Verdens CO2-udslip steg for tiende år i træk
Ifølge den tyske regerings rådgivere steg CO2-udslippet med knap to procent sidste år. Der er kun en måde at få det ned på: De lande, som udleder mest, skal investere mest i vedvarende energi, mener tyskerne.
Læs også
-
Formand for klimapanel: Verdens ledere ignorerer vores advarsler
-
Forskere: Først om tusind år kan vi få temperaturen til at falde igen
Læs mere om
Dokumentation
Det globale CO2-udslip steg med 1,94 procent til 31,5 milliarder ton i 2008.
Det vurderer det tyske institut for vedvarende energi industri, IWR, på baggrund af officielle informationer og dets egen forskning.
Det private institut, som rådgiver de tyske ministerier, påpeger, at CO2-udslippet dermed steg for tiende år i træk, hvilket strider mod målet i Kyoto Protokollen fra 1997 om at CO2-udslippet skulle være skåret ned med 5,2 procent i 2012.
Invester i vedvarende energi
IWR anbefaler, at de enkelte lande skal investere i vedvarende energi alt efter deres målte udslip, i stedet for at skære ned på de industrielle aktiviteter, så man slipper for diskussionerne om, hvem der skal gøre hvad.
Der blev investeret omkring 890 milliarder kroner i vedvarende energiteknologier i 2008. Det skal øges til omkring 3,7 trillioner kroner om året, hvis verdens CO2-udslip skal falde.
Jo større CO2-udslippet er i det enkelte land, des større skal investeringen i vedvarende energiteknologier være, argumenterer det tyske institut.
I maj sagde EU-Kommissionen, at CO2-udslippet fra sværindustrien i Europa, der deltager i EU’s CO2-handel, faldt med 3,1 procent i 2008 på grund af den økonomiske krise.






