Franske forskere har opdaget, at metangas, som amerikanere tidligere har observeret på Mars, muligvis bliver skabt og destrueret langt hurtigere, end en tilsvarende proces finder sted på Jorden. Gassen er fordelt ujævnt på Mars' overflade, hvor gasdistributionen skifter efter årstiderne.

De franske forskerne har fodret en klimamodel over Mars med de amerikanske data, og konklusionen giver panderynker i Paris. Når de amerikanske målinger har været gennem computeren, kan den ujævne gasdistribution, som amerikanerne har målt, nemlig ikke genskabes via regler for kemiske processer kendt fra Jorden.

»Problemet er, hvis vi tager højde for den fotokemiske proces, som vi kender den fra Jorden, og putter den ind i modellen, så kan vi ikke genskabe modellen (de amerikanske måleresultater, red.), og det var en overraskelse,« siger Franck Lefevre, den ene af forskerne, til BBC.

Han mener derfor, at der kan være et ukendt fænomen på Mars, der sænker metangassens levetid med en faktor 600, og som kan forklare computerberegningerne - hvis ellers de amerikanske målinger er korrekte.

»Det er en stor udfordring at måle metan på Mars fra Jorden, og vi har kun én prøve af denne ulige distribution,« fortsætter Franck Lefevre.

De amerikanske data er indsamlet ved en teknik kendt som infrarød spektroskopi, der er blevet brugt til at måle metandistributionen på Mars via tre forskellige, jordbaserede teleskoper. Det samlede datasæt omfatter 90 procent af Mars' overfalde.

Dr. Lefevre konkluderer endvidere, at hvis metantabet på Mars faktisk viser sig at være langt større end på Jorden, må der også være en meget stor produktion af gasarten.

Metan på Mars er særdeles interessant, fordi gassen kan stamme fra biologiske organismer - altså liv på Mars. Andre forklaringer kan dog også være vulkansk aktivitet eller en proces, som optræder ved meget lave temperaturer, når særlige, mineralholdige stenarter reagerer kemisk med vand.

I 2003 blev der observeret store områder med metangas på Mars. Det største rummede 19.000 tons af gasarten.