Forsker: Lomborgs klima-skibe kan virke stik mod hensigten
Ingen har afprøvet de ubemandede, saltvandssprøjtende skibe, som Bjørn Lomborg anbefaler for at redde klimaet. Skibene kan virke lige modsat af opfinderens hensigt, og CO2-indholdet i atmosfæren kan ødelægge både koralrev og grundvand, advarer klimaforsker Eigil Kaas.
Bjørn Lomborg anbefaler at lade skibe skabe skyer over verdenshavene, men eksperter modsætter sig ideen. Illustration: John MacNeill
Læs også
-
Lomborg: Kunstige skyer fra ubemandede skibe kan redde klimaet
Læs mere om
Grundvandet, klimaet og havmiljøet er blandt de mulige ofre for de skyproducerende skibe, som Bjørn Lomborg anbefaler som en billig løsning på verdens klimaproblemer. Ingen kender konsekvenserne af metoden, og de færreste forskere tør derfor anbefale den.
»Problemet med denne metode er, at ingen ved hvad ulemperne er – og om det overhovedet virker,« lyder det kontakt fra Eigil Kaas, klimaforsker ved Københavns Universitet.
Allerede da Lomborgs Copenhagen Consencus Center fredag morgen fremlagde sit forslag om at lade skibe fremstille kunstige skyer for at redde klimaet, blev det mødt med skepsis af Gary Schaffer fra Niels Bohr Institutets.
Effekten kan være modsat
De indirekte effekter af de særligt vide skyer, som det forstøvede havvand fra skibene skaber, bekymrer klimaforskere. Skibene skal påvirke de marine Stratocumulus-skyer, de lavtliggende skyer over havet.
Denne type skyer har en tendens til at udskille finregn og især de meget saltholdige skyer udskiller meget af denne regn og destruerer derfor sig selv hurtigt. Det kan skabe problemer for de skyproducerende skibe, da deres skyer er bygget op omkring salt-aerosoller, små dråber opbygget omkring saltpartikler.
Skibene risikerer altså at give de allerede eksisterende skyer en meget kort levetid.
»Hvis man ændrer skyens levetid, så bliver effekten jo det modsatte af, hvad man ønsker. Hvis først skyen forsvinder helt, bringes solens stråler helt ned til havoverfladen, der så for alvor vil blive opvarmet. Mig bekendt er det ikke undersøgt, om skibene har den effekt,« påpeger Eigil Kaas.
Herudover kan saltet muligvis skabe såkaldte celler i skyerne, så de opdeles og derved lukker sollys ned til havoverfladen. Det kan opvarme området og opløse skyerne, hvormed en modsatrettet effekt igen er nået.
Grundvandet i farezonen
Generelt for metoden er det, at ingen til fulde kender konsekvenserne. Derfor er det også uvist ,om den øgede mængde skyer, metoden sigter efter at lave, vil betyde en øget mængde salt i nedbøren på land. Saltholdig regn kan få stor betydning for grundvandet og dermed for plante- og dyreliv.
» Grundvandet på øer og kystnære områder kan muligvis blive beskadiget. Det er muligt, at det ikke er et problem, men hvis det er, så er det alvorligt. Det kan få enorme konsekvenser for hele biosfræren,« mener Eigil Kaas.
Point of no return
Hvis man vælger denne metode frem for at nedsætte CO2-udledningerne, vil den øgede koncentration af drivhusgasser fortsat påvirke andre dele af miljøet end temperaturen. Eksempelvis vil havene stadig forsures, hvilket kan opløse koralrev. Erfaringer fra søer i Sverige antyder, at vandets surhedsgrad kan påvirke forplantningsevnen hos fisk.
Hertil kommer at skibene skal være konstant brug i mange år ud i fremtiden.
»Hvis denne løsning vælges, forpligter vi os til at bruge den i mindst 1000 år. Hvis man pludselig ombestemmer sig og fortsat har udledt drivhusgasser, vil man pludselig se en forstærket drivhuseffekt slå igennem på meget kort tid,« påpeger Eigil Kaas.
