/produktion

Send os dine historiske Lindø-fotos

En epoke er slut, når det sidste skib i 2012 sejler ud fra Lindøværftet. Hjælp os med at sætte billeder på den.

Af Magnus Bredsdorff, mandag 10. aug 2009 kl. 15:33

Store triste ord står i kø, efter A.P. Møller - Mærsk har opgivet at drive Lindøværftet videre.

En dansk skibsbygger-epoke er slut, men hvad var det, som gjorde Odense Staalskibsværft til noget særligt?

Det vil vi gerne dokumentere - i billeder. Men Ingeniørens billedarkiv rækker ikke tilstrækkeligt langt tilbage i tiden til at give et overblik over Lindøværftets godt 90-årige historie.

Derfor har vi brug for din hjælp. Vi håber, at nogle af vores læsere ligger inde med billeder fra værftet, om ikke andet dets nyere historie.

Dem vil vi meget gerne have tilsendt, så vi kan sammensætte et billedgalleri af dem.

Send dem til:

Angiv gerne, hvor på værftet billedet er taget, hvad motivet i øvrigt viser, hvornår det er taget, og hvem fotografen er.

På forhånd tak!



11. aug 2009 kl 01:26

Niels Chr. Nielsen

Fynske billeder

Prøv at gå hertil og søg på f.eks. "Lindø"
http://www.fynskebilleder.dk/f...side
Hvis man søger på "Odense Stålskibsvæft" dukker der rigtig mange sjove billeder op. Jeg håber Ingeniøren får lov til at bruge nogle af disse billeder i deres galleri/kavalkade.

V.H. Niels


11. aug 2009 kl 17:16

Søren Ploug

Re: Fynske billeder

Måske lidt off topic - men hvem mon skal betale for oprydningen af arealerne når værftet lukker helt ned ? Kunne forestille mig at der både er det ene og det andet i både jord og vand. F.eks. har gamle svejsere fortalt mig hvordan man smed overophedede trykflasker i fjorden for at undgå eksplosioner...
Jeg er så gammel at jeg fra min barndom husker hvor smukt Odense Fjord fremstod før værftet blev anlagt - nu ender det måske som en rustbunke vi som skatteborgere må betale for oprydningen af ?


11. aug 2009 kl 17:50

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Fynske billeder

Der bliver med garanti,ikke lukket ned derude,der er mange der står på spring til at leje sig ind derude


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.