Ved sidste kontrolpost på vej ind i Tjernobyls lukkede zone bliver jeg bedt om at vise mit pas. Den uniformerede mand kigger mistænksomt på mig, men lader os slippe igennem.

At køre mod Tjernobyl er som at tage en tur tilbage i tiden. Der bliver længere og længere mellem husene, og på markerne er traktorerne skiftet ud med hestetrukne plove. Det sidste menneske, vi ser på vejen, er en gammel bonde i hestevogn.

Vejen, vi kører på, er renset for radioaktivitet. Men så snart man går ud blandt træerne i skoven, stiger strålingen.

Alligevel trives dyrene tilsyneladende. Brune bjørne, ulve og europæisk bison er blot nogle af de arter, der har indtaget den 2.600 kvadratkilometer store lukkede zone - et område, som er mere end fire gange så stort som Bornholm.

Det første par år efter Tjernobyl-katastrofen viste undersøgelser af fluer, ifølge det internationale atomagentur IAEA, en stigning i antallet af mutationer. I tidens løb har tallet normaliseret sig mere og mere.

»Radioaktiviteten forhøjede mutationsraten både hos mus og insekter. Men det betyder ikke, at arten uddør,« påpeger chef i afdeling for affald og miljøsikkerhed hos IAEA, Louvat Didier.

Bladene og nålene på de høje træer, som stod vest for Tjernobyl, blev dræbt, da støvet fra den nedsmeltede atomreaktor 4 blæste forbi.

»Man kalder det for den røde skov,« fortæller guide i området Dennis Zabarin og peger på en klynge lysegrønne træer, som i hvert fald udadtil er kommet sig helt efter ulykken.

»I den røde skov er alt tilsyneladende regenereret. Hvis man ser på DNA, er det ikke lige så simpelt. Men det er bedre at have natur med skadet DNA og mutationer end ingen natur,« siger Louvat Didier fra IAEA.

Katastrofen gav tilsyneladende naturen et hårdt spark bagud. Til at begynde med skete en regression, og området havde færre dyr og planter. Men nu har naturen regenereret sig, og der er faktisk flere dyr, end da der boede mennesker i området.

Da amerikanske forskere ville i gang med at undersøge Tjernobyls mus for mutationer, løb de ind i problemer. Musene var nemlig så radioaktive, at de ikke måtte komme ind i USA.

Forsøgene fortsatte i Ukraine, og resultaterne var overraskende. Som tiden gik, havde musene ifølge IAEA faktisk færre mutationer end ikke-bestrålede mus. Forskerne mener, at den radioaktive stråling muligvis har gjort musenes celler bedre til at reparere muteret DNA.

De store dyr, som er rykket ind i området, er der endnu ingen, der har undersøgt for radioaktive skader. Ifølge Louvat Didier har der ikke levet nok generationer til at sige noget om, hvorvidt dyrene har taget skade.

»Men det er helt klart, at hvis du flytter menneskene, så kommer dyrene og naturen tilbage. På trods af strålingen,« siger han.