Der er netop mere perspektiv i RUF-skinner end i endnu et vindmøllecenter
Dette er sandt, forstået på den måde at vindmøllebranchen allerede er i fuld gang, dvs. ikke behøver særlig støtte. Til gengæld er der stadig en seriøs mangel i forbindelse med anvendelse af vindenergi: vi er kun nået til A, selve møllerne, endnu ikke til B, at kunne opmagasinere den energi som møllerne skaber, dvs. vi mangler en u-fossil energibuffer i Danmark, og så længe som at vi mangler den, vil vi vedblive med at behøve kulkraft fordi kulværkerne er i stand til at udgøre en buffer til at klare spidsbelastninger, som vindmøller i sig selv er fuldstændig ude af stand til. Vindmøllefantaster svarer til dette, at man blot skal forbinde alle møller i et stort netværk af kobberkabler, underforstået at så vil nogle af møllerne altid være ramt af vind og kunne udsprede energi til vindstille områder, men, den tanke er dødfødt fordi en nedgravning af så mange kabler på kryds og tværs ingen ekstra synergier vil bringe.
Synergier kan kun fås i integrerede løsninger, og pakken ser således ud: Vi behøver en buffer til møllerne, og den nemmeste art af buffer er at pumpe vand op ad bakke når man har overskud af vindkraft, og lade vandet drive turbiner når man har underskud af vindkraft, og hvor kan vi bygge sådanne buffere, i hvert fald ikke på land på grund af grundpriser. Desuden hader vi vindmøller på land på grund af larm og skygger og udseende, som også peger på havet, fordi energikilder og buffere bør være så nær hinanden som muligt for at undgå transmissionstab. Og, hvis vi bygger vindmøller og energibuffere på havet, da kan vi lige så godt udnytte det til samtidig også at bygge en bro, fordi, hvis vi lader broens trafik være drevet af elektricitet, undgår vi fuldstændig transmissionstab for al denne anvendelse, og opnår samtidig en lettere adgang til at servicere møllerne og deres ledningsnet. Samtidig er der altid en sammenhæng imellem hvor vi har behov for broer, og hvor vi har behov for at lægge kabler (energiudveksling og også trafikudveksling imellem samfundscentre), altså kan broerne fungere også som helt generelle linieføringer for elektricitet imellem regioner. I den forbindelse, fordi broerne i forvejen bliver anvancerede, kan man lige så godt tage skridtet fuldt ud og anvende nedkølede superledere, hvormed transmissionstab stort set helt forsvinder. Desuden ved vi fra USA, at gamle olieboreplatforme, som efterlades i havet, er til gavn for fisk, fordi fiskene har steder at skjule sig hvor de før intet havde, som peger på, at hvis bropillers undersøiske overflader designes fornuftigt, vil broer give en havmiljømæssig gavnlig virkning, ikke omvendt, altså også et plus i regnestykket.
Alt dette betyder, at der bør være økonomi i at bygge intelligente broer på steder hvor der hidtil ingen tilstrækkelig økonomi har været, som betyder at vi bør gentænke hvordan vi ønsker at sammenbinde landet og med vore nabolande. For eksempel bør vi måske bygge også en bro til Polen, og til Skotland, strækninger så lange at gammeldags dumme broer hidtil har været fuldstændig meningsløse i den størrelse, men med vindmøller og energidepoter hele vejen undervejs, kan der produceres og distribueres særdeles megen energi således.
Hvad skal broen, broerne, helt konkret anvendes til med hensyn til trafik? Højhastighedstog er oplagt, og et RUF-koncept vil være helt rigtigt også, for så vidt angår motorvejene på broerne, forudsat at det bliver baseret på el fra bufferne som vindmøller leverer til, akkurat som højhastighedstog giver mening, hvis de anvender el fra buffere som vindmøller er kilder til.
Hvad skal vi kalde disse broer? »Vindbroer«, »Energibroer«, »Integrerede broer, I-broer«, »Multifunktionsbroer«, »Grønne broer«, »Bufferbroer«, »Kernebroer«, eller lignende.
Og så er der timing, hvornår at bygge? Det skal være netop nu, fordi krisen betyder at stål og cement og byggekraner kan indkøbes billigt, og fordi skibsværfter har masser af ledig kapacitet til at deltage som underleverandører til projekterne, og fordi krisen betyder at vi behøver at gøre os mere effektive, som broernes tidsbesparelser og energiproduktion vil bidrage med, og imens, under byggerierne, bevares og skabes arbejdspladser, som vi også behøver under en krise. Hvad der derimod er hul i hovedet, er at anvende en krise på at give støtte til udskiftning af toiletter i private badeværelser; sådan investering giver ingen som helst fremtidig større effektivitet i vort samfund, altså ingen vej ud af krisen.
Og, angående skibsværfter: At pensionere meget erfarne ingeniører netop nu, vil være et uklogt tab for os, fordi intelligente broer nødvendigvis behøver at blive bygget meget holdbare (fordi de er kostbare), som betyder krav om knowhow som skibsingeniører især må være i besiddelse af, fordi de har deres viden med basis i kendskab til skibes slitage, som jo er varer der opslides i præcis de samme hårde miljøer som broer langt ude til havs. Desuden er det nødvendigt at bygge dele af broerne på pontoner, som jo er en slags skibe, på steder hvor havdybder er for store til bropiller, fx (et gæt) imellem Nordjylland og Sydnorge.
Galleri:
108.640 hestekræfter sætter skub i Ebba Mærsk
