/forskning

Video: Her er hologrammet, som du kan mærke

Japanske forskere har med ultralyd og fjernbetjeninger fra en Nintendo Wii skaber et hologram, du kan tage og føle på.

Af Jakob Møllerhøj, søndag 09. aug 2009 kl. 12:00

Holodecket fra Star Trek er fløjet et par lysår nærmere, efter at japanske forskere har demonstreret en ny teknologi, der gør det muligt at føle et hologram.

Den teknologiske præstation blev fremvist ved den årlige konference afholdt af ACM's Special Interest Group on Graphics and Interactive Techniques, SIGGRAPH 2009, som dette år finder sted i New Orleans. Det nævner Will Knight på sin blog hos Technology Review, som er en nyhedstjeneste fra Massachusetts Institute for Technology (MIT).

Hiroyuki Shinoda og hans forskerkollegaer ved universitetet i Tokyo benytter et konkavt spejl og et LCD-display til at skabe illusionen af et objekt, der svæver frit i luften. Herefter er det muligt at interagere med objektet via motion tracking, der bliver sikret af to wii-motes - styringsenheden til Nintendos populære spillekonsol Wii.

Lignende opstillinger er set før, men den japanske demonstration stopper dog heller ikke her. Ved at manipulere et felt af ultralyd forsøger forskerne nemlig at give en fornemmelse af berøring, når eksempelvis virtuelle vanddråber falder ned på en hånd.

Teknologien blev demonstreret selvstændigt ved sidste års SIGGRAPH konference og går under betegnelsen 'Airborne Ultrasound Tactile Display'. Systemet gør det muligt at fokusere lyden specifikke steder i 3D og altså give eksempelvis en prikkende fornemmelse.



11. aug 2009 kl 13:00

Jakob Bo Kristensen

Alternative sensoriske enheder

Jeg har selv hjemført en Novint Falcon (www.novint.com) fra USA. Denne muse-lignende enhed giver mulighed for at mærke og manipulere tredimensionelle objekter.

Jeg håber snart at få tid til at kigge mere på programmeringsinterfacet, da fabrikanten pt. mest fokuserer på spilanvendelse, men der er i mine øjne utallige andre anvendelsesmuligheder.

/Jakob


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.