blogs kategori-billede

Krisen vækker klassiker til live

Af Lars Refn,  mandag 10. aug 2009 kl. 10:30

I foråret kunne Netto-butikkerne berette om succes trods krisetider, deres omsætning steg støt, for danskerne vil ha' discount når krisen kradser. Nu forlyder det, at ikke bare kunderne, men også jobansøgerne strømmer til den populære butikskæde. Og det er en ny type job ansøgere der står for døren. De nye ansøgere er ofte veluddannede, der ikke har fået meldt sig ind i en A-kasse i tide, og som ganske uventet står uden job. Og det giver anledning til denne klassiker:

– Fej lige ude i gården unge Jensen
– Jamen, hallo du! Jeg er ingeniør.
– Nå men, så skal jeg vise dig, hvordan man gør ...



10. aug 2009 kl 14:27

avatar

Christian Munch-Petersen

Er det ikke en civilingeniør?

Som jeg husker den gamle vits var det en civilingeniør - men det var også før fusionen.


10. aug 2009 kl 14:48

Claus Overgaard

I tide.........?

Jeg tror nu ikke at disse mennesker har glemt eller ikke har nået at melde sig ind i en a-kasse.
De har ganske enkelt valgt det fra for at spare den udgift det er at være forsikret.


10. aug 2009 kl 14:54

Frithiof Andreas Jensen

Re: I tide.........?

De har ganske enkelt valgt det fra for at spare den udgift det er at være forsikret.

Så er det jo en extra ironi at IAK er een af de billigste A-kasser!


10. aug 2009 kl 15:29

Jan Rytter

Re: Re: I tide.........?

Det er vel et valg med en dertilhørende risiko, ligesom flex-lånere. Dem kan jeg heller ikke have ondt af når renterne stiger...

Men hatten af for ikke at pive over situationen, men istedet finde noget at rive i, uden fordomme...det var der nogle der nogle unge mennesker der kunne lære af.


10. aug 2009 kl 15:42

avatar

Michael Deichmann

Tja...

..for år tilbage mødtes udgifterne ikke med indtægterne med tvillinger i vuggestue/integreret institution, så der havde jeg da lige et par år hvor indtægten fra det normale job blev suppleret med 4 avisruter søndag morgen i det Nordsjællandske. Lærerigt - havde ikke prøvet det siden teenageårene.


10. aug 2009 kl 20:10

Henrik Jacobsen

Så nemt er det ikke længere...

Der var et indlsag om emnet i P1 i morges. Nettos salgschef fortalte at man slet ikke ansatte fra gruppen af højtuddannede som var kommet i klemme og tog jobbet for pengenes skyld. Han var kun interesseret i medarbejdere som ville gøre detailhandel til deres fag.


11. aug 2009 kl 01:04

Jon Andersen

Re: I tide.........?

Jeg tror nu ikke at disse mennesker har glemt eller ikke har nået at melde sig ind i en a-kasse.

Og hva'så, der er mennesker som foretrækker at arbejde fremfor at hæve understøttelse. Det er ret bekymrende hvis man ikke engang kan få et job i netto. Var der nogen der sagde at vi manglede arbejdskraft ?.


12. aug 2009 kl 10:06

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: I tide.........?

Var der nogen der sagde at vi manglede arbejdskraft ?

Ja, *Kvalificeret* Arbejdskraft.

Personalechefen kan vælge mellem:

En højtuddannet - d.v.s. burde vide bedre, dobbelt - ingeniør/IT-person der for det første har så lidt selvforståelse at de tror at "Arbejdsløs, det sker ikke for herlige og unikke folk som mig", tydeligvis heller ikke har haft disciplin nok til at selv at lægge penge til side mens det går godt og derfor nu står med hatten i hånden (men er klar til at smutte så snart noget bedre viser sig).

En "Brian", der synes at en grundløn på 15000/md er helt fin, har næsen fremme efter de 2000 mere det giver hvis man bliver område-ansvarlig samt har et afslappet forhold til at melde sig ind i den fagforening som butikken har overenskomst med.

"Brian" er bare færre problemer hele vejen rundt!!


28. aug 2009 kl 11:09

Per Nørgaard Sørensen

...og som limerick...

"Tar du kosten?" En lagersjef spør
"Jammen jeg er SIVILINGENIØR!!"
(ny på jobb, men sa fra)
"Det går helt sikkert bra.
Jeg skal vise deg hvodden en gjør..."

(som godt nok gør sig bedst på norsk, bra betyder fint)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.