfor, køber stort ind for at tækkes deres vælgere. Alt sammen mest på grund af mediehysteriet, for under normale omstændigheder køber man rutinemæssigt influenza-vaccine til udsatte grupper - i håb om at vaccinen hjælper, og uden at medierne i øvrigt gider at omtale det.

Som et helt kontant resultat af det urimelige mediehysteri gemmer der sig altså en milliardforretning i at sælge vaccine til en urimeligt opskræmt befolkning. Foruden - det havde jeg nær glemt - at død og ulykke naturligvis sælger aviser.
Rrrrr!
Petersen, overingeniør



12. aug 2009 kl 16:31

avatar

Christian Munch-Petersen

Tja, men hvorfor

blev den dame, der blev smittet på Skanderborgfestivalen så indlagt pr. omgående?

Hvorfor er der plakater fra sundhedsstyrelsen alle vegne om at undgå smitten? Nu skal hænderne sprittes.

Enten er det hysteri - eller også er der noget skummelt et sted!

I øvrigt har jeg læst, at der er bivirkninger ved vaccinen - måske skulle man teste den på frivillige først - fx Messerschimdt og Dot - bare en ide?


12. aug 2009 kl 16:46

avatar

Michael Deichmann

Dansken tager det roligt

Nogle af de lokale hits hidrører fra historier som går på at de fleste danskere faktisk HAR fattet budskabet ligesom O.ing. - det er bare en influenza.
Mange af de internationale bureaurer er vel US baserede og på de kanter er man jo dygtige til at piske en stemning op.....


12. aug 2009 kl 16:48

Mikael Boldt

Influenza-vacciner sparer kun en halv sygedag

Det mest utrolige er hvor forskellig grad af panik h1n1 giver:

i Grækenland skal alle vaccineres,
i Kina bliver turister isolations-fængslet,

overskriften på mit indlæg henvier til denne nyhed på dr.dk:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm

hvormeget koster ½ sygedag sammenlignet med vaccinen?

ha en god dag

Mikael Boldt


12. aug 2009 kl 17:32

Michael Eriksen

Re: Dansken tager det roligt

Hysteri, nemlig. Først kom der fugleinfluenza og i total panik skulle al fjerkræ pludselig have tag over hovedet og et par gårde blev tvangsisoleret.

Så lammede SARS nærmest luftfarten til Asien. Også SARS fusede ud i ingenting.

Nu er det så svineinfluenza, der får medicinalindustrien til at tjene tykt på FUD.

Misforstå mig ikke: influenza er dødeligt. Der dør hvert år mange mennesker af influenza i DK. De nævnte er bare ikke værre eller bedre end de sædvanlige influenza-type.


12. aug 2009 kl 17:34

John Johansen

Re: Influenza-vacciner sparer kun en halv sygedag

hvormeget koster ½ sygedag sammenlignet med vaccinen?

Måske vaccinen end ikke virker:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm


12. aug 2009 kl 17:42

Søren Lund

Re: Re: Dansken tager det roligt

Misforstå mig ikke: influenza er dødeligt. Der dør hvert år mange mennesker af influenza i DK. De nævnte er bare ikke værre eller bedre end de sædvanlige influenza-type.

Formentligt "bedre".

Der er pt. registreret 34.152 smittede i EU og EFTA. Dertil kommer alle dem der ikke bliver registreret (skal vi sige plus 50%). Af alle dem er 54 døde. Altså kun 1 promille!

De mest udsatte er gravide og børn under 2 år. Det er vel til at håndtere?

Statistikken viser i øvrigt at jo ældre man er, især over 60 år, jo større er sandsynligheden for at man allerede har antistoffer imod den, hvilket jo må tyde på at den har været her før.


12. aug 2009 kl 17:49

Søren Lund

Re: Tja, men hvorfor

I øvrigt har jeg læst, at der er bivirkninger ved vaccinen - måske skulle man teste den på frivillige først - fx Messerschimdt og Dot - bare en ide?

- og Pia K med!

De skal vel holdes isoleret i en længere årrække, for at studere alle bivirkningerne ;-)


12. aug 2009 kl 17:52

Bjarke Dalslet

Hysteri?

Hvor mange kan huske at de har ligget med influnza om sommeren før? Ikke ret mange vel? Om sommeren er immunforsvaret hos raske danskere normalt stærkt nok til at en influenzaepidemi er meget usandsynlig. Men svineinfluenzaen vi nu er udsat for spreder sig lystigt.

Det skyldes blandt andet at der ikke er nogen resistens i befolkningen over for smitten.

Det er som i alle har ret i ikke noget stort problem da symptomerne er milde. Men influenza muterer næsten konstant, og hvis den bibeholder sin høje smittefaktor samtidig med at den pludselig bliver mere "hardcore" har vi en potentiel spansk syge løs.

Derfor er man en smule mere bekymrede end for en normal sæsoninfluenza.

Mht. fugleinfluenzaen var situationen omvendt - her var høj dødelighed men lav smitterisiko. Igen - hvis pludselig virus muterer og smitterisikoen stiger bliver det meget alvorligt.

Om det er hysteriet værd ved jeg ikke, men det har da fået de forskellige lande til at tage sagen alvorligt.


12. aug 2009 kl 18:20

Søren Lund

Re: Hysteri?

Hvor mange kan huske at de har ligget med influnza om sommeren før? Ikke ret mange vel? Om sommeren er immunforsvaret hos raske danskere normalt stærkt nok til at en influenzaepidemi er meget usandsynlig. Men svineinfluenzaen vi nu er udsat for spreder sig lystigt.

Lystigt og lystigt. 391 tilfælde i DK siden det første tilfælde i Maj. Og ingen døde!

Det er altså ikke ret mange, og det er vel set før med almindelig influenza.

Det bliver vel til en million eller to i løbet af efteråret og vinteren, når skole- og børnehavebørn rigtigt får sat gang i smitten. Og så dør der vel 1.000 særligt udsatte, ligesom der plejer. Det værste er vel, at der kan komme en slem sæsoninfluenza ved siden af, så det bliver til en masse sygedage.


12. aug 2009 kl 20:23

avatar

Peter Freiman

Re: Re: Hysteri?

Tjaeh... Den kan jo mutere og fugleinfluenza giver overlevende både "parkinsons" og "Alzheimer"... Er der ikke viruskomponenter af denne iblandet?
Vaccinen mod svineinfluenzaen kan give (især) børn alvorlige bivirkniger...

For mange år siden var der et "Special Issue: Killer bugs"-nummer af Life Magazine". En professor udi den slags var overbevist om at vores tåbelige ignorance over disse trusler ville være årsag til en masseudryddelse en dag.
Såeh... "hysterisk"... det ved jeg ikke rigtig om det er.

Mvh
Peter


12. aug 2009 kl 20:24

avatar

Peter Freiman

Re: Re: Hysteri?

over = overfor


13. aug 2009 kl 00:27

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Hysteri?

Der er altid risici ved vacciner. Også ved den som gives mod sæsoninfluenzaen. For nogle år siden fremgik det at der ikke er ret mange læger som lader sig vaccinere mod sæsonvarianten, da de ikke mente at risikoen ved vaccinen var lav nok i forhold til gener og risici ved at blive syg.

Vh Troels


13. aug 2009 kl 07:51

Uffe Merrild

Jeg har fået hovedpine...

af al den snak om sygdom, får jeg en fridag på den baggrund???


15. aug 2009 kl 02:44

Johan-Albert Boye

Agurketid

Kender i den om manden med rejsningsproblemer (før Viagra) der af lægen i sin tid fik det råd, at pakke den ind i Ærø Folkeblad - for det var utroligt hvad der kunne stå i denne avis! Nu hedder Ærø Folkeblad Fyns Amts Avis, og i denne uge har der været bekneb med nyheder indtil en politiker fra Ærø henvendte sig og fortalte om en rystende oplevelse for ham og konen. Efter en tur i det Nordsjællandske, var det pinende nødvendigt, at komme en tur på toilettet i Svendborg ved Ærøfærgen. Førhen var dette toilet åbent for fri afbenyttelse; men nu blev det oplyst ved skiltning, at kun et indkøbt plastic-kort kunne åbne en nymonteret lås. Nu var politikeren sat i en meget vanskelig situation. Han klarede den yderst akutte situation ved knibagtigt (gagget gangart) at hoppe over til restauranten Hotel Ærø. Men næste dag havde Fyns Amts Avis en stor overskrift: KALLE MATTHIASEN PÅ SKIDEREN (så vidt jeg husker). Ugens mest rystende nyhed! Kom til Ærø folkens, thi de er så sjove derovre. Det sidste er en stor udgravning ved havnekiosken i Ærøskøbing som forløber til ladestation for el-biler, for nu vil Ærø være i front med el-biler og disse skal lejes ud til turister. Men nu kommer det sjove: Ingen på Ærø vil vedkende sig hullet. Ingen ved hvem der har gravet hullet og ingen i Ærø Kommune, fra borgmesteren og opefter, er orienteret om udgravningen og fralægger sig al ansvar. Se, alle disse "nyheder" fra Ærø, overgår selv svineH1N1influenzaen.


17. aug 2009 kl 15:57

Søren Lund

Bekæmp selv pandemien...

Underholdende spil, udviklet af Hollandske forskere:

http://www.thegreatflu.com/

Prøv selv at bekæmpe pandemien. God fornøjelse! ;-)


18. aug 2009 kl 15:40

Max Kjeldgaard

Re: Dansken tager det roligt

"Asiatisk influenza" har vi kendt i mange år. Det nye er blot, at nu ved vi, hvordan den kommer hertil, nemlig med fuglene - og hva' så???

Der eksisterer andre former for influenza, og nu har vi så fundet ud af, at én af dem kommer fra svin. Svin kan desværre ikke flyve, så her må influenzaen benytte flyvemaskiner - og hva' så


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.