/biotek

DNA-computer løser logiske gåder

Israelske videnskabsmænd har udviklet en DNA-computer, der kan svare ”ja” og ”nej” på logiske spørgsmål. Målet er at udvikle computere, der kan arbejde autonomt i celler.

Af Michael Tornsberg, torsdag 06. aug 2009 kl. 15:40

En nyudviklet israelsk computer, der anvender DNA-strenge til at transportere information, er i stand til at svare på logiske ja/nej-spørgsmål.

Ved at bruge molekyler som regler kan forskerne fra det israelske Weizmann Institute of Science få deres DNA-computer til at svare på spørgsmål, ved at visse DNA-strenge i computeren lyser grønt, hvis svaret er ”ja”.

For at få DNA-strengene til at gløde grønt har forskerne udstyret dem med et naturligt glødende fluorescerende molekyle, som de har bundet til endnu et molekyle, der dækker for lyset.

Et specialiseret enzym, som bliver tiltrukket af den del af molekylet, der repræsenterer det rigtige svar, fjerner herefter dette dække og lader lyset skinne igennem.

Computer i stand til at svare på mere komplekse gåder
En af de første gåder, forskerne stillede computeren var: Alle mænd er dødelige. Sokrates er en mand. Er Sokrates dødelig?

Ved at fodre computeren med molekylære regler og kendsgerninger, som at alle mænd er dødelige, og at Sokrates er en mand, kunne forskerne få computeren til at svare rigtigt på alle spørgsmålene. Også da de herefter øgede kompleksiteten af spørgsmålene.

Professor Ehud Shapiro, der er en af projektets ledere, udtaler til BBC News, at han håber, teknologien i fremtiden vil kunne anvendes til autonome computere i celler.



06. aug 2009 kl 16:44

Daniel Nielsen

"autonome computere"?

Hvornår dukker det første DNA-malware så op? Eller: Hvis en eksisterende mikroorganisme muterer med en sådan computer, kan det ende med, at en fremtidig "overvågende computer", der skal analysere kroppen og finde sygdomme, etc., kan sættes ud af drift v.h.a code-injections fra andre organismer. Så snydes vi til at tro, at vi er raske, alt imedens kroppen angribes.

Åh, ve' o' skræk!


06. aug 2009 kl 16:49

Andreas Bøggild

Re: "autonome computere"?

Hvornår dukker det første DNA-malware så op?

Nu er virus i celler jo ikke ligefrem noget vi behøver vente på dukker op - heller ikke den DNA baserede slags ;-)

http://en.wikipedia.org/wiki/D...uses


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.