/energi

Socialdemokrater vil ændre forældet støtte til at brænde halm

De danske afgifter på og tilskud til vedvarende energikilder skal kulegraves, mener Socialdemokraterne. Det duer ikke, at kraftværkerne får støtte til at brænde halm af, mens ethanol-bryggerne snydes, siger ordfører.

Af Mette Buck Jensen, mandag 10. aug 2009 kl. 12:05

Det socialdemokratiske medlem af energiudvalget, Kim Mortensen, bringer den skævvredne støtte til at brænde halm af på kraftværkerne ind i Folketinget.

Det sker, efter at både Novozymes og Dong Energy har langet ud efter tilskuddet på mellem 600 og 800 kroner per tons afbrændt halm, som efter deres mening gør det umuligt at få forretning i at udnytte halmen til at brygge miljørigtig biobenzin.

»Der burde ikke være den store forskel på, hvad man får i subsidier, alt efter om man bruger halmen det ene eller det andet sted,« siger Kim Mortensen.

I et svar til Energipolitisk Udvalg afviser klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), at det er muligt at give samme subsidier til de to typer brændsler inden for den gældende lovgivning. De behandles efter hendes mening så forskelligt, at de ikke umiddelbart kan sammenlignes.

Så må loven ændres, mener Kim Mortensen.

»Vi vil følge op i Energipolitisk Udvalg og kredsen af forligspartier på energiområdet. Det virker forkert, at man forfordeler på den måde, at man kun giver subsidier til de store elværker, når de brænder halmen af, og ikke hvis man bruger halmen til biobrændstof. For anden-generations biobrændstof er et af de steder, hvor vi politisk set gerne vil have en udvikling,« siger han.

Forældede afgifter og støtteordninger
Kim Mortensen vil ikke kun se på støtten til halmafbrænding, som blev besluttet i 1993 af daværende energiminister Jann Sjursen med det formål at anvende halm og træflis i elforsyningen.

»Der er også en række andre områder, hvor reglerne omkring afgiftsfritagelse eller subsidiering er skrevet i en anden tid. Derfor kan den nuværende debat være anledning til at tage hele det spørgsmål op, så man i det hele taget får en ligeværdighed mellem de vedvarende energiformer, som vi gerne vil fremme,« siger han.

Krav til benzin er støtte

Connie Hedegaard henviser i sit svar til Energipolitisk Udvalg til, at bioethanol fremmes via bevillinger til forskning, udvikling og demonstration, og ved lov om bæredygtige biobrændstoffer, der pålægger forhandlere af brændstof til transportformål, at 5,75 procent af brændstoffet skal være biobrændstof fra 1. januar 2010.

Anden generations biobrændstof fremmes særligt i kraft af, at det tæller dobbelt i opgørelsen af de 5,75 procent. Energistyrelsen påpeger i den forbindelse også, at støtten til biobrændstof således vil blive bestemt af markedet.

Kritikken lyder dog, at biobrændstoffet risikerer at blive importeret fra Brasilien i stedet for at blive købt i Danmark på grund af den dyre danske halm.

Ingeniøren har forsøgt at skaffe kommentarer fra andre partiers energiordførere, men Svend Aukens bisættelse gør det svært.



10. aug 2009 kl 18:27

Nils Peter Astrupgaard

INGEN støtte til halmafbrænding!

Jeg var oprindelig stærkt i tvivl om, hvad hele miseren handlede om, for jeg havde aldrig hørt om støtte til halmafbrænding.

DER ER INGEN STØTTE TIL HALMAFBRÆNDING!

Derimod er der afgiftsfrihed på biobrændsler som eksempelvis halm og træflis.

De stækrt skævvridende afgifter, som påligner energiafgiften på el hos forbrugeren gør imidlertid, at der fra et kraftvarmeværks synspunkt kun er "støtte" til varmeproduktionen baseret på biobrændsler.

Derfor giver man så et "plaster på såret" i form af et eltilskud på 10 øre/kWh - og fra næste år 15 øre/kWh.

Disse to "afgiftselementer" omregner "nogle" så til et tilskud på 600 til 800 kr/ton halm. DER ER IMIDLERTID INGEN STØTTE TIL HALMEN!

Landmændende er så gode til at forhandle deres halmpris, fordi markedet pga. afgiftsfriheden på biobrændsler giver dem nogle gode muligheder.

De vil jo være ligeså gode til at forhandle pris, hvis det skal være til bioethanol. Det kan man ikke klandre dem for.

Hvis prisen på biomasse i vores nabolande er meget billigere end i Danmark, som det fremgår af Berlingske idag - jamen så må kraftværkerne da købe halmen der. Transportomkostningerne er absolut det mindste element i halmprisen, og storskala halmimport kan da lade sig gøre. Japan får store mængder halm fra USA.

Novozymes og DONG Energy har imidlertid ret! De har ret i, at vores tilskuds- og skattesystem har spillet fallit!

Området SKAL omlægges. Afskaf alle energiafgifter, tilskud mv. og omlæg til miljøafgifter - emissionsafgifter. Afskaf CO2 kvotesystemet og tag CO2 emissionen med ind i afgiftsomlægningen.

Det vil give et simpelt og transparant system og alle er lige på spillefeltet.

Det største problem er, at det skal indføres i hele EU for at kunne virke.

Det sekundære problem er, at der er utroligt mange "tradere", som er glade for det arbejde CO2 kvotesystemet genererer. Det vil naturligvis falde til jorden!

Er det for svært - eller er det for simpelt?


11. aug 2009 kl 11:59

Jens-otto Andersen

Re: INGEN støtte til halmafbrænding!


Kære Niels Peter Astrupgaard

Jeg kan ikke mindes at have været mere enig i nogetsomhelst - nogensinde!

Mit eget firma er ophørt med at udvikle til hjemmemarkedet. Det er simpelthen for aparte, og udvikling baseret på "afgifts-tænkning" er under alle omstændigheder perspektivløs. Da markedet samtidig er meget lille (< 1% af vores omsætning) kan man med god ret spørge os (og andre med!) hvad pokker vi egentligt laver her?

Rækken af eksempler er endeløs.
F.eks. er skatteministeriets forkærlighed for produktafgifter på el og varme ved kraftvarme-produktion i sig selv en indlysende katastrofe: Man beskatter effektivitet i stedet for ressourceforbrug.
At de små decentrale værker stadig kan vælge brændselsafgift i stedet for varmeafgift udløste for nogle år siden projekter med varmepumper på værkerne for at reducere brændselsforbruget gennem øget udnyttelsen af motorerne når elprisen var lav.
Fint nok, bortset fra at elafgiften (der har basis i brændselsforbrug ved kulkondens!) ville eliminere de besparelser der kunne opnås på brændselsforbruget.
Varmepumperne skulle derfor være akseldrevne - en teknisk meningsløs konstruktion, der alene sigtede på at undgå elafgiften! Samtidig ville man så effektivt have forhindret at disse varmepumper nogensinde ville kunne udnytte møllestrøm. At "produktet" næppe ville kunne sælges uden for landets grænser giver sig selv.

Nuvel, Skat fik naturligvis "lukket hullet". Til gengæld kan værkerne nu få:
- Afgiftsreduktion på gas til kedlen (for at "stille denne lige" med kraftvarmeværket)
- Enorm afgiftsreduktion på el til elkedlen (for at "stille denne lige" med gaskedlen og varmepumpen - som derfor naturligvis aldrig kommer)

Teknikerens helvede er skabt af den slags djøf-logik.

Det virker næsten som om man bevidst søger at eliminere de resultater, der blev skabt i 90'erne, resultater som en stribe ganske succesrige eksport-forretninger bygger på. Det vil få konsekvenser - og de bliver ikke sjove.


CO2-kvotesystemet er en anden sag. Det ligger som en anden efterladenskab (eller bombe!) fra "Den Finansielle Tidsalder".
Jeg ikke om man kan gøre andet end vente på at systemet bryder sammen. Det vil med sikkerhed ske: Hele gedemarkedet af finansielle instrumenter er rullet ud, instrumenter som vi nu ved ikke engang kan håndtere noget så elementært som fast ejendom.
- Derimod kan systemet muligvis magte at holde emissionerne oppe på trods af krisen...


12. aug 2009 kl 07:04

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: INGEN støtte til halmafbrænding!

Nuvel, Skat fik naturligvis "lukket hullet". Til gengæld kan værkerne nu få:

Tak for de pæne ord.

Jeg hæftede mig dog lige ved en af dine kommentarer. Jeg forstår det sådan, at man har afgiftsbelagt akseleffekt med elafgift - eller ???

Jeg har desværre ikke fulgt meget med i lovmaskinen på det felt, men var meget involveret i 90'erne og fik gennemført "nettoloven".

Kan du give mig en reference til ovennævnte lovændring, som SKAT "lukkede" hullet i?


12. aug 2009 kl 14:01

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: INGEN støtte til halmafbrænding!


Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med den præcise "adresse", idet sagen ligger uden for "mit" område. Vi laver mini-kraftvarme, alle vore anlæg her til lands kører "netto uden elsalg" i installationer der enten er 100% afgiftsbelagt eller får 100% afgiftsrefusion for både el og varme - ellers bliver det både for kompliceret og uattraktivt.
Vi har derfor ingen problemer med at anvende f.eks. elektriske varmepumper i vore systemer (hvilket vi i vid udstrækning også gør).

Svaret skal nok nærmere søges i Kraftvarmeforeningen (eller Skat)

Men jeg mindes den nævnte sag meget klart, bl.a. var den meget omtalt i Ingeniøren.
Et par kraftvarmeværker fik faktisk implementeret løsningen - og vandt derefter over Skat, som opfattede sagen som eksempel på snyd.
Skat meddelte derefter at reglerne ville blive ændret ("hullet lukket"), men har givetvis ikke kunnet gøre noget overfor de førnævnte værker p.g.a. skattestoppet. Jeg formoder derfor at disse "akselpumper" stadig er i drift.

Men det er ikke svært at forestille sig mulige "løsningsmodeller" for Skat.
Den afgiftstekniske forudsætning for idéen var at værket kørte efter "65%-reglen", dvs. refusion af 10 brændsel for 6,5 el. Skat kunne f.eks. blot tilføje krav om "ren elproduktion" som forudsætning for anvendelse af 65%-reglen - så ville værkerne være henvist til at betale varmeafgift, hvorved økonomien i varmepumperne ville være smadret. Ingen politiker ville bemærke en sådan detalje i en eller anden "lovforslags-pakke".

At "logikken" er fuldstændig i tråd med den herskende tankegang i Skat er hævet over enhver tvivl. Den er i fuld, overdådig og 100% overensstemmelse med det nuværende afgiftssystem - og i Skat betragtes det faktisk som en meget stor succes at det (rent funktionelt!) i så vid udstrækning er lykkedes at erstatte ressourceafgifter med produktafgifter.

Afgifter opfattes nemlig som éntydigt skadelige. Men da de uheldigvis samtidig er fiskalt nødvendige må man vælge det næstbedste, dvs. lade produktionen "køre i frihavnen" og så kræve afgift af produkterne. Det er derfor produktionsapparatet kan forblive nedslidt og ineffektivt, mens forbrugerne samtidig investerer formuer i relativt små energibesparelser.

Jeg ser det hele som en art neo-liberalt fossil, der vil medføre helt unødige skadevirkninger i forhold til de overordnede mål (ressourceforbrug, miljøbelastninger, omkostninger). Som du selv fremfører er det langt mere effektivt (og lettere!) at "gå lige på målet".


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk