To planeter, der var i kredsløb om stjernen HD-17255 100 lysår fra Jorden i det sydlige stjernebillede Påfuglen, er smadret ind i hinanden i løbet af de seneste få tusinde år.

Sammenstødet skete med en hastighed af omkring 10 kilometer i sekundet, 36.000 kilometer i timen, har astronomer konstateret ved at undersøge spektrallinjerne i lyset ved hjælp spektrografen på Nasas Spitzer-teleskop og ved at benytte teleskopets infrarøde detektorer.

Ifølge astronomerne er der tale om to klippefyldte planeter med en samlet masse på to gange Månens. Kollisionen har smadret den mindste planet, pulveriseret og fordampet store mængder klippemateriale og sendte kæmpe skyer af varm lava ud i rummet.

»Sammenstødet har været enormt og må være sket med en utrolig hastighed, for at klippemateriale kan fordampe. Dette er en meget sjælden og kortvarig begivenhed, som er kritisk under dannelsen af Jorden-lignende planeter og Månen,« siger Carey M. Lisse fra Johns Hopkins University. Han er førsteforfatter på artiklen om den nye opdagelse i den seneste udgave af tidsskriftet Astrophysical Journal.

Carey M. Lisse mener, at det kosmiske sammenstød svarer til, hvad der var med til at danne vores egen måne for mere end fire milliarder år siden, da et legeme på størrelse med Mars stødte ind i Jorden.

»Det sammenstød, som skabte vores måne har været enormt, stort nok til at smelte Jordens overflade. Vragstykker fra sammenstødet har dannet en skive omkring Jorden og har med tiden samlet sig og er blevet til Månen. Den samme størrelse sammenstød har vi set med Spitzer. Vi ved ikke, om der vil blive dannet en måne, men vi ved at den største klippefyldte planets overflade var så varm, at den smeltede,« siger medforfatter Geoff Bryden fra Nasas Jet Propulsion Laboratorium.

Vores solsystem er rigt på lignende destruktive historier. Store sammenstød har fjernet Merkus’ ydre skorpe, vippet Uranus på siden og fået Venus til at rotere baglæns.

Sådanne voldsomme sammenstød er almindelige i et planetsystems udvikling. Klippefyldte planeter dannes, vokser i størrelse ved sammenstød og ændrer overflade, mens nye legemer også skabes. Selvom der er blevet forholdsvis fredeligt i vort solsystem i dag, finder der stadig sammenstød sted, for eksempel nedslaget på Jupiter i juli.