blogs kategori-billede

Red regnskoven: Tis i brusebadet!

Af Klaus Seiersen,  torsdag 06. aug 2009 kl. 22:14

Hmmm... En brasiliansk miljøgruppe har vurderet, at hver husstand i landet i gennemsnit kan spare knap 4.400 liter vand om året, hvis man bare én gang om dagen undlader at skylle ud i toilettet. Og derfor kan man jo passende lade sin morgenurin i brusebadet!

Faktisk har gruppen lavet en tis-i-badet-kampagne, der slutter med budskabet "Tis i brusebadet, red den atlantiske regnskov"!

Njah, jeg tror måske ikke lige, jeg hopper med på denne kampagne, men videoen er da meget sjov. Og så er budskabet jo ret tankevækkende:

Tak til DiscoBlog for linket.



07. aug 2009 kl 05:26

Mikael Boldt

regnefejl

det brasilianske regnestykke bruger som udgangspunkt 12 liter til wc-skyl. mit wc bruger 6 liter til stort skyl og 3 liter til det lille. Så de astronomiske tal kan kun nås med lidt kreativitet,men:

1) jeg tror min hustru ville blive sur hvis jeg hvergang hun er i bad "supplerede" med en stråle.

2) Det er lidt upraktisk at simulere stort skyl - gulvafløbet bliver stoppet

men på den anden side, pigerne sparer "en regnskov" til wc-papir.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig spild af rent drikkevand, måske vi i stedet skulle bruge: regnvand eller sidste hold skyllevand fra vaskemaskinen?

god weekend


07. aug 2009 kl 09:33

avatar

Klaus Seiersen

Re: regnefejl

det brasilianske regnestykke bruger som udgangspunkt 12 liter til wc-skyl. mit wc bruger 6 liter til stort skyl og 3 liter til det lille. Så de astronomiske tal kan kun nås med lidt kreativitet

Måske er gennemsnitlig brasiliansk sanitet noget mere forældet og vandkrævende end det, vi har i Danmark?

---Klaus


07. aug 2009 kl 09:58

avatar

Ruben Hansen

Re: Re: regnefejl

Som jeg husker det, må man ikke skylle det brugte toiletpapir ud i kummen, men skal anbringe det i en spand ved siden af toiletkummen. Det siger måske noget om hvorfor de bruger 12 liter pr skyl?


07. aug 2009 kl 10:01

Mikael Boldt

Re: Re: regnefejl

Brasilianerne betaler nok heller ikke 45 kr per m3 vand inklusiv aflednng, moms, og afgifter. Hvis de gjorde, ville et nyt wc (set i byggemarkedet fra 995 kr) hurtigt blive solgt.


07. aug 2009 kl 15:22

John Johansen

Udenfor!

Tis udendørs!
- Det virker fint for mig. Er endda en behagelighed, ikke mindst en dejlig sommermorgen.

(Det er dog endnu ikke lykkedes mig at overtale konen til også at gøre det! ;-))


07. aug 2009 kl 15:39

avatar

Tine Andersen

Re: Udenfor!

Roser har faktisk rigtig godt af urin, så for mænd er det oplagt at vande dem, nu de er der.

Jeg har heller aldrig forstået hvorfor, der skal skylles ud med vand i drikkevandskvalitet. Regnvand ville kunne spare megen rengøring og mindske forbruget af afkalkere.

Mvh
Tine


07. aug 2009 kl 16:17

Ole O. Find

Pissoar!!!

Pissoar!!!


07. aug 2009 kl 16:32

john jørgensen

Re: Pissoar!!!

Her i huset har vi et valg. I cykelskuret er indrettet et pissoir, med egen dør.
Vi bruger simpelthen en 25l plastdunk.
På det store hul er monteret en 45 grader bøjning fra en køkkenvask, og på denne en overgang 50-110mm.
Den kan rammes selv efter et par pilsnere.
Udluftningshullet i dunken, sidder nu nederst i den side der vender mod den tissende. Her på er monteret en 1" haveslange på en meters penge.
Enden er hængt op over dunken. Når der nu skal tømmes til roser eller andet, (blandes 1:10 med vand), så tager jeg blot slangen og tapper fra dunken, som altså ligger fast.
For at undgå lugt har jeg hældt en liter billig madolie i dunken. Olien tappes ikke af, men ligger som låg i dunken. Nemt og lugtfrit.
Og så er jeg fri for at smide gummistøvler osv når jeg skal slå en streg.


07. aug 2009 kl 16:33

avatar

Ruben Hansen

Re: Re: Udenfor!

Ja Tine, problemet er bare betalingen for rensning af alt det andet spildevand, som styres efter dit forbrug, målt på din vandmåler. Det skulle så ændres, så vi blev takseret efter vores udledning. Har du en god model for det? Eller skal vi have måler på regnvandet?


07. aug 2009 kl 16:35

David Christensen

Etagevask

Hvis de virkelig skulle redde planeten, skulle de hellere promovere etagevask med vaskeklud og, at man tisser i håndvasken - der kræver det ihvertfald ikke meget vand for at få skyldet ud :)


07. aug 2009 kl 16:39

john jørgensen

Re: Re: Re: Udenfor!

Ja Tine, problemet er bare betalingen for rensning af alt det andet spildevand, som styres efter dit forbrug, målt på din vandmåler. Det skulle så ændres, så vi blev takseret efter vores udledning. Har du en god model for det? Eller skal vi have måler på regnvandet?

Jeg synes egentligt det er meget rimeligt at dem der bekoster regnvandsopsamling også får lidt rabat på denne måde...


07. aug 2009 kl 18:39

avatar

Tine Andersen

Re: Re: Re: Udenfor!

Nej, jeg har ingen måler for vandafledningsafgiften- jeg har minirenseanlæg, så vi slipper marginalt billigere. Det kostede så 78.000 kr! + 17.000 til den smukke kastanjes fældning.

Til genæld slipper landbrug, golfbaner og ridecentre meget billigere i vandafgift.

Det vil nok være for restiktivkt at pålægge dem- at de skal bruge regnvand.

Jeg forstår ikke- at jeg skal betale af det vand, jeg vander nyttehaven med. Det løber formentlig ingen steder!

Men nu er vi nok OT.

Mvh
Tine


07. aug 2009 kl 20:22

John Johansen

Re: Udenfor!

Jeg forstår ikke- at jeg skal betale af det vand, jeg vander nyttehaven med. Det løber formentlig ingen steder!
Kan du ikke 'køre' det uden om vandmåleren?


07. aug 2009 kl 23:47

avatar

Ruben Hansen

Re: Re: Udenfor!

Der er skam allerede taget højde for at du ikke skal være innovativ:

Spørgsmål 4
Ad § 38.24.01. Miljøafgifter
Hvad kan ministeren oplyse om de afgiftsmæssige forhold ved opsamling og anvendelse af
regnvand til toiletskyld og vask i stedet for ledningsført vand, herunder påvirkningen af
vandafledningsafgift?
Svar
Den statslige vandafgift betales som udgangspunkt af vandforsyningsvirksomheder. I sidste
ende bliver afgiften dog overvæltet på forbrugerne og opkrævet via vandregningen. Den
statslige vandafgift betales af det ledningsførte vand. Det vil sige, at hvis der anvendes
regnvand til toiletskyl eller tøjvask betales ikke vandafgift.
Ud over den statslige afgift betales desuden det kommunale vandafledningsbidrag, som varierer
fra kommune til kommune. Vandafledningsbidraget fastsættes som udgangspunkt efter
vandforbruget. Hvis der er måler, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug, som
kommer fra vandværket. Hvis der genanvendes regnvand, skal der desuden betales for den
genanvendte vandmængde. Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at lade vandafledningsbidraget nedsætte eller bortfalde, når regnvand
genanvendes i husholdningerne, fx til toiletskyl og tøjvask. Det betyder, at det er op
til den enkelte kommune, om der gives kompensation for vandafledningsbidraget i forbindelse
med genanvendelse af regnvand.


08. aug 2009 kl 03:01

Martin Eriksen

Re: regnefejl

det brasilianske regnestykke bruger som udgangspunkt 12 liter til wc-skyl. mit wc bruger 6 liter til stort skyl og 3 liter til det lille.

Øhh, med en husstand på 4 bliver 3l pr. til 12l pr. dag.


08. aug 2009 kl 12:41

avatar

Klaus Seiersen

Mange forslag

Der er kommet flere kreative forslag, men det er sådan set ikke vigtigt, om man tisser i haven, på roserne, i badet, i et pissoir eller lignende. Man kan eventuelt bare bruge toilettet som normalt, men af og til undlade at skylle ud!

Kampagnen skal få folk til at tænke sig om, og det ser ud til at virke :-)


09. aug 2009 kl 00:50

Svend Andersen

Re: Udenfor!

Tis udendørs!
- Det virker fint for mig. Er endda en behagelighed, ikke mindst en dejlig sommermorgen.



Dvs., at du ikke vasker dine hænder bagefter?!!


09. aug 2009 kl 09:59

john jørgensen

Re: Re: Udenfor!

Dvs., at du ikke vasker dine hænder bagefter?!!

Medmindre du har blærebetændelse eller lign er urin sterilt.
Vi vasker hænder inden vi går i køkkenet...


09. aug 2009 kl 10:48

John Johansen

Re: Udenfor!

Svend Andersen:

Dvs., at du ikke vasker dine hænder bagefter?!!
Hvoraf udleder du dét?


Og, nej, før!
- Man skal jo vaske hænder før, man røre ved noget andre skal have i munden! ;-)


09. aug 2009 kl 14:47

avatar

Klaus Seiersen

Re: Re: Re: Udenfor!

Dvs., at du ikke vasker dine hænder bagefter?!!

Medmindre du har blærebetændelse eller lign er urin sterilt.

...men det er ikke sikkert, penis er det! Hvis du tisser uden at holde den, er det selvfølgelig OK.


09. aug 2009 kl 15:26

John Johansen

Re: Udenfor!

Klaus Seiersen:

...men det er ikke sikkert, penis er det! Hvis du tisser uden at holde den, er det selvfølgelig OK.
Om morgenen, ved morgenurinering, er det intet problem, jeg sover nøgen, og plejer at pisse uden at holde (Udenfor!) Dét er jo én af fordelene ved, det er udenfor! ;-)


P.S.: "Vittigheden" ovenfor, var nu ikke kun en vittighed!
- Maskin- og andre metalarbejdere er overrepræsenteret med kræft i penis, da de ofte røre lemmet med olie eller andet giftig snavs på fingrene.
- Så er I advaret!


09. aug 2009 kl 16:54

avatar

Ruben Hansen

Re: Re: Udenfor!

Der hjemme lærte vi at vi ikke skulle tisse på fingrene :)


10. aug 2009 kl 11:00

Johannes Andersen

Multitaske?

Det brasilianske princip giver vel kun mening, hvis man kan multitaske, dvs tisse mens man f.eks. vasker hår.
Hvis man istedet bare står og hygger sig lidt længere under bruseren, så kan der nemt løbe flere liter vand igennem bruseren end et evt. toiletskyl.


10. aug 2009 kl 11:29

John Tvingsholm

Tissterne...

JJ!: Har du overvejet at pisse i cisternen? Så har du noget at skylle "stort" ud med senere... Måske også lettere at få konen til når nu hun ikke vil gå udenfor. ;-)


10. aug 2009 kl 15:05

avatar

Per A. Hansen

Re:Miljøbevægelserne og miljøet

Det nævnte forslag er vel et af de bedre fra miljøbevægelserne, i bedste fald skader det ikke naturen, hvis man ikke sprøjter på bladene.
De mange bemærkninger om tisseri uden efterskyl skal jeg ikke gå nærmere ind på, måske bortset fra at man kan svide alle bladformer med utidigt tisseri.
Generelt har vandforbruget intet med miljø at gøre - bortset fra energien til at pumpe vandet op. Her i landet tjener vandmålere f.eks. kun til at samfundet kan kradse nye skatter ind - v.h.a. kreativ bogføring kaldt "grønne afgifter".
Sagen er den, at hvis vi her i landet sparer 1000 t drikkevand, så løber der blot 1000 t vand mere til recipienten. Nedbørsoverskuddet er langt større end forbruget. Hvor der er problemer med vandindvindingen kunne man overveje et 2-strenget system.
I mit område er der stort vandoverskud, alligevel er der vandmålere. Alle halverer vandforbruget, hvilket medfører en fordobling af prisen a.h.t. vandværkernes økonomi.
At man så bruger 6 liter vand (det halve er nok med et moderne closet), der er renere end destilleret vand - selv lukkede vandboringer har ofte renere drikkevand end det, man kan købe i flaske på de Kanariske øer - er en luksus vi kan tillade os her i landet.
Men hvad vandforbruget har med regnskoven at gøre i Brasilien ligger noget dunkelt for mig. Det meste af landet sopper da i vand.


Mvh
Per A. Hansen


12. aug 2009 kl 12:07

John Tvingsholm

Re: Re:Miljøbevægelserne og miljøet

@Per:

Sagen er den, at hvis vi her i landet sparer 1000 t drikkevand, så løber der blot 1000 t vand mere til recipienten.

Men hvad med afledningen?


28. aug 2009 kl 10:58

Leif kjærsgaard Andersen

TIssekunsten

Nabodrengens svar til min kone efter han havde benyttet vores toilet og fået stillet spørgsmålet: Har du husket at vaske? Nej, svarede drengen. Jamen det skal man, sagde konen. Jeg tisser uden at holde tissemanden, svarede drengen.
Det kunne konen så konstarere ved inspektion af badeværelset ,som havde tis stort set alle andre steder end i toilettet.


30. aug 2009 kl 08:26

John Tvingsholm

Re: TIssekunsten

Men hvad vandforbruget har med regnskoven at gøre i Brasilien ligger noget dunkelt for mig. Det meste af landet sopper da i vand.

Amazonas ja, men ikke den Atlantiske Skov.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.